Tarmen bør ikke være tabu

Har man i forvejen rigeligt med fysiske udfordringer at rette sit fokus imod, er det ikke sikkert, man skænker sit fordøjelsessystem mange tanker.

- Vi oplever, at der er mange, som lever med en tarm, der ikke fungerer særlig godt, og det kan virkelig gå ud over hverdagen. Det kan være vanskeligheder med at komme af med afføring, eller at de er inkontinente for afføring. Og det er jo ærgerligt, hvis der kan gøres noget ved det, siger Line Trine Dalsgaard, der er sygeplejerske på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Én ting er at forholde sig til, om man selv har udfordringer, en anden ting er, at emnet er tabuiseret.

- Det er normalt ikke lige sådan noget, man deler over et middagsselskab; at grunden til, jeg ikke var her sidst, det var fordi, jeg har problemer med min afføring. Selv det at skulle gå til egen læge og tale om det, synes mange er svært, forklarer Line Trine Dalsgaard og tilføjer:

- Det er paradoksalt, fordi tarmen er blevet sådan et superorgan, som bliver omtalt alle vegne, fordi der er alle de her nye, lovende forskningsresultater, som viser, hvor vigtig tarmen er for vores sundhed. Mange er derfor rigtig interesserede i tarmfunktion, men ikke i at fortælle om, hvilke problemer de selv har.

Bredspektret symptombillede

Der findes adskillige udfordringer, som relaterer sig til tarmen, og som Line Trine Dalsgaard ser i sit daglige arbejde på specialhospitalet.

Vores tarmfunktion er så kompleks, at symptombilledet også er meget bredspektret. Hun lægger ud med at skitsere, hvordan et forløb kunne se ud.

- I nogle tilfælde opstår problemerne pludseligt, hvis man for eksempel har været udsat for en ulykke. Andre gange kommer symptomerne snigende. Der, hvor det komme snigende, kunne vi godt ønske os, at folk reagerede, inden problemerne vokser sig for store, siger Line Trine Dalsgaard og uddyber om det, man bør være opmærksom på:

- Så snart, der er noget, som forandrer sig og varer ved over et par uger, skal man være opmærksom. Det er meget forskelligt, hvilke forandringer der kan opstå. Det kan være alt lige fra forstoppelse, det vil sige, at der går længere og længere tid mellem toiletbesøg. Andre oplever, at de bliver mere oppustede end tidligere, mens nogle får diarré.

- Enkelte får desværre også svært ved at holde på luft eller afføring, det man kalder afføringsinkontinens. Og så er der dem, der oplever, at de ikke kommer ordentligt af med afføringen. Så der er rigtig mange symptomer, man bør være opmærksom på, fortæller Line Trine Dalsgaard.

Påvirker store dele af livet

Identificerer man problemer med sin tarm, vil man typisk også opdage, at det faktisk har større indflydelse på tilværelsen, end man umiddelbart har bemærket.

- Det vil være helt på sin plads at opsøge sin læge, hvis det står helt tydeligt, at de udfordringer, man har, faktisk påvirker ens liv. Og netop dét ser vi ofte: At man siger nej til at deltage i sociale arrangementer, fordi man er bange for at skulle på toilettet hele tiden, eller at der ikke er noget toilet, der hvor man skal være. Det kan også være meget hæmmende, hvis man konstant er bange for uheld. Det kan sætte en bremse for ikke bare sociale arrangementer, men også fysisk aktivitet og sport samt seksuelt samvær.

Årsagerne bag kan naturligvis også variere, og mange ulykkesramte oplever at have udfordringer med fordøjelsessystemet, lyder det fra Line Trine Dalsgaard, der forklarer:

- Man kan have nerveskader, som påvirker enten lukkemusklen og/eller følesansen, eller man tager måske smertestillende medicin, der også kan have indflydelse og give forstoppelse. Særligt morfin og morfinlignende præparater er synderne her, fordi det påvirker tarmen og gør, at tarmbevægelserne mindskes, så afføringen ikke bliver bevæget ned gennem tarmen i samme tempo som ellers.

Hun oplever ofte, at man som ulykkesramt kan få sig en ahaoplevelse, hvis man går mere i dybden med de udfordringer, man oplever.

- Det går op for folk, at der er meget, vi kan påvirke og gøre selv. Er ens afføring eksempelvis meget hård i konsistensen, kan det åbne op for en snak om, hvordan man spiser og drikker i løbet af dagen. Får man væske nok? Spiser man sundt og tilstrækkeligt med fibre? Eller måske endda for mange fibre. Har man brug for at tage laksantia - altså afføringsmiddel? Udfordringer kan også skyldes dårlige rutiner: At man f.eks. på grund af sit arbejde eller andre gøremål, udskyder toiletbesøg og bliver forstoppet.

Komplekst fordøjelsessystem

Line Trine Dalsgaard understreger også, at det ikke behøver at være selve tarmen, som giver problemer.

- Man skal huske, at tarmen er ét organ i et stort og komplekst fordøjelsessystem. I stedet for tarmen, kan det også være lukkemusklen, som volder problemer. Det kan være, at den er blevet slap på grund af nerveskader fra en ulykke eller en fødsel. Man kan have galdestensproblemer eller problemer med for meget syre i mavesækken. Og det hele hænger selvfølgelig sammen på kryds og tværs.

Det er naturligvis meget bestemmende for fordøjelsessystemets tilstand, hvad vi putter i munden.

- Havde det bare været så nemt, at alle kunne holde sig til at spise det samme og så have en sund tarm, så ville det være fantastisk, men sådan er virkeligheden ikke. Det er nemlig individuelt, hvad vi har bedst af at spise og i hvor store mængder. Generelt er det godt med fibre, men det er forskelligt, hvor meget vi hver især tåler. Nogle kan også spise løs af grove grøntsager og groft brød, og det gør deres tarm bedre, mens det hos andre kan det have den modsatte effekt, siger Line Trine Dalsgaard og fortsætter:

- Fordi vores tarmsystem spiller sammen med så mange andre dele af vores krop, så oplever mange, at de generelt får det bedre, når tarmfunktionen bliver bedre. Ofte hører jeg, at når tarmtømning føles velreguleret, så bedres nattesøvnen, og nogle oplever endda færre smerter i andre dele af kroppen.

Vær nysgerrig - hvad er godt for din fordøjelse?

Er du selv i tvivl om, hvad der er godt for dit fordøjelse, og om der er noget, du ikke kan tåle, kan det i høj grad testes derhjemme.

- Du kan teste det ved for eksempel ikke at drikke mælk, spise tomater eller løg, eller hvad du mistænker, i en periode. Afholder du dig helt fra det i to-tre uger, kan du se, hvilken effekt det har på tarmen. Du vil så kunne vurdere, om problemerne med for eksempel oppustethed eller forstoppelse har bedret sig, siger sygeplejerske Line Trine Dalsgaard og afslutter:

- Men det er vigtigt at huske på, at du i længden ikke skal gå med problemerne selv, men kontakte din læge. Alt for mange oplever, at afføringsproblemer styrer deres liv, og de venter for længe med at få vurderet problemet. Det er ærgerligt, for meget ofte kan problemerne løses

Vores tarmfunktion er meget individuel. For nogle er det normalt at have afføring dagligt, og for andre kan der gå tre eller fire dage imellem. Der kan også være forskel på afføringskonsistensen fra person til person.