Jeg er superbruger i NemTilmeld
NemTilmeld er foreningens tilmeldingssystem, som vi bruger til alle vores arrangementer. Når du opretter et arrangement i NemTilmeld kommer det automatisk på hjemmesiden, og i systemet kan du selv holde øje med tilmeldinger, ændre i beskrivelsen osv.
Hvem skal jeg kontakte?
Har du spørgsmål til NemTilmeld, er du meget velkommen til at kontakte Judy Lyngesen.
Sådan laver du en god beskrivelse af et arrangement
Det er vigtigt, at du skriver en fængende og beskrivende overskrift og en appetitvækkende tekst, der giver læserne lyst til at deltage i arrangementet. Herunder følger nogle gode råd til dig:
-
En fængende overskrift giver læseren lyst til at læse mere om arrangementet og fortæller kort, hvad arrangementet handler om. Som f.eks. nedenstående:
- Foredrag om livet med smerter
- Kom til julestue med æbleskiver, banko og gaver
- Vil du med på besøg hos en bandagist?
- Kom og oplev luciaoptog og kirkekoncert
- Kom til generalforsamling og foredrag i Fyn kreds
-
Den første sætning under overskriften skal indeholde de vigtigste informationer om, hvad arrangementet byder på, f.eks.:
- Vi skal høre et foredrag med overlæge Bente Sørensen om livet med smerter og bagefter er der tid til spørgsmål og snak
- Kom i julestemning, når vi byder på æbleskiver, banko og gaver. Måske får du også nye bekendtskaber.
- Vi får en rundvisning hos Bandagist-Centeret i Risskov og efterfølgende er der kaffebord.
- Oplev en af julens stemningsfulde traditioner, når vi inviterer til Luciaoptog og kirkekoncert.
-
Det er ikke nødvendigt at skrive praktiske informationer i feltet ’beskrivelse af arrangementet’.
Informationer om tid, sted, pris, tilmelding osv. udfylder du andre steder og skal derfor ikke stå i dette felt.
-
Det skaber tryghed, når man ved, hvad man kan forvente af et arrangement. Dermed tør flere formentlig også deltage. Tænk over, hvad du selv gerne ville vide. Prøv at besvare så mange af læsernes spørgsmål om arrangementet som muligt. Det kan være:
- Adgangsforhold - kan gangbesværede deltage?
- Parkeringsforhold – er der parkeringspladser i nærheden
- Hvis det er udendørs, er der så adgang til toiletter? Handicaptoiletter?
- Hvis man skal ud at se på noget - skal man gå langt? Kan gangbesværede deltage?
- Er der forplejning i form af mad og drikke? Eller skal man selv medbringe det?
-
- Sæt mange punktummer, så sætningerne ikke bliver for lange.
- Lav afsnit, så teksten bliver delt op og lettere at overskue.
-
- Indsæt meget gerne et billede, der giver læseren et indtryk af arrangementet eller stedet. Billedet skal være i tværformat, og det skal indsættes i feltet beskrivelsen.
- Kig evt. i billedarkivet, om der ligger et billede, du kan bruge. De er tilpasset til det rigtige format. Find hjælp til hvordan du finde billedarkivet i vores guide længere nede på siden.
Få hjælp til NemTilmeld
Får du brug for hjælp, kan du se, om du kan finde svar på dit spørgsmål i den guide vi har lavet. Derudover kan du også:
- Tjekke om du kan få hjælp i en af hjælpe-videoerne. Der er en video til de fleste problemer, du kan støde ind i, når du arbejder med NemTilmeld.
- Kontakte Judy Lyngesen: jly@ulykkespatient.dk
Guide til NemTilmeld
Vi har udarbejdet en guide til NemTilmeld.