Systemstress: Når mødet med det offentlige system bliver en belastning

Systemstress kan være en stor udfordring for mennesker, der efter en ulykke er afhængige af hjælp fra det offentlige system. Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen oplever ofte, at stress opstår på grund af langstrakte og uforudsigelige sagsforløb: 

- Selvom systemstress ikke er et nyt fænomen, hører vi fra flere, som selv bruger ordet, når de beskriver deres oplevelser med systemet, fortæller hun. 

Baggrunden for systemstress kan delvist forklares med de besparelser og ændringer, som har præget social- og beskæftigelsesområdet de sidste mange år.

Ifølge Bente Elton Rasmussen skete der store ændringer i 1998, hvor bistandsloven blev afskaffet. Lovgivningen blev mere opdelt og man mistede som borger "en indgang" til hjælp. 

- Fokus har de seneste mange år været på aktive tilbud, pligter og den enkeltes ansvar og en tydelig italesættelse af begrænsede økonomiske ressourcer i den offentlige sektor. Mange oplever, at de konstant skal forsvare deres behov i et system, hvor de ved, at ressourcerne er begrænsede, fortæller hun.

For mange ulykkesramte betyder det, at de ofte oplever revurderinger og ændringer i bevillinger samtidig med, at de oplever at blive mødt med mistro, hvilket kan føre til frustration og en følelse af at være til besvær, hvilket psykolog Mette Nyrup ofte ser. Hun forklarer, at for mange ændrer hele deres selvopfattelse sig, når de pludselig skal navigere i det offentlige system. 

- At gå fra at klare sig selv til at blive afhængig af systemet kan føles som et tab af selvbestemmelse, hvilket er hårdt for mange, siger hun.

Systemet opleves som en labyrint af uigennemsigtighed

En af de største kilder til systemstress er den uklarhed og mangel på gennemsigtighed, som mange oplever i kontakten med det offentlige system. Lange sagsbehandlingstider og for borgerne uforudsigelige eller uforståelige krav kan skabe en enorm usikkerhed, der gør det svært for mange at få ro i hverdagen. Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen forklarer, at mange borgere føler sig forvirrede og tabte i systemet. 

- En borger kan for eksempel få at vide, at sagen skal via et visitationsudvalg, før der kan træffes en afgørelse, men har ikke mulighed for at vide, hvornår de hører noget. Ligesom korte tids- eller svarfrister ofte skaber stor utryghed,” siger hun. 

Det kan også være uklart, om en borger får den samme sagsbehandler til næste møde eller skal forklare sin situation igen for en ny person. Psykolog Mette Nyrup tilføjer, at den konstante usikkerhed kan føre til en tilstand af alarmberedskab, hvor borgeren hele tiden føler, de skal være klar til at handle. 

- For mange betyder det, at de bliver bekymrede bare ved lyden af en e-Boks-besked. Selvom det måske kun er en mindre opdatering, tror de, det kan være en afgørelse, og de føler sig pressede til at reagere straks. Den form for konstant stress kan være meget skadelig på sigt, forklarer hun.

Kan lede til undgåelsesadfærd

Systemstress kan føre til en række både fysiske og psykiske symptomer, der belaster den ramte i hverdagen. Mette Nyrup forklarer, at de mest almindelige symptomer er koncentrationsbesvær og problemer med at overskue selv små opgaver. 

- For eksempel kan en borger, der tidligere uden problemer kunne handle ind, pludselig føle sig helt overvældet bare ved tanken om indkøb. Mange fortæller også, at de mister lysten til sociale aktiviteter og oplever store søvnproblemer, fordi tankerne om sagsforløbet kører i ring, siger hun.

Desuden ser både Mette Nyrup og Bente Elton Rasmussen, at systemstress kan føre til undgåelsesadfærd, hvor borgeren undgår kontakt med systemet. 

- Nogle åbner ikke længere deres e-Boks, fordi de frygter dårlige nyheder eller flere krav. Andre udsætter at tale med deres sagsbehandler eller simpelthen aflyser møder, fordi de ikke kan overskue flere spørgsmål og afklaringer, forklarer Bente Elton Rasmussen. 

Dette undgåelsesmønster kan dog forværre situationen, da det ofte fører til, at sager trækker endnu længere ud og kan resultere i manglende fremdrift i sagsbehandlingen og i værste fald, at afgørelser træffes med begrundelse om borgerens manglende medvirken.

Pårørende påvirkes også

Systemstress rammer ikke kun de ulykkesramte, men kan også tære på de pårørende, som ofte fungerer som støttepersoner og hjælpere i kontakten med systemet. Ifølge socialrådgiver Bente Elton Rasmussen træder mange pårørende ind og forsøger at skabe overblik over komplekse sager og forløb, men det kan blive en overvældende opgave. 

