På smertecentret forbedrer de livskvalitet

- Vi har mange patienter, som siger, at det her er det første sted, de har følt sig rigtig forstået. Mange har skullet kæmpe for at få en henvisning, og før det kæmpet med at få omverdenen til at forstå, at de er syge, og at det ikke bare er noget, de går og bilder andre ind. Det er altså hårdt i sig selv, og det er pressede mennesker, som vi får ind hos os, siger Dorte Elise Møller Holdgaard, der er funktionsleder på Tværfagligt Smertecenter, Aalborg Universitetshospital.

På smertecentret er patienterne plaget af kroniske, non-maligne smerter i en sådan grad, at det går ud over deres resterende liv. Forbedring af livskvalitet er derfor hovedmålet.

- Det er ingen mirakelkur, vi tilbyder, men vores patienter får et større kendskab til kroniske smerter, og de får et større kendskab til teknikker og redskaber til at leve et bedre liv. I sidste ende betyder det noget for livskvaliteten; det oplever vi blandt patienterne i hverdagen, og det kan vi se på tilbagemeldingerne, fortæller funktionsleder Dorte Elise Møller Holdgaard.

Starter fra scratch

For at blive henvist til ét af landets smertecentre skal man have en lægelig henvisning.

Første fysiske kontakt med Tværfagligt Smertecenter, Aalborg Universitetshospital er et fælles introduktionsmøde (når der ikke er coronarestriktioner, red.), hvorefter hver enkel bliver tilbudt journaloptagelse ved én af stedets læger.

- Vi starter helt fra scratch og skriver en ny journal. Essensen er patientens egen oplevelse af sit liv og situation. Får vi ikke begyndt der, så er vores overbevisning, at det ikke bliver et godt forløb, og så får vi ikke hjulpet tilstrækkeligt. Samtidig siger vi aldrig ’at det kan da ikke passe, det du siger’, når vores patienter fortæller, fordi det er slet ikke et tema, at patienter forsøger at binde os noget på ærmet. Rigtig mange har derimod slidt på sig selv i årevis, og så åbner de endelig op, lyder det fra Dorte Elise Møller Holdgaard.

Ved indledningen af et forløb på smertecentret overvejes det, sammen med patienten og eventuelt pårørende, hvordan et optimalt forløb kan planlægges i forhold til det samlede udfordringsbillede, som patienten har.

Gruppeforløb skræddersyet til unge

En helt central del af behandlingerne på smertecentret i Aalborg foregår i grupper.

- Cirka 60 procent af vores patienter går i gruppeforløb, og det er noget af det, der er bedst evidens for. I gruppeforløbene foregår der blandt patienterne en massiv accept og erkendelser af deres situation over de otte gange, de er samlet i 2½ timer ad gangen. Vores erfaring er, at det netop i den proces er en klar fordel at sidde i en gruppe med andre i en sammenlignelig situation, siger Dorte Elise Møller Holdgaard.

Gruppeforløbene kredser blandt andet om afspænding, mediyoga, den kognitive-adfærdsterapi ACT og generel smertehåndtering, ligesom smertecentret har to særligt tilrettelagte forløb for unge mellem 18 og 30 år.

- Det siger sig selv, at når du er ung og har livet foran dig, så er det ikke nemt at blive slået helt tilbage og måske skulle opgive drømme for fremtiden. Vi oplever, at yngre mennesker ofte tager lidt længere tid om at åbne op. Som i de andre grupper handler det meget om, at man skal erkende, at det er det her liv, man har, og at smerten sandsynligvis ikke bliver anderledes. Heldigvis er der en masse ting at gøre, så det bliver et bedre liv med smerter, forklarer Dorte Elise Møller Holdgaard og tilføjer:

- I ungegruppen foregår der lidt flere fysiske og udendørs aktiviteter. Nogle af patienterne er blevet bange for at bruge deres krop, og det er én af de ting, vi prøver at imødekomme. Igen er det så vigtigt, at man oplever, at andre kan få et godt liv på trods af smerter og alt, der følger med. Det giver mere tro på tingene, og det, kan vi se, betyder meget for den unge patientgruppe.

Det hele menneske

Sammensætning af fagpersonale på de danske smertecentre er bred, og man kan som patient møde både læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere i behandlingen.

Tværfagligheden anser funktionsleder Dorte Elise Møller Holdgaard som hovedårsagen til, at patienterne på smertecentret i Aalborg får brugbare værktøjer med sig videre i tilværelsen på de i gennemsnit ni til 15 måneder, man er tilknyttet stedet, hvad enten man behandles i individuelle forløb eller gruppeforløb.

- Vi har mange strenge at spille på i vores behandling, og det er der også behov for. Der kan opstå et væld af følgevirkninger, når man har kroniske smerter. Tværfagligheden er enormt afgørende, fordi vi skal reducere presset på nervesystemet fra så mange vinkler, som vi kan se, fortæller Dorte Elise Møller Holdgaard, funktionsleder på Tværfagligt Smertecenter, Aalborg Universitetshospital. Hun afslutter:

- Hvis man ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, hvis man er i økonomiske problemer, eller hvis man bokser med kommunen, så accelererer det alt sammen presset på nervesystemet, som i forvejen er belastet. I de nævnte tilfælde er det først og fremmest vores socialrådgivere, som kommer på banen, så det er altså ikke kun en lægelig og psykologisk, men også en social indsats, der kan sættes i værk. Et andet fokusområde er patientens pårørende. Vi afholder pårørendearrangementer flere gange om året, hvor vi blandt andet giver et indblik i, hvad det vil sige at have kroniske smerter, for det kan være abstrakt og flyvskt for de pårørende. I sidste ende handler det om at favne hele patientens tilværelse.