Skal du tilbage på arbejde eller skifte spor?

Et væld af faktorer spiller ind, når det skal overvejes, om du som ulykkesskadet er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Psykolog Mette Nyrup har en række pejlemærker, du selv kan bruge:

- Er du i en situation, hvor du ikke bliver presset af kommunen eller for eksempel en arbejdsgiver, og hvor du samtidig synes, det kunne give god mening at komme tilbage, så er den erkendelse første step. Det skal selvfølgelig være sådan, at dit liv kan hænge sammen med eventuel rehabilitering og træning, og det kan være en god ting at udforme en decideret tjekliste, siger Mette Nyrup, psykolog i UlykkesPatientForeningen. Hun uddyber:

- På tjeklisten kan du skrive hverdagsting ned, som er nødvendige for, at du har en følelse af at have nogenlunde styr på dit omgivende liv. Det kunne være, om du får handlet ind, lavet mad, vasket tøj, eller at du har opbygget en hverdag, hvor alt ikke længere handler om smerter og ulykken. Dit liv skal meget gerne fungere derhjemme, før det kan fungere andre steder.

Knivskarp balancegang

Det er naturligvis langt fra i alle tilfælde, at det er fuldstændig op til dig selv, hvornår og hvordan du vil vende tilbage til arbejdsmarkedet. Psykolog Mette Nyrup råder til, at man uanset hvad har sin tjekliste i baghovedet, og at man sørger for at sige fra, hvis alt er på vej til at ramle:

- Man bør ikke kaste sig ud i noget, hvor det ender med, at du får skubbet til en skrøbelig balance, som mange jo oplever i tiden efter en ulykke. Tager du på arbejde og giver dig fuldt ud i et par timer, for så at komme hjem og ikke kunne andet end at lægge dig til at sove, mens dit hus ligner en slagmark, så er det sandsynligvis ikke holdbart i længden.

Det handler om den knivskarpe balancegang, der er i ikke at sælge sig selv for dyrt.

- Når man starter op, så vil langt de fleste gerne klø på og bevise sig selv. Men pas på, at du ikke overgør det. Det er altid nemmere at hæve barren end at sænke den. Det betyder ikke, at det ikke må være hårdt at vende tilbage, for det vil det være for alle.

Et ekstra øje for god kommunikation med din arbejdsgiver kan hjælpe på hele situationen. Mette Nyrup forklarer:

- Det er rigtig vigtigt, at man selv italesætter eventuelle begrænsninger. At man typisk ikke kan varetage alle opgaver fra dag et, og at man eksempelvis stadigvæk er utrolig træt efter ulykken, så det her med tre møder på en dag er måske urealistisk lige nu, men kan der findes en anden løsning? Eller giver det mening, hvis der lægges en eller to hjemmearbejdsdage ind?

Skab de bedste rammer

Der er mange arbejdsgivere, som ingen erfaring har med mennesker, der har været ude for en ulykke og har pådraget sig funktionsnedsættelser. Det kan derfor være svært for dem at navigere i. 

- Måske kan de blive snydt af, at du jo virker helt som dit gamle jeg, når du er tilbage på arbejdet, og så kan hverdagen hurtigt glide ind i samme rille som før din ulykke. Men hvis du ikke er klar til det, og du konstant kompenserer og overgør tingene, så løber du hovedet mod en mur til sidst. Så det handler om at fortælle, hvordan det er at være dig efter ulykken. Et godt råd kunne være at lægge faste aftaler ind om opfølgningssamtaler, så både du og din arbejdsgiver hele tiden har hånd om situationen og fast følger op. Netop så der ikke bare går hverdag i den, siger Mette Nyrup og supplerer:

- Får man styr på de her rammer i forhold til ens job, så har man jo også en bedre selvtillid i forhold til at komme tilbage, fordi så har man gjort nogle ting for at kontrollere situationen bedst muligt med de forudsætninger, der er nu.

Som tidligere nævnt bør du have hele dit liv med i overvejelserne, når du begynder at arbejde igen. Derfor kan det også være en fordel at være på forkant, når det kommer til dit sociale liv.

- Et godt råd kunne i den sammenhæng være at melde ud til dine nærmeste, at det kan komme til at trække tænder ud at vende tilbage, så de ved, hvad du går igennem. At du den næste tid har et fokus på at få det til at fungere.

Det kan skabe mere ro i en krævende fase og samtidig mindske risikoen for misforståelser. 

- Så ved dine venner og familie, hvorfor du måske ikke selv rækker ud til dem, og det vil ikke føles som en afvisning, og du skal ikke have dårlig samvittighed over at have fokus et andet sted. Ofte er det sådan nogle ting, som kan få stor betydning, når hverdagen og arbejdslivet kører igen. Så det handler hele tiden om at være lidt på forkant med tingene.

Anledning til sporskifte

Der kan være mange både mentale og fysiske grunde til, at det ikke er en mulighed at vende tilbage til dit tidligere job. Heldigvis ser Mette Nyrup ofte, at ulykkesskadede lykkes med at sadle om og skabe et nyt arbejdskapitel.

- Ligesom alle andre mennesker, så kan det selvfølgelig også lade sig gøre for ulykkesskadede at begynde på noget nyt på jobfronten. Det er selvfølgelig oplagt at luge ud i de professioner, hvor du for eksempel fysisk ikke kan bestride arbejdet, men har du fundet noget, der kunne være interessant, så undersøg det, siger UlykkesPatientForeningens psykolog og fortsætter:

- Du kan tage fat i en jobkonsulent, os her i foreningen, eller du kan tale med én, der enten har samme forudsætninger som dig, eller som har det arbejde, du kunne se dig selv i. Jo mere proaktiv, du kan være, desto bedre.

Det kan som udgangspunkt føles som et nederlag og måske besværligt, hvis du er nødt til at skifte job og branche som følge af en ulykke. Men står du i den situation, hvor det er uundgåeligt, kan du også vende det til noget positivt. Mette Nyrup afslutter:

- Mange mennesker går i årevis og spekulerer på at skifte spor, og de får det måske aldrig prøvet af. Indimellem er de her krumspring, som livet tager, måske en anledning til netop at gøre noget andet. Samtidig skal man hele tiden huske på, at på trods af de begrænsninger, man har fået efter en ulykke, så rummer man stadig gode ting, der kan bruges. En ulykke behøver bestemt ikke være enden på dit arbejdsliv.