Hvad betyder accept for at leve et meningsfuldt liv efter en rygmarvsskade?

Mennesker, der lever med følger af en rygmarvsskade, oplever ofte forskellige komplikationer som lammelse, manglende følesans og påvirkning af blære- og tarmfunktion, men en rygmarvsskade er mere end det. Det er også et liv, der vendes på hovedet, og et liv der skal leves på nye vilkår.

Det kan være svært, og forskning viser, at mange oplever en forringet livskvalitet, og at lidt over 20 % har en depression. Det er et højt tal, men samtidig er der også rigtig mange mennesker, der lever med en rygmarvsskade, som ikke får en depression.

Nyere forskning har faktisk vist, at mange oplever en god livskvalitet med personlig udvikling, tættere familierelationer, nye interesser og en god fællesskabsfølelse. Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi kan forklare denne forskel. Hvad er det, der gør, at nogle mennesker med rygmarvsskade bevæger sig mod depression, social isolation og forringet livskvalitet, mens andre oplever at have en meningsfuld hverdag med høj livskvalitet?

Forskning har over årene fundet en hel række forskellige faktorer, som har betydning for, hvordan man tilpasser sig en ny livssituation. Det er bl.a. blevet beskrevet, at accept af skaden kunne være en vigtig brik.

I dette ph.d.-projekt samlede vi derfor al tilgængelig litteratur på forskningsfeltet og viste, at på tværs af 41 forskningsstudier spillede accept konsekvent en vigtig rolle, når man skal forstå, hvorfor nogle oplever forringet livskvalitet og højere niveau af angst og depression.

Men hvad vil det egentlig sige at acceptere sin rygmarvsskade? Det kiggede vi også på som en del af ph.d.-projektet

Se virkeligheden i øjnene

At acceptere sin rygmarvsskade handler ikke om, at du skal give op. Accept er en aktiv psykologisk proces, hvor du ser virkeligheden i øjnene, som den er, og ikke som du ønsker, at den var.

Accept handler om, at du ikke hænger unødigt fast i, hvem du var før skaden, og hvad du kunne, men i stedet arbejder aktivt på at finde nye værdier og interesser eller at finde nye måder at engagere dig i de aktiviteter, som du fandt meningsfulde før skaden.

Accept er også, at du ikke lader dit indre psykologiske liv stå i vejen for at leve et rigt og meningsfuld liv. Det sidste kræver måske lidt forklaring. Mange af os bruger meget energi og mange ressourcer på at undgå kropsligt ubehag (fx smerter), negative tanker og uvelkomne følelser såsom nervøsitet, angst, tristhed, skyld og skam.

Når vi prioriterer at undgå sådanne følelser, trækker vi os selv længere og længere væk fra at leve et rigt og meningsfuldt liv. Det kan være, at der er en aktivitet, som ville være meget meningsfuld for dig at være med til, men du vælger at blive væk, fordi du er nervøs, føler dig utilstrækkelig, eller fordi dine smerter vil være værre dagen efter.

Det er selvfølgelig okay, at du nogle gange bliver nødt til at prioritere sådan, men hvis hele dit liv leves på denne måde, bliver det mere og mere indskrænket og isoleret.

Accept handler på den måde om, at du nogle gange er åben for, at der vil være uønskede tanker, følelser eller kropsligt ubehag forbundet med, at du engagerer dig i aktiviteter, der giver mening for dig.

Nye værdier og interesser er afgørende

Ph.d.-projektet viste også, at det at se virkeligheden i øjnene ikke i sig selv er nok til at understøtte en god livskvalitet. Det, der havde størst betydning for en persons livskvalitet, er, at man accepterer behovet for at finde nye værdier og interesser, og at man engagerer sig i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte. Dermed accepterer man også, at det medfører nogle af de uønskede tanker, følelser eller kropsligt ubehag, som blev beskrevet i forrige afsnit.

Det stemmer overens med tidligere forskning, som bl.a. har vist, at det vigtigste for livskvaliteten er at vende tilbage til aktiviteter, som man finder glæde og mening i, og en højere accept kan understøtte denne adfærd.

Formålet med accept er nemlig ikke accept i sig selv. Det handler i stedet om, at man skaber et fundament, hvorfra man kan engagere sig i meningsfulde aktiviteter og leve et liv med så meget aktivitet, deltagelse og livskvalitet som muligt.