Pårørende på arbejdsmarkedet

Det er en belastende situation at være pårørende til en ulykkesramt. Når du oveni skal passe et arbejde, bliver presset ikke mindre. Desværre er det meget begrænset, hvilke ordninger der findes til at hjælpe dig i dit arbejdsliv, når du samtidig skal varetage rollen som pårørende.

Vi tager udgangspunkt i, at der er tale om en voksen, der er ulykkesramt, og at du som pårørende også er voksen. Der eksisterer andre støttemuligheder, hvis du er pårørende til et barn med sygdom eller handicap.

Tag en snak med din arbejdsgiver

Hvis du har en arbejdsgiver, er det en god idé at inddrage vedkommende i den situation, du står i. Det kan være, der er mulighed for, at I sammen kan finde nogle løsninger, der gør det nemmere for dig at få det til at hænge sammen. Samtidig giver det ofte en ro at vide, at din chef kender til dit behov for fleksibilitet, og ved, at der er en forklaring på, at du måske til tider er mentalt fraværende.

Overvej også, hvor meget du ønsker dine kollegaer ved om din situation. Det kan være befriende at fortælle i hvert fald de nærmeste kollegaer om den situation, du står i.

Nedsat tid eller andre arbejdstider?

Mærk efter og gør dig klart hvilke løsninger, der vil være bedst for dig og drøft mulighederne med din chef. Kan du gå ned i tid eller indrette din arbejdstid på en anden måde, så det hænger bedre sammen for dig? Når du overvejer at gå ned i tid, skal du huske på, at arbejdspladsen og kollegaerne også kan tjene som et pusterum i hverdagen, som er med til at give dig mere energi til at klare opgaverne derhjemme.

Det kan være en god idé at vende mulighederne med din tillidsrepræsentant, HR-afdeling eller fagforening.

Umiddelbart efter ulykken

Du har som ansat i henhold til ’Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager’ ret til fravær fra dit arbejde i umiddelbar forbindelse med en ulykkes indtræden – såkaldt force majeure.

Det betyder, at hvis du får besked om, at en af dine nærmeste har været involveret i en ulykke, har du ret til fravær i umiddelbar tilknytning hertil. Retten til fraværet indebærer også, at arbejdsgiver ikke må fyre dig, hvis du udnytter din ret til denne type fravær. Der fremgår dog ikke noget konkret af reglerne ift. ’force majeure’, men der er umiddelbart tale om fravær af kortere tid, og du skal aftale det med din arbejdsgiver, evt. i dialog med din tillidsrepræsentant eller HR-afdeling.

Pårørendedage

I juni 2022 blev det indført, at du som lønmodtager har ret til at afholde omsorgsorlov (pårørendedage) fem dage om året. Omsorgsorlov kan afholdes, hvis du skal give omsorg til en nærtstående, der har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.

Det kan være omsorg eller støtte i en situation, hvor det er nødvendigt at følge en, der er alvorligt syg eller er under udredning for en alvorlig sygdom.

Hvem er omfattet er pårørendedage?

Det er de nærmeste pårørende, der har mulighed for at afholde de fem årlige omsorgsdage. Det tæller fx for børn, ægtefælle eller en partner til den syge. Men det kan også gælde, hvis du bor sammen med personen.

Din arbejdsgiver kan forlange lægelig dokumentation for behovet for omsorg eller støtte. Derudover er omsorgsdagene uden løn.
Du kan ikke spare dage op, så har du ikke haft brug for dine fem omsorgsdage i løbet af et kalenderår, så kan du ikke overføre dem til året efter. I 2022 har du ret til to dages omsorgsorlov.

Sygemelding

Retten til at få sygedagpenge/løn under sygdom er blandt andet betinget af, at du er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom. Der kan naturligvis være situationer, hvor du pga. psykisk påvirkning er uarbejdsdygtig, men udgangspunktet er, at du ikke kan modtage sygedagpenge/løn under sygdom alene med henvisning til, at f.eks. din ægtefælle har været involveret i en ulykke.

Orlov til at passe den ulykkesramte

Der findes i Serviceloven regler om muligheden for at få egentlig pasnings- og plejeorlov, hvor du som pårørende får orlov fra dit arbejde og bliver ansat af kommunen til at varetage pasning og pleje af en nærtstående med f.eks. fysisk handicap eller langvarig alvorlig sygdom.
Ansættelse kan dog kun ske i de tilfælde, hvor der er enighed om ansættelsen, og hvor den ramte har behov for massiv pleje.

Ordningen omfatter alle med tilknytning til arbejdsmarkedet – altså uanset om du er lønmodtager eller selvstændig.

Du kan som pårørende også blive ansat til at hjælpe og støtte den ramte på andre måder i hverdagen. Disse muligheder tager dog primært udgangspunkt i den ramtes behov. Det kan fx være ift. personlig og praktisk hjælp, Borgerstyret personlig assistance (BPA) og i ganske særlige tilfælde ledsageordning.