Dan tager oxycodon for sine smerter: Afhængigheden har jeg respekt for

Dan Rahbek beskriver det som at tage et skridt ud af virkeligheden, når han er på det morfinlignende præparat Oxycodon. Smerterne, der normalt føles som om, at der står én og klemmer om og flår i hans rygsøjle, forsvinder. Men der er også noget andet, som forsvinder, noget vigtigt: Hans evne til at være til stede, til at afkode, hvad der sker omkring ham.

- Jeg kan være med i en samtale, men dagen efter er det ikke altid, jeg kan genkalde, hvad vi snakkede om. Man kan nok meget godt beskrive det som at være beruset, for det er en slags rus, jeg er i. Det kan faktisk være en god og betryggende følelse, men jeg ved også, at når effekten aftager, så har jeg min hverdag tilbage. Måske har jeg endda mere intense smerter, fordi jeg har gjort mere end normalt og har overskredet grænser. Det kan være, at jeg har siddet for meget ned eller gjort for meget fysisk. For mig kan forkerte bevægelse udløse smerter, og det glemmer jeg indimellem, når jeg er på Oxycodon, lyder det fra 58-årige Dan Rahbek.

I begyndelsen indtog han Oxycodon dagligt for at smertedække sig totalt, men sådan er det ikke længere. Nu planlægger han, hvornår de skal tages, og de fleste dage lever han med smerterne.

- Jeg tager Panodiler og Gabapentin (epilepsimedicin, som kan benyttes mod nervesmerter, red.) hver dag. Smerterne og mit ugeprogram dikterer, hvornår jeg tager Oxycodon. Nogle gange er selv meget stærke smerter bare bedre end ingen tilstedeværelse og afhængighed, og så tager jeg et aktivt valg om, at jeg ikke skal tage Oxycodon. Når jeg ikke tager Oxycodon, så har jeg ondt 24 timer i døgnet. Men ofte er det at foretrække frem for, at jeg ikke er med på, hvad min kone siger til mig, eller hvad mine børn render og laver.

Oxycodon var sidste middel

For den rygskadede familiefar og tidligere maratonløber fra Korsør er afhængigheden den del, der indgyder størst frygt i ham, når det kommer til hans medicin. Derfor var han i første omgang også påpasselig, da smerteklinikken på Næstved Sygehus bragte Oxycodon på banen.

- Jeg havde faktisk frabedt mig morfin. Oxycodon er det sidste middel, de har, når alt andet er forsøgt, fortalte de mig. Og det virker jo på mine smerter. Jeg var igennem en række samtaler, og jeg fik hjælpemidler, jeg skulle afprøve i hverdagen, men det hjalp ikke tilstrækkeligt, siger Dan og supplerer:

- Når først man er godkendt til at få Oxycodon, så bliver der ikke stillet spørgsmål. Så går du bare ned til lægen og får det, selvom det er ret stærk medicin. Én gang om året har jeg medicingennemgang hos min egen læge, men der er ingen, som spørger ind til, om mine smerter har udviklet sig eller ej. Så den ligger meget på egen banehalvdel, og man står med et kæmpe ansvar for at styre det. Til trods for det, så er jeg overbevist om at henvendte jeg mig til min læge, så ville jeg blive hørt og vejledt.

Et andet fikspunkt i Dans tilrettelæggelse af sit indtag af Oxycodon er hans fleksjob. Han arbejder to dage om ugen, fem timer i alt.

- Hvis man er på Oxycodon, må man ikke køre bil eller være ved maskiner, så det giver helt sig selv, at jeg ikke kan tage det, inden jeg skal på arbejde. Så det er nogle af de forholdsregler, jeg tager. Var der nu et produkt, jeg kunne bruge hver dag, som ikke er afhængighedsskabende eller har bivirkninger, så kunne det være, at jeg kunne arbejde 10 timer i ugen i stedet for fem, vurderer han.

Kan tømme tankerne

Mange kroniske smertepatienter finder måske aldrig medicin, der dæmper eller fjerner deres kroniske smerter.

- Det er trods alt positivt for mig, at jeg kan bruge Oxycodon, og at det virker. Det smertedækker mig, når jeg har brug for det, og det betyder meget. Samtidig har det den effekt, at jeg bliver tømt: Jeg får smerterne til at forsvinde i et døgn, og jeg får det hele lidt på afstand. Ellers ville det hobe sig endnu mere op, og jeg ville blive meget mere negativ, og det ville smitte af på alt i mit liv, især min familie, og måske ville jeg miste min tilknytning til arbejdsmarkedet helt.

Dan har forsøgt flere ting som erstatning for medicinen. Noget virker en smule, andet gør ikke, og på bundlinjen står der altid, at alternativerne til de stærke smertestillende ikke kan stå alene.

- Jeg går mine daglige ture, laver øvelser og bruger mindfulness, men det fjerner udelukkende fokus fra smerten for en stund og ikke selve smerten. Det er trist at tænke på, at mit liv ville være et helt andet, hvis jeg ikke havde mulighed for at tage Oxycodon.

Vil ikke ende som morfinvrag

Det var Dans eget valg, at han efter et par måneders forbrug ikke længere ville tage Oxycodon dagligt, men i stedet gøre som nu, hvor han vælger det til, når det er allermest nødvendigt.

- Nu har jeg et bedre liv, end da jeg tog det fast. Men jeg ville selvfølgelig gerne tage noget hver dag, som smertedækkede mig, men som ikke har potentialet til at ødelægge mit liv. Forskning må være alfa og omega: Hvad kan man gøre i stedet for? Desværre tyder det ikke på, at der er så meget prestige i at forske i, hvad der er godt for mennesker med kroniske smerter.

Indimellem føles situationen som at balancere på en knivsæg, og selvom Dan efterhånden er øvet i at planlægge sin hverdag og navigere i sine smerter, så skal der opbakning til.

- Jeg vil ikke ende med at synke længere og længere ned i afhængighed. Havde jeg ikke min familie og nære venner, der bakkede op, så var jeg nok på Oxycodon hele tiden, for så havde det været for hårdt, lyder det fra Dan Rahbek, som afslutter med en uddybning:

- Når man har smerter konstant og tager stærk medicin for det, så skal man hele tiden veje for og imod. Det kræver virkelig, at man har det store billede i tankerne. For afhængigheden har jeg respekt for, og jeg vil ikke ende som et morfinvrag.