Alliance sætter fornyet fokus på tryksår

Alle, der har prøvet det, ved, at generne ved tryksår kan være både ganske markante og enormt langvarige, hvis såret ikke behandles tidligt og korrekt.

- Erfaringer fra klinisk praksis og et nyere forskningsprojekt viser også, at mange personer med rygmarvsskade ikke er klar over, hvor de skal henvende sig for at få råd og vejledning om tryksår. Når patienterne henvender sig hos plejepersonale i kommunerne, så er det ikke altid, at de ved, hvordan de skal håndtere det, og det forværrer situationen, fortæller Knærke Søgaard, der er sygeplejerske, ph.d.-studerende og formand for Tryksårsalliancen.

For at imødekomme udfordringerne på området dannede en række brugere og aktører på sundhedsområdet i 2022 Tryksårsalliancen for at forbedre forebyggelse, samarbejde på tværs af fag og sektorer samt behandling og pleje af tryksår for personer med rygmarvsskade.

Alliancens nyeste tiltag er en folder med information til både den ramte, pårørende og sundhedspersonale om tryksår med overskriften ’Hold øje med det røde mærke’.

I folderen beskrives blandt andet muligheden for at tage kontakt til rehabiliteringscentrene i Glostrup og Viborg, hvorfra der kan gives specialiseret rådgivning.

Hold øje med defekte hjælpemidler

Tryksårsalliancens formand Knærke Søgaard opfordrer til, at der ydes en langt større indsats for at spotte tryksår på et tidligt stadie, for det er her, at der er en særdeles mærkbar forskel at gøre.

- Tager man det alvorligt med det samme med forebyggende tiltag og aflastning, så vil man i de fleste tilfælde forhindre tryksåret i at udvikle sig til et alvorligt sår, som i yderste konsekvens kan forårsage livstruende infektioner, forklarer hun.

Er man eksempelvis rygmarvsskadet og kørestolsbruger, så er en meget grundig tilgang nødvendig.

- Hos personer med rygmarvsskade anbefales det at se huden efter minimum én gang dagligt for at tjekke, om der er tegn på, at huden udsættes for tryk. Ses rødme eller farveforskel i huden eller overfladiske hudafskrabninger, så kan det være tegn på begyndende tryksår, og så skal man straks reagere, siger Knærke Søgaard og fortsætter:

- I første omgang må man prøve at finde ud af, hvorfor det er opstået. Er det siddepuden i kørestolen, som er defekt? Er det en fold eller en tyk syning på en baglomme? Kan man umiddelbart fjerne årsagen, så skal man gøre det, og mindst lige så vigtigt: aflaste området mest muligt og følge det tæt for at se, om det bliver bedre.

Giver samfundsøkonomisk effekt

Er der mistanke om defekte hjælpemidler, som for eksempel en punkteret pude i kørestolen, så skal man søge hjælp hurtigst muligt.

- Har du et begyndende tryksår, men ikke umiddelbart kan finde og fjerne årsagen, bør du søge hjælp. Nogle kommuner har siddestillingskonsulenter, andre kommuner har ergoterapeuter eller fysioterapeuter, som kan hjælpe. Har du fået et tryksår, så er det altid en god idé at få en sundhedsfaglig vurdering. Det vil typisk være via praktiserende læge eller hjemmesygeplejen i kommunen, siger Knærke Søgaard.

- Hvis der er behov for specialistkompetencer, så kontakt et af de to rehabiliteringscentre, som det også er beskrevet i den informationsfolder, som vi sender ud. Det gælder både sundhedsprofessionelle, den tryksårsramte og pårørende, fortæller Knærke Søgaard.

De to specialiserede rehabiliteringscentre kan lægge en sårplejeplan i fællesskab med den ramte og sikre de bedst mulige vilkår.

- Det vil forkorte sårbehandlingen, og samtidig vil det mindske de menneskelige omkostninger for den ramte og de pårørende, men også spare sundhedsvæsenet for mange ressourcer, siger Knærke Søgaard og fortsætter:

- I disse år taler vi om mangel på sundhedsfaglig arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Hvis vi optimerer behandlingen af tryksår, kan man måske opnå heling af såret på nogle få måneder i stedet for, at det skal tage flere år, som vi desværre ser mange eksempler på. Behandling af et tryksår kan kræve alt fra flere besøg dagligt til to-tre besøg om ugen. Hvis såret heler på tre-fire måneder i stedet for to år, så kan man jo spare hjemmeplejen for rigtig mange besøg, og man kan bruge ressourcerne på andre patienter, forudser Knærke Søgaard.

Indsamler viden om tryksår

I Tryksårsalliancen vil de over en årrække forsøge at afdække, hvor mange personer med rygmarvsskade der får tryksår i Danmark, og hvad det koster det danske sundhedsvæsen. Knærke Søgaard uddyber:

- Forskningsresultater fra andre lande dokumenterer at forebyggelse betaler sig, og vi tror på, at vi kan vise det samme i Danmark. Det vil være et stærkt argument og understøtte vores indsats for målrettet og forbedret forebyggelse og behandling af tryksår. Indsatsen vil tjene sig hurtigt ind.

Det er ingen hemmelighed, at behandling af tryksår halter herhjemme.

- Mange patienter oplever behandlingen som usammenhængende og unødvendigt forlænget. Der mangler viden og en tovholder på behandlingen, og så halter samarbejdet mellem fagpersoner og sektorer, såsom kommune og sygehusvæsen. Det skal vi gøre noget ved, siger alliancens formand, Knærke Søgaard, og afslutter:

- Det betyder også, at der er et stort potentiale for forbedringer, som først og fremmest vil komme dem til gode, som rammes af tryksår. Og så er der samtidig rigtig, rigtig mange penge og ressourcer at spare. En vaskeægte win-win–situation.