Kan vi tænke os til et bedre helbred?

Titlen på Thomas Breinholts bog Kan man tænke sig rask? kan ved første øjekast virke provokerende. Forfatteren indrømmer også selv, at titlen kan vække stærke følelser, men han understreger hurtigt, at det ikke er meningen at bebrejde nogen for deres sygdomme.

- Den største provokation, der kan ligge i den titel, er, at man selv er ansvarlig for, at man er blevet syg. Og det afvæbner jeg lige med det samme i bogen og siger, at det kan jeg ikke finde nogen dokumentation for, fortæller han og pointerer, at vores stressrespons og tankemønstre i høj grad er ubevidste og svære at kontrollere:

- Den måde, dit stresssystem reagerer på verden, er jo i høj grad ubevidst. Og derudover kan du heller ikke særlig godt styre dine tanker, tilføjer han.

Er du blevet syg, så peger videnskaben i hans bog til gengæld på, at der er mange ting, som man kan prøve, og som der er evidens for, ser ud til at have en positiv effekt på ens helbred.

Fra tv-eksperiment til dybdegående bog

Breinholts interesse for sammenhængen mellem krop og sind begyndte for 24 år siden under arbejdet med tv-programmet Åndernes Magt.

- Jeg lavede et eksperiment, hvor jeg ville se, om en mirakelmager fra Nigeria kunne helbrede en mand fra Ringkøbing, som havde dobbeltsyn. Rigshospitalet havde ikke kunne hjælpe ham, men mirakelmagen kunne. Vi filmede det, og fik det efterfølgende dokumenteret på Rigshospitalet, fortæller han.

Oplevelsen vakte en livslang fascination af, hvad bevidstheden kan udrette. Gennem årene har Thomas Breinholt lavet forskellige tv-serier og eksperimenter, hvor han observerede lignende opsigtsvækkende helbredelser.

- Vi så overraskende forbedringer, også selvom behandlingen var alternativ som f.eks. healing eller mirakelmageri. På et tidspunkt tænkte jeg, at nu bliver jeg nødt til at undersøge, hvad videnskaben egentlig har at sige om det her, fortæller han om baggrunden for at skrive en moppedreng på 400 sider, der gennem mere end 10 forskellige specialer kortlægger, hvad videnskaben siger om sammenhængen mellem krop og sind.

Selv kalder han det en slags ’evidensopskrift’ på, hvad der virker, men ikke, hvad du skal gå ud og gøre. For det er ikke endnu en selvhjælpsbog.

Der findes mange selvhjælpsbøger indenfor emnet krop og sind, men jeg ville ikke skrive endnu en. Jeg ville skrive en bog, der grundigt kortlægger, hvad vi ved, så man selv kan finde det, der passer bedst til en.

Lægelig blåstempling

Bogen har siden sin udgivelse i efteråret 2023 fået stor opmærksomhed og mange positive tilbagemeldinger fra læsere, der har fundet ny forståelse for deres egen sygdom.

- Jeg får daglige henvendelser fra folk, der genkender deres egen vej i den videnskabelige kortlægning, jeg har lavet, fortæller Thomas Breinholt og uddyber:

- Bogen giver dig en model til at forstå, hvorfor der er sket de ting for dig, der er sket. Hvorfor har du for eksempel svært ved at danne relationer, eller hvorfor har du et oversensitivt stresssystem?

Også de fagprofessionelle har kastet sig over bogen og er kommet med positiv respons.

- Nu kommer der mange læger til mine foredrag, fortæller han og supplerer med, at han også har fået tre invitationer fra Rigshospitalet, hvor han i juni måned i år, har været inde og tale i deres store auditorium.

- Siden bogen udkom, har jeg været med til at lave et oplæg til debatten om fremtidens sundhedsvæsen og inviteret til at deltage i et lægefagligt netværk, der hedder Atlas, lyder det fra forfatteren bag bogen, som Ugeskrift for Læger gav fem stjerner.

- Det gjorde simpelthen, at læger begyndte at læse den.