- De pårørende prøver ofte at tage over og hjælpe med alt fra kommunikation til planlægning af møder. Men fordi sagerne er så komplekse, ender mange med selv at blive stressede og føle sig magtesløse, når de ikke kan gøre mere, forklarer hun. 

Mette Nyrup ser også, hvordan den konstante bekymring kan slide på de pårørende, som måske føler et ansvar for at beskytte den ulykkesramte mod yderligere belastning. 

- De pårørende ønsker det bedste for deres nærmeste, men mange føler, at de burde kunne gøre mere og ender med at påtage sig en konstant bekymring, der går ud over deres eget velbefindende, siger hun. 

For nogle pårørende kan det blive så belastende, at de selv begynder at trække sig socialt eller undgå kontakt med kommunen for at skåne både sig selv og den ulykkesramte, hvilket dog kan resultere i yderligere isolering.

Faste rutiner og støtte kan hjælpe

Selvom systemstress kan være svært at håndtere, findes der muligheder for både at skabe struktur og få støtte i processen.

Bente Elton Rasmussen anbefaler at søge hjælp gennem blandt andet UlykkesPatientForeningen, hvor der findes tilbud som bisidderstøtte og faglig rådgivning til både de ramte og deres pårørende. 

- Vi har frivillige bisiddere, som hjælper med at skabe klarhed og fungerer som en støtte ved møder med kommunen. Det kan gøre en stor forskel for mange at have en bisidder med, så de ikke står alene og føler, at de skal kunne det hele selv, fortæller hun. 

Foreningen tilbyder også UlykkesLinjen, som giver gratis rådgivning til både ulykkesramte og pårørende, der kan få samtaler med professionelle som psykologer og socialrådgivere. Psykolog Mette Nyrup tilføjer, at det også kan hjælpe at skabe faste rutiner omkring kontakten med systemet. 

- Mange kan mindske stress ved at sætte faste tidspunkter til at tjekke e-Boks eller samle spørgsmål til møder, så kontakten med kommunen ikke overtager hele dagen. For eksempel kan en daglig eller ugentlig rutine omkring e-Boks give en følelse af kontrol og struktur. Rutinerne kan på den måde være med til at skabe en balance mellem systemkontakt og det personlige liv, så systemet ikke fylder for meget i dagligdagen, forklarer hun. 

Vejen mod et mere støttende system

Både psykologen og socialrådgiveren ser et stort potentiale i at forbedre systemet, så det i højere grad kan støtte borgerne gennem deres sagsforløb. Bente Elton Rasmussen understreger, at faste kontaktpersoner og mere gennemsigtighed omkring procedurerne kan være afgørende for at mindske systemstress. 

- Hvis borgerne har én fast kontaktperson og får en klar forklaring på, hvad de forskellige trin i sagsforløbet indebærer, kan systemet blive mere overskueligt og mindre belastende. Det hjælper borgerne at vide, at der er nogle nødvendige procedurer, som de skal igennem, og hvad de kan forvente undervejs, forklarer hun. 

På den måde undgår borgerne også at skulle gentage deres historie for nye sagsbehandlere, hvilket kan være både tidskrævende og frustrerende. Og det bør også være til gavn for systemet og ikke mindst den enkelte sagsbehandler, tilføjer Mette Nyrup:

- Sagsbehandlerne er jo også pressede og har ofte mange sager, hvilket kan gøre det svært for dem at give individuel støtte. Hvis de fik bedre vilkår og færre sager, kunne de i højere grad tilbyde den støtte, borgerne har brug for, hvilket ville gøre en stor forskel, påpeger hun.

En holdbar løsning kræver politisk handling

Selvom forbedringer på systemniveau kan hjælpe, peger både Bente Elton Rasmussen og Mette Nyrup på, at den reelle løsning kræver ændringer på politisk niveau. Bente Elton Rasmussen forklarer, at mange af de udfordringer, borgerne møder, er forankret i lovgivning og regler, som kan være svære at ændre lokalt. 

- Der har været mange løfter om forbedringer og afbureaukratiseringer på social- og beskæftigelsesområdet, men vi har brug for konkret handling fra politisk side. Politikerne har et ansvar for at sikre, at systemet bliver nemmere og mere medgørligt for de mennesker, der er afhængige af det, siger hun. 

Mette Nyrup slutter af med at understrege, at et velfærdssystem bør kunne hjælpe dem, der har mest brug for det: 

- Det burde ikke være en kamp at få den nødvendige hjælp. Et system, der er gennemsigtigt og imødekommende, vil kunne give borgerne ro og plads til at fokusere på deres helbred og livskvalitet frem for konstant at kæmpe mod systemet.