Peter og de 47 apnøer
Efter sin ulykke i 2006 døjede rygmarvsskadede Peter Bleis med træthed i dagtimerne og følte sig aldrig rigtig udhvilet. Det viste sig, at søvnapnø var grunden til hans problemer, men når han sover tilkoblet en maskine, der ventilerer hans lunger, gør det underværker for hans søvn.
47 apnøer i timen. Det er virkeligheden for Peter Bleis, når han lægger sig til at sove, og selvom han ikke selv bemærker sine vejrtrækningspauser undervejs, så har den medfølgende dårlige søvnkvalitet konsekvenser for hverdagen. 53-årige Peter uddyber:
- Når man har alle de her apnøer, og dermed stopper sin vejrtrækning igen og igen, så bliver søvnen bare ikke god. Har jeg ikke fået ilt om natten, så vågner jeg op om morgenen og tænker: ’Kan det passe, at det er morgen? Skal jeg virkelig op nu?’ For jeg føler mig ikke udhvilet.
Trætheden forfølger ham resten af dagen.
- Nu hvor jeg har haft flere maskiner til min vejrtrækning, kan jeg sagtens mærke en forskel på, om jeg bruger dem eller ej. Mit overskud er bare lavere, når jeg sover dårligt. Sådan er det nok for alle mennesker. Ens overskud daler, og man begynder pludselig at bide af andre og blive negativ. Det er naturligvis voldsomt irriterende, og det er jo ikke sådan, jeg ser mig selv som person, siger horsensianeren Peter, der fortsætter:
“Nogle af apnøerne var meget lange, og der kunne gå helt op til halvandet minut, hvor jeg ikke trak vejret”
- Mine hjælpere får sig indimellem et godt grin, hvis jeg falder i søvn midt i en samtale. Det er åbenbart også noget, der følger med, når man har søvnapnø. Den del betyder ikke det store for mig, men søvnapnø påvirker da min hverdag på flere måder. I årene lige efter min ulykke i 2006 fokuserede jeg faktisk ikke så meget på det, selvom jeg følte mig meget træt. Jeg har måske tænkt, at det bare var noget, der fulgte med at have de skader, jeg har.
Medicin skyld i problemer
Det var Peters daværende kæreste, der opdagede, at noget var galt med hans vejrtrækning, når han sov.
- Hun sagde, at jeg indimellem slet ikke trak vejret. Det er jo aldrig noget, jeg selv lægger mærke til, for jeg vågner ikke af det, men det kan selvfølgelig virke chokerende for den, der ligger ved siden af. Hun opfordrede mig til at gå til lægen, og det var godt, beskriver Peter, der er gående tetraplegiker.
I 2009 blev han henvist til Vejle Sygehus, hvor de hurtigt fandt ud af, at det er medicin, som hovedsageligt er skyld i hans søvnapnø. Peter tager nemlig præparatet Lyrica mod sine nervesmerter, og det kan have den bivirkning, at hjernen sender forkerte signaler, der giver vejrtrækningspauser i søvntilstand, er han blevet forklaret. Under udredningen i Vejle blev han observeret, mens han overnattede på sygehuset. Efterfølgende så han selv optagelser af sin søvn.
- Der kunne jeg virkelig se, hvor voldsom søvnapnø faktisk kan se ud. Nogle af apnøerne var meget lange, og der kunne gå helt op til halvandet minut, hvor jeg ikke trak vejret. Og så, lige pludselig, trak jeg vejret igen, og brystkassen hoppede op og ned. Det så helt vildt ud, og det lød samtidig som et tærskeværk, og det var jo det, som min daværende kæreste reagerede på.
Hos lægerne var der ingen tvivl: Peter skulle vende sig til at sove tilkoblet en maskine gennem en maske, så hans vejrtrækningsmuskulatur kunne blive aflastet og lungerne ventileret. Det ville afhjælpe hans problemer. Peter afprøvede gennem årene forskellige typer af maskiner, blandt andet CPAP (Continous Positive Airway Pressure (vedvarende overtryk i luftvejene)), som findes i et væld af udgaver. Den blæser ilt ind gennem næseborene og måler konstant ens vejrtrækning og regulerer, hvor meget luft der er brug for. For et par måneder siden fik Peter endnu en ny maskine, hvor selve masken i stedet slutter tæt om både næse og mund.
