Ofte stillede spørgsmål i rådgivningen

Som pårørende kan du få tilskud til psykologhjælp, hvis du har en henvisning fra din egen læge. For at få en henvisning, skal du kontakte din egen læge og fortælle om din situation.

Du kan som pårørende få tilskud til psykologhjælp, hvis:

• det er under 12 måneder siden ulykken skete
• du har en henvisning fra din praktiserende læge

Tilskuddet udgør 60 procent af regningen. Det er ikke alle psykologer, der tager klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid, hvis du vil benytte dig af muligheden for at få tilskud.

Du kan søge og finde en oversigt over psykologer hos Psykologer i Danmark.

Nogle sundhedsforsikringer samt indbo- eller ulykkesforsikringer tilbyder også hjælp, du kan derfor med fordel undersøge, om det gælder din forsikring.

Du kan også kontakte UlykkesPatientForeningens psykolog, som rådgiver om blandt andet stress- og krisereaktioner, familie- og samlivsproblemer samt hvordan du passer bedst muligt på dig selv som pårørende.

Nogle kommuner har ansat en medarbejder, som kan hjælpe og vejlede dig, der er pårørende - uanset, hvem du er pårørende til.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, om det bliver kaldt fx pårørendevejleder, pårørendekonsulent, pårørenderådgiver eller pårørendekoordinator, men uanset navnet er det en medarbejder, der er ansat af kommunen til at hjælpe og vejlede pårørende.

En pårørendevejleder tilbyder uforpligtende information, rådgivning og støtte. Det kan fx være samtaler, netværksgrupper, foredrag og uddannelsesforløb.

For at finde ud af, om din kommune har en medarbejder, der kan hjælpe og vejlede dig, kan du gå ind på din kommunes hjemmeside og søge på ’pårørende’.

Som forældre vil vi gerne beskytte vores børn, og derfor kan det forekomme nærliggende at skåne barnet ved at undlade at inddrage det i ulykken. Det kan imidlertid vise sig at være et misforstået hensyn, fordi manglende inddragelse kan skabe fantasifulde forestillinger, som efterlader barnet alene med tanker, følelser og ubesvarede spørgsmål.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at børn skal inddrages i ulykken, men det skal gøres på en alderssvarende og hensynsfuld måde.

En god tommelfingerregel er, at I skal sætte ord på ulykken og fortælle det nødvendige. Børn har oftest en formidabel evne til at spørge ind til det, de gerne vil vide. Når de har fået besvaret deres spørgsmål, vil de oftest sidde stille og gruble en stund, inden de genoptager deres leg.

Retten til at få sygedagpenge/løn under sygdom er betinget af, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der kan være situationer, hvor du på grund af psykisk påvirkning er uarbejdsdygtig, men udgangspunktet er, at du ikke kan modtage sygedagpenge/løn under sygdom med den begrundelse, at du fx er pårørende til en, der har været ude for en ulykke.

Der findes i Serviceloven regler om muligheden for at få pasnings- og plejeorlov, hvor du som pårørende får orlov fra dit arbejde og bliver ansat af kommunen til at varetage pasning og pleje af den ulykkesramte.
Plejeorlov kræver, at der er enighed om ansættelsen, og samtidig skal den ramte have behov for massiv pleje.

Ordningen omfatter pårørende med tilknytning til arbejdsmarkedet – den gælder altså uanset om du som pårørende er lønmodtager eller selvstændig.

Læs mere om orlov til pasning af pårørende

Det kræver, at du får fuldmagt af den ramte, hvis du skal anmelde ulykken til forsikring og handle på vegne af den ramte. I kan kontakte den ulykkesramtes forsikringsselskab og få hjælp til at udfylde en fuldmagt.

Som udgangspunkt kan kommunen ikke stille krav til, at du som nær pårørende varetager opgaver som personlig pleje fx toiletbesøg og bad. Har den ramte behov for hjælp til disse funktioner i en midlertidig periode eller permanent, kan der bevilliges hjælp til dette fra kommune.

