Det kan give stress at være arbejdssøgende

Stress er efterhånden blevet et udvandet begreb, og folk omtaler ofte sig selv som stressede, når de i virkeligheden mener, at de har travlt. Der er imidlertid afgørende forskel på at have travlt og være stresset.

Travlhed er ofte forbundet med en vis grad af lyst og engagement. Stress er derimod en belastningstilstand, der opstår, når ydre og indre krav overstiger de ressourcer, som den enkelte har eller oplever at have.

Fokuserer vi på jobsituationen, vil kravene til, hvad man skal som ledig, sygemeldt eller i jobafklaring ofte forekomme ufravigelige og til tider meningsløse. Mens denne oplevelse er nogenlunde ens for alle, vil der ofte være store individuelle forskelle, når det gælder ressourcer.

I denne sammenhæng skal ressourcer forstås bredt og dækker således over alt fra tid og økonomi til fysisk og psykisk overskud og sidst, men ikke mindst den enkeltes tilgang til verden eller måde at se tingene på.

Langvarig stress er problematisk

Stresshormoner er en naturlig og nødvendig del af vores hormonsystem. Når vi bliver i tvivl om, hvorvidt vi kan håndtere en given situation, træder vores primitive kamp/flugt system i gang for at øge vores overlevelseschancer. Rent fysiologisk sker der det, at der pumpes hormoner ud i kroppen, som gør, at pulsen øges, musklerne spændes og opmærksomheden skærpes, så vi er på vagt.

Såvel de psykologiske som fysiologiske reaktioner er forholdsvis uproblematiske, så længe de er afgrænset til den konkrete situation, eksempelvis mødet på jobcenteret. Problemet opstår, når disse reaktioner bliver langvarige. Det kan være fordi, den situation, som udløser stress, er langvarig.

Når du spekulerer, aktiveres stresssystemet

Tilpasningen til de nye livsomstændigheder efter ulykken generelt og turen gennem jobcenterets mølle i særdeleshed er glimrende eksempler på stressorer, som over en lang periode vil aktivere stresssystemet.

En anden faktor, som også bidrager til at vedligeholde stresssystemet, er evnen til at tænke. I modsætning til mere primitive dyrearter har vi mennesker en evne til at gruble over situationer, vi oplever som truende eller belastende. Når vi tænker over noget, som presser os, får vi en følelsesmæssig og kropslig reaktion, der passer til situationen. Vi behøver altså ikke længere at være konfronteret med situationen. Tanken og forestillingen om situationen er tilstrækkelig til at aktivere og vedligeholde en stressreaktion. Når først denne onde cirkel er igangsat, vil kroppen og psyken gradvist blive mere og mere overbelastet med flere og flere symptomer til følge.

De vigtigste symptomer

Langvarig og ubehandlet stress kan øge risikoen for at udvikle bl.a. hjerte-kar-sygdomme og depression, ligesom en række kroniske lidelser kan forværres. Derfor er det vigtigt, at du opsøger hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

• Hjertebanken
• Svedeture
• Diarre
• Træthed og/eller søvnproblemer
• Hukommelses- og koncentrationsproblemer
• Manglende overblik og engagement
• Lav tolerancetærskel
• Humørsvingninger
• Øget brug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol

Gode råd

Få psykologens syv gode råd til at forebygge eller undgå stress.

1. Husk, at kuren mod stress er ro
   Stress er ikke et problem, der kan fikses ved hjælp af selvudviklingsbøger eller hård motion. Selv om det kan være vanskeligt at praktisere i vores handle-orienterede kultur, så forholder det sig sådan, at stresssymptomerne vil forsvinde i takt med, at du lærer at slappe af.
2. Accepter alle følelser
   Både positive og negative følelser er en naturlig del af at være menneske. Der er således ikke noget underligt i, at du oplever perioder, hvor du mest af alt har lyst til at opgive det hele, mens du i andre perioder ser lysere på tilværelsen.
3. Skab struktur
   At være ledig betyder ikke, at du skal stå til rådighed alle døgnets vågne timer. Du kan med fordel betragte din jobsøgning/jobafklaring som et arbejde. Det er derfor vigtigt, at du laver en plan over din dag, som detaljeret beskriver, hvornår du skal gøre hvad. På den måde sikrer du, at du får de nødvendige opgaver fra hånden, samtidig med at du får skabt plads til aktiviteter, som gør dig glad.
4. Skab indflydelse på dit eget liv
   Du kan ikke lave om på de love og regler, som du er underlagt som ledig, men du kan forberede til møderne og komme med bud på, hvordan du kan ændre på din situation. Dette gælder også i forhold til fritiden – overvej, hvilke aktiviteter, som giver dig glæde og dyrk dem.
5. Fokuser på andre aspekter af din identitet
   Selv om arbejdet ofte udgør en stor del af vores identitet, er det vigtigt at huske på, at vi er andet end vores arbejde. Som ledig er det vigtigt, at du værdsætter andre aspekter af din identitet, så du kan opretholde en positiv selvfølelse. Det kan for eksempel være, at du er en god ægtefælle, en omsorgsfuld forælder eller en god ven.
6. Opsøg fællesskaber
   Vi har alle brug for sociale relationer til andre end vores nærmeste pårørende. Som ulykkespatient er det eksempelvis oplagt at anvende foreningens medlemstilbud til at møde ligestillede, som kender udfordringerne indefra. Du kan læse mere om medlemstilbuddene her.
7. Dyrk motion – med måde
   Hård motion kan måske virke som en nærliggende måde at komme af med frustrationer på. Eftersom stresssymptomer indikerer, at organismen er overbelastet, er det imidlertid langt mere hensigtsmæssigt med mild og moderat motion samt vejrtrækningsøvelser og meditation, som kan skabe ro og balance.