Hvad kan jeg selv gøre?

Mange oplever i deres møde med systemet, at det halter med forståelsen, når de f.eks. taler med lægen eller socialrådgiveren. Spørgsmålet er, om vi selv kan gøre noget for at forsøge at skabe større forståelse?

Vi kender det alle – en dialog indledes med en bemærkning om, at ”du ser da sur ud i dag,” og så er stilen for resten af samtalen ligesom lagt. Det gælder for private samtaler såvel som for mødet med det offentlige system, at vore muligheder for at opnå det, vi gerne vil, øges i takt med, at vi formår at være neutrale eller positive i vores kommunikation. Her følger et par råd til, hvordan du kommunikerer bedst muligt.

1. Forbered dig
   Når du forbereder dig, får du først og fremmest selv en oplevelse af overblik, men du fremstår også organiseret og overskudsagtig for den, som møder dig. Forberedelse kan eksempelvis bestå i, at du beder din jobkonsulent om en kort dagsorden til det møde, I skal holde, eller at du laver en prioriteret liste med spørgsmål til læge/behandler eller sagsbehandler.
   Det kan også være en god ide, at du selv laver en ”dagsorden” over det, du gerne vil drøfte i mødet med systemet. Det kan gøre det nemmere at holde fokus, så du ikke bliver revet med af stemningen.
2. Vær tydelig i din kommunikation og gør opmærksom på særlige behov
   Det er dig, som kender din samlede livssituation bedst. Derfor vil det ofte komme dig til gavn, jo tydeligere du kan formulere både styrker og svagheder, samt under hvilke betingelser, du fungerer bedst – gerne suppleret med banale, konkrete eksempler fra hverdagen.
3. Tag en bisidder med til mødet
   Det er velkendt, at fire øre hører bedre end to, derfor kan det være rigtig godt at tage en bisidder med til møder. Det kan enten være en bisidder fra en forening eller en pårørende – familie, ven eller veninde, som kan supplere med oplysninger, stille relevante spørgsmål, eller måske bare tage lidt noter undervejs.
4. Vær imødekommende
   Selv om du er bange for at blive uretfærdigt behandlet eller måske allerede har oplevet at blive det, er det vigtigt at være imødekommende i mødet med systemet. Selv om det kan være svært, er det vigtigt at huske på, at den person, du møder, blot er repræsentant for systemet og ikke den, som har ”bestemt”, hvordan love og regler skal se ud.
   Med andre ord er systemets repræsentant den, som er udpeget til at vurdere din sag i forhold til gældende love og regler. Det er altså ikke vedkommendes personlige holdning til dig, der afgør sagen.
5. Præsenter din sag klart og præcist
   Det er vigtigt, at du får præsenteret din sag så klart og præcist som muligt. Det kan være vanskeligt at sætte sig ind i omfanget af de besværligheder, du oplever som ulykkesramt, hvis man ikke har prøvet det selv. Især når det gælder de usynlige symptomer som smerter og træthed. Derfor er det vigtigt, at du er så konkret som mulig i beskrivelsen af dine symptomer. Det kan f.eks. være: ”Jeg er så træt, når jeg kommer hjem fra arbejde, at selv om jeg har virkelig lyst til en kop kaffe, virker det helt uoverkommeligt at lave den” eller ”Mine smerter er så store, at de forhindrer mig i selv at tage tøj på om morgenen, jeg kan ikke bukkes så meget sammen, at jeg kan nå mine fødder og få strømper, bukser og sko på”.
   Selv om sådanne eksempler kan virke banale, kan de hjælpe folk, som kun kender til hovedpine eller rygsmerter, med bedre at forstå de udfordringer, som præger dagligdagen som ulykkespatient. Når du først har fundet de sætninger, som bedst beskriver dine begrænsninger, kan de også bruges til at anskueliggøre din situation overfor familie og venner.
6. Skriv din utilfredshed ned
   Hvis du føler sig uretfærdigt behandlet, er det en god idé at skrive en skriftlig klage frem for at overfuse en sagsbehandler. Det giver mulighed for, at du kan overveje dine ord en ekstra gang, inden du sender dem af sted og få formuleret dit budskab, herunder hvad du mener, der er gået galt, så klart som muligt.