Vores tillidskultur er under pres i den kommunale sagsbehandling

Det er én af grundpillerne i vores velfærdsmodel, der vakler, når der er mangel på tillid i den kommunale sagsbehandling. Det handler om vores tillidskultur, lyder det fra Mogens Lindhard, der er formand for Det Centrale Handicapråd (DCH). Han uddyber:

”Danmark og vores velfærdsmodel er bygget på tillid. Tillid til hinanden og tillid til, at hvis du har brug for det, så kan du få hjælp, og til at kommunerne kan træffe den rette afgørelse i første hug. Der er et sikkerhedsnet, som griber dig. Derfor hænger tillid og retssikkerhed også tæt sammen. Og vi har som samfund et fælles problem, når nogle borgere mister troen på og tilliden til, at sikkerhedsnettet er der.”

DCH har i to omgange, i 2015 og 2021, fået foretaget gap-analyser, hvor de er dykket ned i, hvordan det ser ud med tilliden i mødet mellem borgere og det kommunale system på handicapområdet, og det har generelt set ikke været opløftende.

”Cirka halvdelen af de borgere, der har deltaget i den kvalitative del af undersøgelsen, mangler tillid eller har oplevet samarbejdet som en kamp. De største gaps findes på spørgsmål om den hjælp, borgeren modtager, og hvorvidt borgeren har indflydelse på de tiltag, der bliver iværksat af kommunen - det peger på behov for mere dialog og inddragelse. Der er simpelthen ofte en meget stor forskel på, hvordan henholdsvis borgeren, sagsbehandleren og lederen oplever sagsbehandlingen og mødet med hinanden,” fortæller formand Mogens Lindhard og tilføjer:

”Borgere med handicap skal opleve, at de kan have tillid til kommunens sagsbehandling. Hjælpen skal komme, når der er behov for den, og der skal være tillid til, at den tilrettelægges ud fra individuelle behov.”

Handicapfaglige niveau skal øges

Formanden for DCH understreger også, at der kan være stor forskel på, hvordan man som borger bliver mødt og oplever sagsbehandling. Mogens Lindhard inddrager i den forbindelse en pointe fra deres seneste undersøgelse:

”Hvis man som borger oplever tryghed i, at man er blevet set, hørt og forstået, at der er blevet indhentet den rette viden, at der fra kommunens side bliver taget hånd om det samlede behov, og at man er blevet vejledt om de muligheder, der ligger inden for de lovgivningsmæssige rammer, så er der også en større chance for, at man har tillid til de afgørelser, kommunen træffer – også selv om man ikke får den afgørelse, som man havde håbet på.”

Det kræver forbedring på en række områder, før der er udsigt til flere tilfredsstillende forløb i fremtiden, vurderer de i DCH.

”Sagsbehandlernes mulighed for at tilrettelægge hjælp og træffe korrekte afgørelser handler også om at have tilstrækkelig viden om borgerens ønsker og behov samt evnen og muligheden for at have en god dialog om disse. Så noget af problemet handler om strukturer, rammer og lovgivning, og noget handler om samarbejdet mellem borger og sagsbehandler og om at få den rette faglighed og viden ind i sagsbehandlingen,” siger Mogens Lindhard og supplerer:

”Derfor har vi i vores anbefalinger (DCH’s otte anbefalinger til social- og ældreminister Astrid Krag, regeringen og kommuner på baggrund af deres gap-analyser, red.) blandt andet fokus på at øge det handicapfaglige niveau både på grunduddannelserne og i efteruddannelserne af sagsbehandlerne. Og at man fra kommunal side sikrer, at der er tid til den enkelte sag – til at indsamle og inddrage ekspertviden, til opfølgning og koordinering og ikke mindst til at inddrage borgeren.”

Ingen kan løse det alene

I UlykkesPatientForeningens medlemsundersøgelse fra juni 2022 svarer næsten 50 pct., at de i mindre grad eller slet ikke har fået relevant rådgivning/vejledning ved første kontakt med ens sagsbehandler. Det gør indtryk på Mogens Lindhard.

”Min reaktion er en kæmpe ærgrelse, men desværre også genkendelse i forhold til fundene i vores gap-analyse. Spørgsmålet om man får den hjælp, man har behov for, om man oplever sig inddraget, og om sagsbehandlers kendskab til relevante tilbud er også der, hvor vi ser en stor forskel i oplevelsen. Det er også baggrunden for flere af vores anbefalinger,” lyder det fra DCH’s formand, som fortsætter:

”De er rettet til både social- og ældreministeren, regeringen, kommunerne og de kommunale handicapråd. Fordi det kræver en fælles indsats på alle niveauer at få genetableret tilliden. Ingen af os kan løse det alene, men sammen kan vi forbedre tilliden.”