Der skal altid være en plan for ud- eller nedtrapning

Ned- og udtrapning er en naturlig forlængelse af at have indtaget medicin mod kroniske smerter, lyder det fra Gitte Handberg, overlæge på Smerteklinikken på Bispebjerg Hospital. Hun uddyber:

- Det er meget vigtigt for mig at sige, at man ikke skal forsøge med udtrapning selv. Har du ikke en dialog med din læge om din medicin, så er det vigtigt, at du tager kontakt, når du ønsker at trappe ud, og så kan I lægge en plan. For der skal være en plan. Som patient kan man godt have lavet hjemmearbejde og researchet, for eksempel om der er noget, man ønsker at trappe ned på først, men lægen skal involveres.

Der er nemlig alvorlige faldgruber, hvis man tager sagen i egen hånd.

- Begynder man selv at ændre på sin medicin, når man vil udtrappe, uden at FMK (Fælles Medicinkort, red.) bliver rettet til, så kan det skabe problemer: Bliver man indlagt akut på sygehuset, så risikerer man, at de ikke har det retvisende billede, fordi din medicinliste ikke er ajourført, og man kan få den forkerte medicin eller behandling,” siger Gitte Handberg og tilføjer:

- Det er meget individuelt, men nogle bliver dårlige og får kraftige abstinenser, når de stopper deres medicin, og det er én af grundene til, at det er vigtigt, at en læge følger dig hele vejen. Så du kan ringe og snakke med en, som er sat godt ind i situationen og har viden på området. Og så skulle det gerne være en hjælp og en opmuntring. Især, når det er svært, så man kan holde fast.

Bivirkninger behandles ikke

Når ud- eller nedtrapning af medicin skal påbegyndes, er der tommelfingerregler, som du i samarbejde med din læge bør følge. Det første er ikke at gå for hurtigt frem.

- Langsomt og ét præparat ad gangen. Typisk vil man begynde med noget af det mildeste, det kunne være gigtpræparater eller paracetamol, og der ved jeg, at jeg er på god videnskabelig basis, når jeg siger: Stop det, og fjern det helt, for det virker ikke mere. Når jeg sidder med en patient, så spørger jeg også, hvad de har mest lyst til at fjerne. Måske det seneste nye, de har fået, som alligevel ikke har ændret noget.

Herefter bør man gå videre til de stærkere smertestillende, forklarer Gitte Handberg:

- En tilgang kunne være at fjerne 10 til 20 pct. af døgndosen, for eksempel en gang om ugen, alt efter hvad det er for et præparat. Og så tilpasser man det også den enkelte: Måske man ikke skal sætte folk på nedtrapning på tærsklen til juleferie, eller inden man skal holde stor fødselsdag. At blive sin medicin kvit kræver vedholdenhed og tålmodighed samt tilpasning til sociale forhold.

Når Gitte Handberg i sit daglige arbejde som overlæge på Smerteklinikken på Bispebjerg Hospital analyserer medicinforbrug hos mennesker med kroniske smerteproblematikker, er hun meget opmærksom på medicin, der giver bivirkninger.

- Når vi taler kroniske smerter, så behandler vi ikke bivirkninger fra medicin, det vil vi gøre i andre sammenhænge, for eksempel ved kræft. Princippet inden for behandling af kroniske smerter er, at oplever man generende bivirkninger, så skal præparatet skæres væk.