Tag dit sexliv alvorligt

Seksualiteten ændrer sig gennem hele livet og kan have mange former og formål. Selvom en ulykke naturligvis kan medføre en markant forandring, så behøver sexlivet slet ikke at være et overstået kapitel.

”Der er som udgangspunkt altid lys for enden af tunnelen, når det kommer til din seksualitet. Praktisk talt, så er det sådan, at uanset hvor dårlig man er fysisk, så kan man altid finde en eller anden form for et intimt liv, som kan fungere, bare man er indstillet på, at det måske aldrig bliver, som det var,” forklarer Else Olesen, der er sexolog og sygeplejerske.

Hun bliver ofte forbavset over, hvor lidt fokus der er på seksualitet fra sundhedspersonale på eksempelvis landets sygehuse:

”I min tid som sygeplejerske kan jeg tydeligt huske, at jeg da ikke kunne svare, hvis en patient insinuerede, at vedkommende gerne ville vide noget om udfordringer ved sex eller tanker om, hvordan seksualiteten nu skulle blive fremadrettet efter en sygdom eller ulykke. Min erfaring er, at selv hos praktiserende læger virker det som et tabu at komme ind på emnet, og det er simpelthen ikke godt nok. For hvad hvis din seksualitet er noget af det, der giver dig livskvalitet? Derfor er det bare endnu vigtigere, at du selv tager dit sexliv alvorligt.”

Du har selv nøglen

Har du en komplet ændret fysik efter en ulykke eller sygdom, så kan det være nærliggende at tænke, at de nye vilkår spænder ben for at have et sexliv.

”Men det kan altid lykkes at få det til at fungere igen. Også hvis du for eksempel er rygmarvsskadet og har en stor fysisk funktionsnedsættelse. Allerførste step er at indse, at man har seksuelle udfordringer. Du kan først begynde at gøre noget, hvis du erkender det, og det er selvfølgelig ikke nemt. Det kan være gavnligt for mange at søge om hjælp hos eksempelvis en sexolog til at få styr på tankerne og få sat gang i en positiv spiral,” lyder det fra Else Olesen.

Til trods for, at det kan være godt med lidt starthjælp udefra, så ligger nøglen til transformation hos dig selv.

”Du må generelt aldrig lægge ansvaret for din seksualitet over i andres hænder. Det, at du har et godt sexliv, kan eksempelvis ikke være din partners ansvar. Du skal selv have førertrøjen på, uanset om du er i et parforhold eller alene,” fortæller Else Olesen.

Her har hun et glimrende eksempel fra en kvinde, som hun tidligere har hjulpet:

”Hun var dybt ulykkelig over, at hendes seksualitet og dermed hendes eget selvbillede var blevet et helt andet. Hun havde altid kunnet lide at gå med nylonstrømper, i høje hæle og med frækt undertøj, men hun kunne slet ikke gå i de her høje hæle længere, hun kunne faktisk kun komme rundt med en rollator.”

Sexologen fortsætter:

”Jeg foreslog hende, at hun sammen med sin hjælper, når hun skulle lægges i seng, valgte en anden strategi og i stedet for støttestrømper, som hun normalt havde på om natten, kunne blive iført nylonstrømper, hofteholdere og højhælede. Hun skulle ikke gå i dem, men bare sidde eller ligge i sengen og være sexet med et glimt i øjet og så kalde på sin mand. Pludselig kunne hun føle sig feminin og lækker igen. Senere mødte jeg hende igen, og hun sagde, at det virkelig havde gjort en forskel, og at hun nu kunne tænke sin seksualitet på en ny måde, men med mange af de samme ingredienser som før.”

Hjernen er kontroltårnet

Én ting er at gentænke de ydre rammer, når man skal have sit sexliv til at blomstre på ny, et andet vigtigt element er at justere de forventninger, man selv har til begrebet sex.

”Hvis vi forestiller os, at vi tegner en bue over alt det, som seksualitet kan være. I den ene ende har du nærvær, berøring, intimitet, kys og i den anden ende er decideret seksuelt samleje med penetrering. Det er skalaen. Uanset hvor du er henne på den her skala, så er det jo sex. Hos mange er den klare holdning, at sex er lig med penetrering, men sådan behøver det slet ikke at være.”

Else Olesen fremhæver den franske film De urørlige fra 2011, som blev en stor biografsucces og vandt adskillige priser. Hovedpersonen er lam og finder stor seksuel tilfredsstillelse i at få berørt på sine øreflipper.

”Det er et godt eksempel på, hvor mange muligheder vi som mennesker besidder. Hvis man bare tør at give sig hen og finde en ny seksualitet, for man skal ikke jagte det, som der var engang. Det kan gøre, at man ikke ser de mange åbne døre, der findes. I filmen udnytter hovedpersonen de erogene zoner i ansigtet, og det er et brugbart billede på, hvor mange måder man kan stimuleres på. Men det allerstørste og vigtigste seksuelle organ vi har, det er hjernen. Det er kontroltårnet, og det er her, at billederne bliver skabt, og hvor seksualiteten starter,” siger sexolog og sygeplejerske Else Olesen og afslutter:

”Det er som dominobrikker, når du først begynder at udvikle dig seksuelt: Er den første brik væltet, så kan man pludselig noget andet, og man opdager hurtigt flere veje, man kan gå ned af. Inden vi ser os om, til trods for den vanskelige situation du står i, så har du en velfungerende seksualitet. Det kan godt være, at du ikke længere kan svinge dig rundt i lampen i dit Batman-kostume, men du kan dæleme finde ud af at bruge din tunge, eller hvad der nu fungerer bedst for dig.”