Nordea-fonden støtter nyt projekt "Frisk Luft, Friske Forbindelser"
Vi er stolte af at kunne annoncere, at UlykkesPatientForeningen har modtaget generøs støtte fra Nordea-fonden til projekt, "Frisk Luft, Friske Forbindelser". Med en bevilling på knap 4 millioner kroner kan vi nu udbrede og videreudvikle NaturFællesskaber for ældre med handicap over hele Danmark.
Projektet, der løber over tre år, har til formål at forbedre livskvaliteten for ældre med handicap gennem adgang til naturen og styrkede fællesskaber.
Med særligt fokus på inklusion af mænd og styrkelse af frivillignetværk, vil vi med den nye projektstøtte fra Nordea-fonden skabe trygge rammer og inspirerende naturoplevelser for målgruppen.
Vores aktiviteter omfatter:
- Videoproduktion: Udvikling af videoer, der viser tilgængelige naturfaciliteter.
- Naturarrangementer: Afholdelse af fælles lokale naturaktiviteter.
- Frivillignetværk: Styrkelse af engagement og fællesskab blandt frivillige
Denne støtte gør det muligt for os at bringe ældre med handicap tættere på naturen og skabe varige positive forandringer under åben himmel.
Naturen er for alle, og hvis man kan forberede sig lidt hjemmefra, føles den mindre som et lukket land og mere som en bøgeskov af muligheder og sanseåbenbaringer.
Samarbejdspartnere
Projektet er et samarbejde mellem UlykkesPatientForeningen og Danmarks Nationalparker, Videnscenter om handicap og kommuner som Aalborg Kommune, Nordfyns Kommune, Kerteminde Kommune, Odense Kommune og Naturpark Lillebælt.
Tak til Nordea-fonden for deres uvurderlige støtte!