Gå til hovedindhold

Jeg er tovholder på Move it

To damer i Specialhospitalets svømmefaciliteter

Move it er vores lokale træningstilbud, hvor alle kan deltage i specialiseret træning hos uddannede trænere og samtidig være en del af et vigtigt fællesskab med ligesindede.

Der er ikke begrænsning på, hvilken træningsform I kan udbyde under Move it, så længe det imødekommer en betragtelig del af alles behov og lever op til rammerne for Move it.

Move it indberettes i NemTilmeld hvert halve år:

  • i midten af april for det kommende efterår
  • i midten af oktober for forårssæsonen det efterfølgende år.

Dermed kommer de planlagte hold automatisk på hjemmesiden, hvor tilmelding foregår, og de kommer med i medlemsmagasinet Livtag.

Find vigtig viden

Når du er tovholder på Move it, er det vigtigt, at du orienterer dig under punktet praktisk viden. Her finder du bl.a. information om, hvordan du bruger den obligatoriske Sikker mail og mange andre nyttige informationer.

Move it 2025

Indberetningsfristen i NemTilmeld for forårssæsonen i Move it 2025 er den 21. oktober 2024, hvis du vil have træningstilbuddet med i oversigten i medlemsmagasinet, der udkommer i december.

Holdene skal i 2025 være på 10 eller 15 træningsgange, og kredsene får tilskud til holdene alt efter hvor mange gange holdet træner. Kontakt Judy hvis du er i tvivl om, hvor stort et tilskud du kan få til dit hold.

Hvem skal jeg kontakte?

Har du spørgsmål til din funktion som tovholder på Move it, er du meget velkommen til at kontakte os.

Judy Lyngesen

  • Sekretær

Praktisk information

Herunder findes du nogle praktiske informationer omkring Move it.

  • De overordnede rammer for et Move it hold er:

    • 10 eller 15 træningsgange á en times varighed
    • Egenbetaling på 300 kr. pr. deltager for 10 gange, og 450 kr. pr. deltager for 15 gange
    • Som udgangspunkt min. otte deltagere pr. hold
    • Man skal være medlem af foreningen for at deltage i træningstilbud
  • Træningstilbuddene skal oprettes i foreningernes tilmeldingssystem NemTilmeld. Alle kredse har udpeget en eller flere, der kan oprette arrangementer i systemet. Kredsbestyrelsen ved, hvem der er ansvarlig for NemTilmeld i de enkelte kredse. 
    Det er også i NemTilmeld, at I kan administrere antal tilmeldte, økonomi m.m.

  • Som en del af Move it har vi haft succes med at udbyde online Move it hold. Vi har fået gode tilbagemeldinger, og særligt nævner mange medlemmer, at det er en fleksibel træningsform, hvor man kan træne med en uddannet træner sammen med andre hjemmefra.

    I er derfor velkomne til også at oprette online Move it.

    • Kontakt med deltagere
    • Kontakt med træner
    • Kontakt med lokaleudlejer
    • Registrering af deltagere
    • Evt. åbne/lukke lokaler
    • Koordinere med kredsformand
  • Der er ikke begrænsning på, hvilken træningsform I kan udbyde under Move it, så længe det imødekommer en betragtelig del af vores medlemmers behov og lever op til rammerne for Move it.

    Det kan f.eks. være

    • Åndedrætstræning
    • Varmtvandssvømning
    • Yoga
    • Træning i maskiner
  • Her er den ansættelseskontrakt, du skal bruge, når du laver en aftale med en underviser på et Move it hold.

    Kontrakten skal udfyldes og sendes til kredsbestyrelsen.

  • Her er det skema, I skal bruge, når kredsen skal have refusion for de hold, I har oprettet.

  • Hvis jeres instruktør er timeansat, er det kredsen, der skal udbetale løn til instruktøren.

    Foreningerne står for at indberette udbetalingen til SKAT.

    Når I udbetaler løn, skal I derfor sende en mail med dokumentation til Judy Lyngesen.

    Mailen skal indeholde:

    • Trænerens cpr.nr.
    • Trænerens fulde navn
    • Udbetalingsdato
    • Beløb der er udbetalt
    • Perioden beløbet dækker
    • Udskrift fra banken der dokumenterer udbetalingen
  • For at få tilskuddet udbetalt til kredsen, skal holdet opfylde kravene for Move it-hold:

    • 10 eller 15 træningsgange á en times varighed
    • Egenbetaling på 300 kr. pr. deltager for 10 gange, 450 kr. pr. deltager for 15 gange
    • Som udgangspunkt minimum otte deltagere pr. hold
    • Alle kan deltage i samtlige træningstilbud
    • Når der er minimum otte tilmeldte til et hold, skal I udfylde et afregningsskema (se punkt ovenfor)
    • Send afregningsskema og bogføringsbilag pr. mail til Judy Lyngesen Du kan downloade bogføringsbilag for holdet under fanen økonomi på Move it-holdets statusside i NemTilmeld
    • Tilskud udbetales til kreds.