Gå til hovedindhold
Rygmarvsskadet mand holder foredrag

Rådet for Sikker Trafik søger nye ambassadører

Sikker Trafik søger personer, der har været ude for en alvorlig ulykke, eller pårørende til en ulykkesramt til at blive en del af deres ambassadørkorps. Er det noget for dig?

Skrevet af
Ditte Hansen Indholdsredaktør
Fotograf
Sikker Trafik
Publiceret torsdag den 21. november 2024

Personlige historier fra folk, der lever med konsekvenserne af en trafikulykke, har stor effekt. Din historie kan være med til at forhindre fremtidige ulykker.

Lige nu søger Rådet for Sikker Trafik nye ambassadører til deres koncept Sikker Trafik LIVE, der er en af rådets mest virkningsfulde indsatser, hvor en person, der lever med en synlig skade efter en trafikulykke eller en pårørende til en ramt, tager ud på landets skoler (udskoling, erhvervsskoler og gymnasier) og fortæller deres personlige historier. 

Inden man som ambassadør kommer ud, gennemgår man et introforløb, hvor man får god hjælp og vejledning til at sammensætte sit foredrag. Derudover afholdes der årlige kurser med fokus på fællesskabet. Alle ambassadører får et honorar og dækket transportudgifter, når de har afholdt et foredrag.

Er du interesseret?

For mere information kontakt seniorprojektleder Lars Olsen på tlf.: 28 91 71 66 eller lo@sikkertrafik.dk.

Læs mere på Sikker Trafiks hjemmeside