“Mine hjælpere får sig indimellem et godt grin, hvis jeg falder i søvn midt i en samtale”
- Det viser sig, at mine 47 apnøer er tilstrækkeligt til, at jeg lider af svær søvnapnø. Lægerne har igennem årene forsøgt at give mig den optimale maskine, som er kraftig nok og indstillet nøjagtig til mit niveau. Jeg har været til observation flere gange gennem årene, og nu er jeg tilknyttet Respirationscenter Vest på Skejby Sygehus. Sidst jeg var der, sov jeg en nat med en ny maskine, som hedder NIV (Non-invasiv Ventilation, red.). Den har jeg fået med mig hjem, men desværre har jeg ikke rigtig brugt den endnu, da jeg både har haft corona og hostet i ugevis. Det går ikke at hoste, når masken slutter til om munden, så jeg har til gode at få det op at køre.
Sover med sok på hånden
Peter ser naturligvis frem til igen at bruge sin nyeste ventilationsmaskine, så han kan få normaliseret sin søvn så meget som overhovedet muligt. Spørger man, om der ikke er udfordringer ved at sove tilkoblet til en maskine med maske om natten, så skal Peter lige til at svare nej.
- Men der er selvfølgelig småting, og det kræver da tilvænning, det er klart. For det første kan jeg kun sove på ryggen, og det går eksempelvis hårdt ud over mine slimhinder, så jeg kan ikke få ilt hele natten, men må have mine hjælpere til at tage masken af undervejs. For mig er det en ekstra dimension, at jeg ikke kan bruge mine arme og venstre hånd. Kun min højre hånd fungerer ganske lidt. Så jeg kan ikke løfte mine arme, og jeg kan heller ikke råbe på mine hjælpere, når jeg har masken på over munden, lyder det fra Peter, der fortsætter:
- Vi prøver os frem, og vi har i fællesskab fundet en løsning, hvor jeg simpelthen har en sok på min højre hånd, hvor jeg har en klokke i, som jeg så kan trykke på, hvis jeg har brug for hjælp. Mine hjælpere sover i et hjælperværelse, og jeg har jo brug for at komme i kontakt med dem indimellem.
Hjælperne spiller en rolle i Peters brug af ventilationsmaskiner, men det er ikke noget, der kræver en masse, fortæller han:
- Én gang om ugen bliver masken gjort rent, så det er ikke voldsomt. Mine hjælpere affugter også masken, og de skal selvfølgelig hjælpe mig med at få den af og på, fordi jeg ikke kan det selv. Men jeg tænker på ingen måde, at der er noget uoverskueligt eller besværligt i det, og det er et stort plus.
Opmærksom på følgevirkninger
Peter er også bevidst om de negative sundhedsmæssige følgevirkninger, som dårlig søvn kan give. Det spiller ind på hans stærke motivation for at få søvnen til at fungere bedst muligt.
- Som jeg kan forstå det, så kan det være halvfarligt at have slem søvnapnø (ubehandlet søvnapnø øger risikoen for eksempelvis blodprop i hjernen eller hjertet, red.). Samtidig kan det medføre en masse andre livstilssygdomme. Når vi sover kommer hjernen af med affaldsstoffer, og det kan påvirke din generelle sundhed, hvis hjernen ikke formår det. Mit indhold af kuldioxid i kroppen er også alt for højt, er jeg blevet fortalt.
“Det betyder helt vildt meget, at partneren kan sove trygt, uden at ligge på stikker og høre, om den anden ikke trækker vejret ordentligt”
Skulle man tro, at der var grunde til at undgå maskine og maske for ens partners skyld, så skyder Peter dem hurtigt ned.
- Det betyder helt vildt meget, at partneren kan sove trygt, uden at ligge på stikker og høre, om den anden ikke trækker vejret ordentligt, for det bliver man jo påvirket af, og så kan det gå ud over begges søvn. Jeg snorker også meget, hvis jeg ikke får ilt, og det slipper man også for. Alt bliver meget mere roligt med en maskine og en maske. Så det er en win-win for alle, fortæller Peter Bleis og supplerer:
- Hvis man har nogen som helst problemer med sin søvn, så er det bare med at få det undersøgt. Det er en rigtig god og grundig proces, hvis det kommer på tale, at du skal have ilt om natten. Det giver mig en masse positivt, at der bliver taget hånd om mine søvnproblemer, og der er stensikkert mange mennesker, hvor forbedring af søvnen vil kunne give et helt nyt liv.