Er din livsstil knoglesund?
Manglende motion, rygning og for lidt kalk og D-vitamin kan øge din risiko for at udvikle osteoporose, og der er rigtig mange, som lever med sygdommen uden, at de ved det. Du kan nemlig ikke umiddelbart se eller mærke den. Du skal derfor være opmærksom på risikofaktorerne, så du kan blive undersøgt og komme i behandling, hvis du har sygdommen, der i daglig tale også kaldes knogleskørhed.
Har du osteoporose, er det vigtigt, at du kommer hurtigt i behandling for at forhindre, at du mister yderligere knoglemasse.
- Det gælder om at fange folk med osteoporose hurtigst muligt, så man kan igangsætte behandling og undgå, at de får et brud. Har du først fået et brud, stiger risikoen for flere brud. For at identificere de mennesker, der er i risiko, er det vigtigt at have fokus på risikofaktorerne, fortæller Mette Friberg Hitz, der er centerleder på Videnscenter for Knoglesundhed.
Har du fået osteoporose, er den mest effektive behandling medicin. Den medicinske behandling øger knoglestyrken og nedsætter dermed risikoen for brud.
Ud over den medicinske behandling, kan du også selv være med til at bidrage til knoglernes styrke ved at leve knoglesundt.
- Ved knoglesund livsstil, er det, der tæller, at du ikke ryger, du begrænser dit alkoholforbrug til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, sørger for en sund og varieret kost med et tilstrækkeligt indtag af kalk og D-vitamin, og så skal du gerne være fysisk aktiv for at stimulere dine knogler, siger Mette Friberg Hitz.
“Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring 650.000 danskere over 50 år har osteoporose, mens kun 172.000 er diagnosticeret. Der eksisterer således et betydeligt mørketal.”
Når motion er en mangelvare
Hvis du har mange smerter eller har et fysisk handicap, der gør det sværere at være fysisk aktiv eller motionere, skal du være ekstra opmærksom på dine knoglers tilstand.
- Er du fysisk begrænset – inaktiv, kan det have indflydelse på din knoglesundhed, for hvis du ikke belaster knoglerne ved fysisk aktivitet, så afkalker dine knogler hurtigere, og du har dermed en øget risiko for at udvikle osteoporose, siger Mette Friberg Hitz.
Du kan ikke mærke, om du har osteoporose, og Mette Friberg Hitz anbefaler derfor, at du går til din egen læge, hvis du har én eller flere risikofaktorer
- Det er en rigtig god idé at gå til egen læge, hvis du er i risiko for at udvikle osteoporose. Det er nemlig din læge, der kan henvise dig til en knoglescanning, som kan afsløre, om dine knogler er svækkede.
Ud over manglende motion, øger du risikoen for at få knogleskørhed, hvis dine forældre eller søskende har sygdommen, hvis du kommer i overgangsalderen, før du er 45 år, og hvis du vejer for lidt.
Det er også med til at øge risikoen, hvis du får for lidt kalk og D-vitamin i din kost, og så er der det med, at rygning og meget alkohol heller ikke er godt, hvis du vil have sunde knogler.
- Jo flere af disse faktorer, der gør sig gældende, jo større er risikoen for, at du udvikler osteoporose, og jo vigtigere er det, at du får tjekket, hvordan dine knogler har det, så der kan blive sat ind i tide, siger Mette Friberg Hitz.
Hvad er osteoporose?
Osteoporose (knogleskørhed) betyder porøse knogler og er en sygdom, der rammer knoglerne, så de bliver mere udtyndede i strukturen og nemmere brækker. Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Sygdommen skønnes at ramme ca. hver 3. kvinde og hver 6.-8. mand over 50 år og er således en af de største folkesygdomme i Danmark.
Risikofaktorer til udvikling af osteoporose
Hvis du er mere end 50 år og har en eller flere af nedenstående risikofaktorer, kan det være en god idé at tale med din læge om en knoglescanning for at få en nærmere vurdering af risikoen for, at du har osteoporose.
- Der er osteoporose i din familie (forældre eller søskende)
- Du er gået i overgangsalderen, før du blev 45 år
- Du er mager og har en BMI (body mass index) lavere end 19. Udregn BMI som vægt/(højde x højde). Eksempel: 65 kg divideret med (1,75 x 1,75) = BMI på 21,2
- Du har haft et lav-energibrud som voksen. Et lav-energibrud er et knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger, eller hvis du falder på gulvet eller jorden (fald i samme plan).
- Du er ryger
- Du er ældre end 80 år
- Du får eller har fået binyrebarkhormon (f.eks. prednisolon) i længere tid – det vil sige mere end 5 mg om dagen i mere end tre måneder.