Tæt på ulykken: Nina
Ninas datter blev kvalt, da hun legede i familiens have og er nu svært hjerneskadet. Hun fortæller sin historie i denne podcast
Den 12. februar 2015 er en dag, Nina aldrig glemmer. Hendes datter Maya på næsten 4 år legede i familiens have. Hun bliver kvalt og får hjertestop, men bliver genoplivet og er i dag svært hjerneskadet efter ulykken. I dag otte år senere har familien det godt ”men ikke som andre familier”.
Vi taler både om sorgen forbundet med Mayas ulykke og situation, skyldfølelse og forældrenes forskellige reaktionsmønstre, men også deres forhold til døden og fravalget af eventuel respirator og genoplivning, fordi ”hun skal ikke stilles værre end hun er nu”.