Afgørelsen falder
Når forsikringsselskabet har vurderet din sag og din ret til erstatning, vil du modtage en afgørelse.
-
Hvis du opfylder betingelserne, og en anden bærer ansvaret for ulykken, kan der gives erstatning for:
- Helbredelsesudgifter og andet tab
- Tabt arbejdsfortjeneste
- Svie og smerte
- Méngodtgørelse
- Erstatning for tab af erhvervsevne
- Tab af forsørger (ved dødsfald)
-
Din erstatning vil afhænge af en række faktorer, bl.a.:
- Dine varige mén (altså hvor meget, du er hæmmet af din skade i dagligdagen vurderet på en skala fra 5 til 100%).
- Varige mén og størrelsen af forsikringssummen på din egen ulykkesforsikring.
- De udgifter, som er forbundet med din behandling (helbredsudgifter).
- Indtægtstab under sygdommen (tabt arbejdsfortjeneste).
- Det ubehag, sygdommen har medført (svie og smerte).
- Modregning af andre ydelser (fx offentlige eller fra en privat sygeforsikring).
- Din alder (for hvert år, du er over 39 år, nedsættes din méngodtgørelse med 1%. For hvert år, du er over 59 år, nedsættes erstatningen med 2%. Efter 69 år nedsættes ydelsen dog ikke yderligere. Din godtgørelse for tab af erhvervsevne reduceres tilsvarende, blot allerede fra 29 år).
- Dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet og din tidligere løn (tab af erhvervsevne).
Få et godt overblik over, hvordan erstatning for personskader beregnes i Forsikring & Pensions egen oversigt, som du kan finde på nettet.
Find svar på mange forsikringsspørgsmål i vores brevkasse her.
Stil spørgsmål
Vores eksperter besvarer spørgsmål om forsikring.
Find svar på mange forsikringsspørgsmål i vores brevkasse eller stil selv et spørgsmål.