Når dine smerter ikke kan måles eller ses

Smerte er komplekst. Du kan leve med kroniske smerter, der påvirker din hverdag i høj grad, og alligevel kan lægerne ikke finde ud af, hvad der er galt. Der er ikke nogen vævsskade at se, ikke nogen brud, intet at se på en scanning.

Men du har stadig ondt.

- Den ondt, du har, er altid rigtig. Smerte er individuelt, og du kan ikke mærke forskel på smerter, som vi kan måle eller ej. Så den ondt, du har, er altid rigtig. Spørgsmålet er, om en af de tre mekanismer, vi kender til, kan forklare den, fortæller smerteforsker Morten Høgh.

Morten Høgh henviser til de tre smertemekanismer nociceptive, neuropatiske og nociplastiske smerter. De beskriver forskellige måder, hvorpå forskningen bedst kan forklare smerte.

Man har længe troet, at der kun var to smertemekanismer, men inden for de sidste 5-10 år, har man fundet ud af, at der skal tilføjes en tredje, nemlig nociplastiske smerter. Det er nok her, forklaringen på smerter, der ikke kan ses eller måles, skal findes. Men lægevidenskaben ved endnu meget lidt om den.

Nociception – Når smerterne kan ses

Nociception er en proces, der finder sted i det sensoriske nervesystem. Det er den del af det sensoriske nervesystem, der registrerer forandringer, der er rimelig intense. Forandringerne kan være enten

• temperatur (kulde og varme),
• kemiske (fx chili på tungen) eller
• mekaniske (fx en sten i skoen).

Hvis du fx putter chili på tungen, så har du lavet et nociceptivt stimuli, og det input vil blive sendt til dit centralnervesystem, der vil vurdere, hvad der skal ske. Det samme gælder, hvis du har betændelse i kroppen, en sten i skoen eller får kogende vand på hånden. Du får et nociceptivt stimuli, som sendes til centralnervesystemet, der vurderer, hvad der skal ske i situationen.

Nociception er den smertemekanisme, der finder sted, når du kommer ud for en akut skade: Skaden leder til inflammation (”betændelse”), og når skaden er klar til at begynde at blive genopbygget, så forsvinder inflammationen og med den også smerterne – i langt de fleste tilfælde:

- Nociception er den proces, vi ved mest om. Her er vi sikre i vores sag. Vi kan hjælpe med at fjerne bakterier, sætte brækkede knogler sammen eller skære syge celler væk, hvis det er nødvendigt. Problemet opstår, når nociception alene ikke kan forklare smerten, fortæller smerteforsker Morten Høgh.

Neuropati – Når smerterne kan måles

Den anden velkendte smertemekaniske er den, der kaldes den neuropatiske smertemekanisme. Den neuropatiske smertemekaniske dækker over, når selve nerven er syg eller er blevet skadet på grund af sygdom eller ulykke. Neuropati betyder faktisk nerveskade (neuro= nerve, pati=skade).

Hvis smerten er neuropatisk og altså skyldes ændringer i nervestrukturerne, kan lægen undersøge det. De kan måle en nerves funktion og se, at den ikke fungerer.

- Vi ved, at nervesystemet er essentielt for forståelsen af smerter, men det kan ikke forklare det alene. Hvis det er nociception eller neuropati, kan vi finde årsagen til smerten. Men det udelukker ikke, at mennesker kan have helt rigtigt ondt uden at de to smertemekanismer spiller ind, forklarer Morten Høgh.

Derfor har smerteforskerne opstillet en tredje mulighed.

Nociplastiske smerter – De usynlige smerter

Den tredje smertemekanisme med nociplastiske smerter har man først vedtaget inden for de sidste fem år. Det sker i et forsøg på at blive klogere på de smerter, man ikke forstår i dag. Og selvom det måske ikke lyder af meget, så er det faktisk en stor landvinding:

- Vi ved ikke rigtig, hvad det er. Men vi er ret sikre på, at når for eksempel mennesker har fået piskesmæld, så sker der nok nogle fysiologiske forandringer i deres nervesystem, som delvist kan være forklaringen på deres udbredte smerter. Vi tror, at disse forandringer i nervesystemet er en god forklaring, men vi ved, at det ikke er hele historien. Der er meget, der tyder på, at andre dele af kroppens systemer er stærkt involveret i langvarige usynlige smerter, fx immunforsvaret. Problemet er, at vi endnu ikke kan måle det i mennesker. Og hvis vi kunne undersøge og måle det, så ved vi fortsat ikke nok til at kunne lave en kur mod kroniske smerter, forklarer smerteforsker Morten Høgh.

Den nociplastiske smertemekanisme kan altså være en del af forklaringen på, hvorfor nogle lever med kroniske smerter, uden at man kan påvise dem.

- Udsigten til at finde forklaringen er der. Vi skal nok blive klogere – det er jeg ikke i tvivl om. Men lige nu her i dag, skal man forstå det på den måde, at vi alle sammen er blevet klare over, at vi ikke ved det. Vi er blevet så meget klogere, for i dag ved vi, at vi ikke ved det. Og det betyder, at vi kan gøre noget for at komme videre, fastslår Morten Høgh.

Hvad kan du selv gøre?

Der bliver forsket i kroniske smerter hver eneste dag, men hvis du spørger Morten Høgh, tjener du egentlig dig selv bedst, ved ikke at have fokus på, hvad der er sket med din krop, men i stedet fokusere på dine muligheder:

- Jeg tror, det er vigtigt, at man lærer at forstå, hvordan man selv kan påvirke sine smerter. Det vi typisk anbefaler, er, at du gør alt det, du kan uden at få opblussen af smerter – medmindre du kan acceptere at gøre noget, der får smerterne til at blusse op, og du føler dig tryg ved det. Og når du får en opblussen af smerter, så sørg for at have en værktøjskasse, så du kan reducere smerterne igen. Det kan fx være lindrende med varme eller at gå en tur, forklarer Morten Høgh.

Morten Høgh er fortaler for, at man går proaktivt til sine smerter. I stedet for at lægge fokus på, hvad man fejler, opfordrer han til at fokusere på, hvad man vil opnå:

- Hvis du kan vende den om og sige: ’Jeg har ondt, og det gør noget ved mig. Det kan være det ændrer mit humør eller min evne til at yde det, jeg plejer. Noget kan jeg måske leve uden, og andet bliver jeg nødt til virkelig at arbejde for at kunne opnå.’ Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig at kunne i din hverdag, og så få hjælp af en terapeut eller læge, der kan støtte dig i processen, forklarer Morten Høgh.

Dette materiale er økonomisk støttet af Offerfonden.