Bliv frivillig
Gør en forskel og få samtidig et godt netværk, nye kompetencer og oplevelser.
Som frivillig i UlykkesPatientForeningen har du mulighed for at løse en række meget forskelligartede og spændende opgaver og blive en del af et stærkt og engageret korps af frivillige.
Vi søger altid frivillige, der har lyst til at blive en del af vores forening og arbejde, da der hele tiden er brug for nye, gode kræfter og ideer.
De fleste frivillige i foreningen vælger at give en hånd med, fordi sagen giver god mening for den enkelte. Mange opdager også, at frivilligt arbejde giver ekstra indhold i tilværelsen, et godt netværk, nye kompetencer og oplevelser, der udvider ens horisont.
Hvis du har lyst til at blive frivillig hos UlykkesPatientForeningen, er der mange forskellige muligheder for dig.
Se hvilke opgaver du kan løse som frivillig i UlykkesPatientForeningen.
I UlykkesPatientForeningen sørger vi for gode rammer til det frivillige arbejde.
Vi har brug for dig
Hvis du kunne tænke dig at høre mere om mulighederne for at blive frivillig, er du velkommen til at kontakte Judy Lyngesen på jly@ulykkespatient.dk