Stram struktur er nødvendig for Camilla

Camilla Sanders hukommelse og koncentration er i dag stadig hårdt ramt. Men det har været betydeligt værre:

I ambulancen efter harmonikasammenstødet i sensommeren 2016, kunne hun end ikke huske sine børns navne, men udelukkende, at de ikke gik i børnehave længere, og at de var hos deres far. Scenen var dermed sat for en lang og sej genoptræning af nogle af de kognitive færdigheder, som de fleste tager fuldstændig for givet.

"Det er heldigvis klart bedre i dag med både hukommelse og koncentration, og for mig har det virket at have en meget stram struktur i min hverdag og mit liv samt nogle klare mål. Men i starten var det ren overlevelse, så strukturen er noget, som er kommet henad vejen," fortæller Camilla Sander og supplerer:

"Allerførste step var at sætte en post-it på vores badeværelsesspejl. Det kan lyde som en lille ting, men det hjalp. Der stod ’hvad gør dig glad i dag?’. Den her post-it gjorde, at jeg skulle forholde mig til det, når jeg stod der, og det var overskueligt i en virkelig svær tid, hvor vi levede i nærmest konstant mørke, fordi jeg ikke kunne holde lyset og alle indtrykkene ud. Jeg begyndte at sætte helt forsigtige mål. Eksempelvis at jeg kunne smøre madpakker til mine børn, for så fik jeg følelsen af at være en okay mor midt i alt det her.”

Købte førskolebøger

Lag for lag forsøgte Camilla at rykke sig mentalt. Hvor hun i de spæde måneder efter ulykken slet ikke kunne få ord eller bogstaver til at passe sammen, begyndte hun efter et års tid at købe førskolebøger. Det hjalp på basale skrive-, læse- og regnefærdigheder, og gjorde hendes evne til at koncentrere sig og fokusere bedre.

"Det var da rigtig rart, at jeg kunne se en udvikling, for der var perioder, hvor jeg havde det rigtig, rigtig svært. Én ting er, at man er træt og har smerter, men det er hårdt og meget definerende at blive ramt på så centrale kognitive områder," fortæller hun.

For to-tre år siden begyndte Camilla at udvikle sin helt egen strategi til en struktur i hverdagen.

"Jobcentret ville have, at jeg noterede ned, nøjagtig hvordan jeg havde det, og hvor slemme mine smerter var. Men jeg kunne knap nok læse eller skrive dengang. Så jeg måtte udvikle et system, der passede til mig, og det har jeg udbygget med årene og gjort til mit eget."

De tre bøger

I Camillas sofa ligger der tre notesbøger, som hver har en vigtig funktion i hendes hverdag. Én af dem er en dagbog, som hun lejlighedsvis tager frem, mens de to andre er en del af hendes stramme struktur.

"Inden et nyt år begynder, sætter jeg mig ned og tænker over, hvad jeg gerne vil nå i løbet af året, og hvad mine mål og værdier er. Det skriver jeg ned forrest i min ene bog. Herefter kommer der en oversigt over måneder, hvor jeg kan uddybe og måske justere, og derefter kommer uger og dage, hvor jeg skriver mine aftaler ind. Det kan være jeg skal lave synstræning, bindevævstræning, eller at jeg har en aftale med en veninde. Jeg holder styr på, hvor meget energi de enkelte ting koster og planlægger efter det, mens jeg hele tiden har mine mål og værdier i baghovedet," forklarer hun og tilføjer:

"Jeg gør alt for, at mit liv følger en lige linje. Det vil sige, at der ikke er alt for mange dyk hele tiden. Jeg ved, at de kommer, hvis jeg overbelaster mig selv det mindste, men jeg er blevet bedre til at planlægge og justere, så min hverdag glider bedre. Min familie og jeg får ikke noget ud af, hvis jeg hele tiden løber panden mod en mur."

Frigiver ressourcer

For otte uger siden kom der en lyserød bog til. Den er især nyttig for Camilla i perioder, hvor livet er sværest.

"Nogle gange må man skalere ned og gå efter laveste fællesnævner i sit liv. Der kan jeg ikke forholde mig til de store linjer og mål. Derfor har jeg taget en bog mere i brug, og den er målrettet mine dårlige perioder, hvor det handler om meget banale ting som at huske at drikke tilstrækkeligt med vand, spise sundt til måltiderne, sørge for at gå en tur og måske meditere. Jeg noterer, hvad jeg spiser og sætter krydser ud for de aktiviteter, jeg når."

"Mine bøger og mit system må ikke blive en to-do-liste, for så vil det blive et nederlag, hvis man ikke når halvdelen, og det gør jeg typisk ikke. Det handler mere om at få dagen og livet til at fungere, og min struktur minder mig om, at jeg har en retning at gå i, som fungerer for mig," fortsætter Camilla.

Værdier ændrer sig

Det kan virke som en betydelig opgave at skulle holde styr på så detaljeret et system, men selvom det tager af de i forvejen sparsomme ressourcer, er det godt givet ud.
"Det kræver mere af mig, hvis jeg ikke gør de her ting. For det frigiver ressourcer, så jeg kan følge med mentalt og step for step nå nogle af mine langsigtede mål. På kort sigt kan jeg mærke det tydeligt på både min hukommelse og min koncentration. For jeg kan ikke have en million tanker til at myldre rundt hele tiden," siger Camilla Sander og afslutter:

"Jeg parkerer tanker og bekymringer i mine bøger, så det ikke fylder. For det er virkelig begrænset, hvor mange bolde, jeg kan have i luften, før min hjerne siger fra. Ens værdier ændrer sig, når man har været udsat for en ulykke og fået skader og senfølger som mig, og jeg har mine øjne rettet mod, at det stille og roligt bliver bedre for mig kognitivt."