I forbindelse med eventuel udskrivelse fra hospital, vil der blive lavet overlevering om behovet til kommunen. Ellers kan I altid selv henvende jer til kommunens visitation.

Læs mere om hjemmehjælp

Ja, som pårørende kan du godt være bisidder til et møde med fx en offentlig myndighed. Det kræver dog, at den ramte ønsker, at du er med til mødet som bisidder.

Husk dog at være opmærksom på, hvilken rolle du i den forbindelse har. Er du alene med som ekstra øjne og ører? Eller bidrager du faktisk med relevante informationer og viden som pårørende, og har eventuelle afgørelser og bevillinger betydning også for dig.

Det er også mulighed for at booke en bisidder via UlykkesPatientForeningen

Det er helt normalt, at der kan opstå en række forskellige reaktioner i tiden efter en ulykke. Det gælder både, hvis du har været involveret i en ulykke, og hvis du er pårørende.

Reaktionerne lige efter en ulykke er meget individuelle. Nogle oplever næsten ingen reaktioner, mens andre oplever meget voldsomme reaktioner. Hvor stærke og langvarige reaktioner, du oplever, er meget individuelt og afhænger blandt andet af din øvrige situation på ulykkestidspunktet. For nogle vil reaktionerne vare dage eller uger, mens det for andre kan tage længere tid.

Uanset hvad, er det vigtigt at huske på, at det er helt normalt at reagere, og at vi reagerer forskelligt.

Almindelige reaktioner kan fx være:

• Tristhed
• Manglende energi
• Søvnforstyrrelser
• Hukommelses- og koncentrationsbesvær
• Ændringer i appetit
• Følelsesmæssige udbrud
• Social isolation

Det kan sagtens være, at du oplever nogle helt andre symptomer. Det er vigtigt, at du søger hjælp, hvis du over en periode på ca. tre uger oplever vedvarende ændringer i forhold til dit normale velvære.

Tiden lige efter en ulykke kan virke uoverskuelig. Ud over at håndtere de mange følelser, der naturligt følger, er der også en række praktiske gøremål. UlykkesPatientForeningen har lavet en tjekliste, der kan hjælpe jer med at få overblik over, hvad der er vigtigst at huske umiddelbart efter en ulykke.

1. august 2022 blev der indført ret til fem dages omsorgsorlov – også kaldet pårørendedage. Det betyder, at du som lønmodtager har ret til fem fraværsdage pr. år, hvis du skal fx med en pårørende til læge. Dagene kan benyttes sammenhængende eller spredt ud over året.

Du bliver som udgangspunkt trukket i løn for de pågældende fraværsdage, og du har ikke mulighed for at søge anden økonomisk kompensation i så fald.

Der er flere måder, man som pårørende i en periode (fx grundet behandling) kan betale den ulykkesramtes regninger på.

Det kræver dog fuldmagt at kunne betale regninger for den ulykkesramte. Og her er det vigtigt, at fuldmagten så præcist som muligt beskriver, hvad man som pårørende må hjælpe med, så der ikke opstår tvivl. De fleste pengeinstitutter har blanketter, man kan udfylde sammen med den ramte, hvor der gives bankfuldmagt, så man som pårørende kan betale regninger.

Det kan fx være ved at

• betale regninger fysisk
• tilmelde regninger til Betalingsservice i banken eller netbank
• betale regninger elektronisk

Flere af betalingsløsningerne kræver MitID eller e-Boks. Du kan som pårørende ikke få fuldmagt til at bruge den ramtes MitID til at logge ind på fx deres netbank, da MitID er strengt personligt. I stedet skal du have fuldmagt til det specifikke område fx at betale regninger. Når du har fået fuldmagt, kan du logge på fx den ramtes netbank med dit eget MitID, hvorefter du skifter til den ulykkesramte, som du har fuldmagt for. Har du brug for hjælp vedrørende brug af MitID i et pengeinstitut, kan du kontakte pengeinstituttet.