To par ører hører bedre end ét

Bisidder

Anders Beha
Fik en rygmarvsskade i 1997

Hvorfor blev du bisidder?

Jeg har været kontaktperson i mange år, og da jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at være bisidder, tænkte jeg ”lad mig da prøve”. Jeg vil gerne hjælpe andre i det omfang, det er muligt, og er også mentor for andre med rygmarvsskade. 

Hvad kan du bidrage med? 

Da jeg selv har været skadet siden 1997, har jeg oplevet det, som mange står over for at skulle igennem. Jeg ved, at der er nogle ting, som sagsbehandlerne skal gøre og skal spørge ind til, og jeg forstår godt, hvis det som borger kan føles som om, at der er en masse procedurer og regneark, som man skal trækkes igennem. 

Hvordan gør du en forskel?

Jeg sørger for at sætte mig ind i den pågældendes situation, så jeg kan stille nogle relevante og afklarende spørgsmål uden at blande mig i sagsbehandlingen. På den måde kan jeg virke som en slags katalysator for både borgeren og sagsbehandleren. Som borger kan det være en frustrerende situation at sidde i, og man kan hurtigt blokere og gå i forsvarsposition, hvis samtalen starter uheldigt. Her kan det være en hjælp at have en med, der sidder på samme side af bordet. Derudover fornemmer jeg, at der er en øget lydhørhed fra begge parter, når jeg sidder med. 

Dine råd til at være en god bisidder?

Forbered dig, så alle får en god proces. Tal med borgeren forinden og få forventningsafstemt, hvad formålet med mødet er. Jeg laver selv notater før og under mødet, så vi kan samle op efterfølgende.

Ulykkesramt

Flemming Lindgaard
Skadet efter motorcykelulykke i 2023

Hvorfor valgte du at få en bisidder?

Jeg havde i et stykke tid talt frem og tilbage med kommunen omkring min arbejdsmæssige fremtid, og var blevet frustreret over, at de ikke kunne give mig et klart svar. Helt konkret handlede det om, hvor mange timer om ugen, jeg kunne arbejde. Jeg sad tit tilbage med en følelse af, at den, jeg talte med, ikke havde sat sig ordentligt ind i min sag og havde sin egen dagsorden. Jeg var nået til det punkt, hvor jeg følte, at jeg var et Excel-ark på en andens skærm.

Hvordan kom det i stand?

Jeg kontaktede UlykkesPatientForeningen og fik at vide, at jeg ville blive ringet op af en bisidder, og samme dag ringede Anders. Vi talte sammen i en halv times tid og kom bl.a. ind på, hvad der hver især var sket med os, og hvad jeg havde brug for. 

Hvordan hjalp Anders dig?

Jeg havde Anders med til et fysisk møde hos kommunen, hvor jeg skulle tale med en sagsbehandler. Forinden havde jeg talt med Anders, så han vidste, hvad formålet med mødet var. På mødet kunne jeg med det samme mærke, at tonen var helt anderledes end det, jeg før havde oplevet. Anders sad undervejs og skrev lidt forskellige ting ned og spurgte en gang imellem ind til, hvad ideen var med det, som de forslog. Det var virkelig rart, at vi var to på min side af bordet til at høre og spørge opklarende ind.