Tæt på ulykken: Sten
Sten har været glad for at kunne passe sit fuldtidsarbejde, mens han har hjulpet sin kone. Han fortæller sin historie i denne podcast.
Sten har været pårørende til sin kone de sidste 2½ år. Efter Stens kone får rettet op på en tidligere knæoperation, så falder hun uheldigvis og brækker benet. Det bliver først opdaget 5 dage senere, og hun skal derfor opereres igen.
Det første stykke tid var præget af mangelfuld genoptræning, men det er nu begyndt at gå den rigtige vej.
Igennem forløbet har Sten kunne passe sit fuldtidsarbejde ”når han havde tid” oveni at være pårørende, fordi han har fleksible arbejdstider. Arbejdet er et frirum for ham, og han har været glad for at komme væk hjemmefra og kobler af fra situationen gennem dette.
Han beskriver sin rolle som pårørende næsten som at have et fuldtidsjob oveni, og oplever derfor at skulle prioritere opgaver for at få hverdagen til at hænge sammen.