Din hjerne har brug for fedt
Din hjerne har brug for fedt for at fungere optimalt – men det skal være det rigtige fedt. Som udgangspunkt gælder det om at få flerumættede fedtsyrer, og det er bedst at få fedtsyrerne naturligt gennem din kost. Læs her, hvorfra du får det gode fedt.
Fisk
Især fede fisk er rig på omega-3 fedtsyrer. Så sørg gerne for at spise fisk et par gange om ugen
Nødder
Mange nødder indeholder også flerumættede fedtsyrer. Du kan med fordel skifte eftermiddagskagen ud med en håndfuld blandede nødder.
Plantebaseret olie
Skær ned på det mættede fedt fra blandt andet smør og brug plantebaserede fedttyper. Brug først og fremmest olier, når du steger.
Kilde: Center for Sund Aldring