Adgangskort til politisk dialog

Bogen har udover at igangsætte flere sundhedsfaglige initiativer også skabt sig politisk opmærksomhed.

- Jeg har haft møde med Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der gerne ville høre om bogen, fortæller han.

- 80 % af sundhedsvæsenets udgifter går til kroniske patienter, og politikerne har et stort behov for at finde nye måder at håndtere dette på. Derfor er tiltag, der kan spare penge i sundhedsvæsenet, meget kærkomne som f.eks. et om i højere grad at lære folk, at tage vare på deres egen sygdom, så de ikke belaster sundhedsbudgetterne, siger han og fremhæver, at mange af bogens foreslåede initiativer giver folk mere selvbestemmelse.

- Folk er ikke bare viljeløse dukker, der sejler rundt på et oprørsk hav. De kan faktisk tage en åre og begynde at ro i en bestemt retning, og gør de det, så begynder de også at få et mindre behov for sundhedsvæsenet, forklarer han.

Han refererer til psykiater og direktør fra Dansk Center For Mindfulness på Aarhus Universitet, Lone Fjordbacks, forsøg med mindfulness-baseret stressreduktion, som har vist, at når man giver folk de rette redskaber, reduceres deres behov for sundhedsvæsenet betydeligt.

- Og det kan måske spare sundhedsvæsenet for rigtig mange penge, tilføjer han.

Balancen mellem selvhjælp og professionel støtte

Breinholt understreger dog hurtigt, at ansvaret for egen sundhed ikke udelukkende kan lægges over på patienterne.

- Man skal ikke lægge hele ansvaret over på patienten. Men jeg tror, at det vil være fornuftigt at tage et vist ansvar, ikke et helt ansvar, men et vist ansvar og så arbejde med nogle af de ting, som der er evidens for virker, og som du kan vælge at gøre fremfor ikke at gøre, siger han.

Eksempler på dette kunne f.eks. være at dyrke yoga eller meditation, spise lidt anderledes eller stimulere sociale relationer i en eller anden grad, hvilket bogen fremlægger videnskabelige belæg for har en indvirkning på krop og sind.

- I det store hele handler det om at finde en balance, hvor patienten får de rette værktøjer til selvhjælp uden at føle sig forladt af systemet, siger han.

Ønsker en holistisk tilgang til behandling

Thomas Breinholt fremhæver, at sundhedssystemet ofte glemmer en vigtig komponent i behandlingen – nemlig den psykologiske og emotionelle reaktion på vores omgivelser og historie.

- Jeg tror, vores sundhedssystem har glemt den her komponent, som er et tredje ben, vi burde stå på i vores behandlingssystem. Nemlig den komponent, der kommer fra vores eget sinds reaktion på vores omgivelser og vores historik, siger han.

Han håber, at fremtidens sundhedssystem vil ophøre med at adskille krop og sind.

- I dag skal du gå ind ad en dør, hvis du har en psykiatrisk lidelse, og en anden dør, hvis du har leddegigt. Men i virkeligheden har mange patienter med leddegigt depression, og mange depressionspatienter har hjertekarsygdomme, forklarer han.

Ved at behandle begge aspekter samtidig, mener Thomas Breinholt, at patienterne vil få en mere holistisk og effektiv behandling. Han foreslår derfor, at man opretter såkaldte mind-body-klinikker på hospitalerne, hvor både fysiske og mentale lidelser behandles samlet.

- Det har de gjort på Massachusetts General Hospital, hvor jeg har fulgt dem og set, hvordan de behandler deres patienter. De kan ifølge deres egne oplysninger næsten kurere 100 % af spændingshovedpiner og næsten 50 % af folk med infertilitet, fortæller han.

Han understreger, at ved at lære folk at bruge deres krops egen evne til at hele sig, kan man opnå betydelige resultater.

- Lad os derfor begynde at eksperimentere og lave forsøg med det. Ligesom jeg gjorde på tv, og ligesom Lone Fjordback har gjort det i Aarhus. Når vi nu allerede har så mange belæg for at gøre det, så kan det simpelthen ikke være så svært, afslutter han.