Hvad skal du gøre, hvis krisen kommer?

Statsministeren taler om den i nytårstalen. Aviserne skriver om den. Regeringen har lavet et helt nyt Beredskabsministerium til at tage sig af den. Men hvad er den egentlig for en størrelse – krisen? Og hvordan forbereder vi os på den?

En fremtidig krise kan se ud på mange måder. Det vilde vejr kan ramme hele eller dele af landet. Vi kan blive udsat for cyberangreb og sabotage eller for ulykker, tekniske problemer eller andre hændelser, som betyder, at vi pludselig mister adgangen til strøm, vand, internet og telefonforbindelse.

Fælles for alle scenarier er dog, at vi kan regne med i en periode at måtte klare os selv. At vi skal kunne være uafhængige af den hjælp, vi normalt får fra samfundet.

Hvad skal du være særligt opmærksom på, hvis du har et handicap?

Beredskabsstyrelsen har bedt alle danskere om at søge for, at de kan klare sig i tre døgn. På den måde får myndighederne ro til imens at få styr på situationen.

Vi skal alle have opbygget et lille lager med vand (9 liter pr. person), mad der kan holde og helst spises kold, førstehjælpsudstyr, toiletpapir, varme tæpper, lommelygte, batterier, hævekort og lidt kontanter og måske en FM-radio og en powerbank, som kan holde liv i mobiltelefonen.

De anbefalinger gælder for os alle – unge og gamle, syge og raske. Men hvis man lever med et handicap, kan der være behov, som ikke er dækket i Beredskabsstyrelsens anbefalinger.

Hvis du er respiratorbruger, er du afhængig af strøm for at kunne trække vejret. Strømmen er også svær at undvære, hvis du ikke kan klare dig uden elevator, elkørestol eller hæve-sænkeseng. Er du dårligt gående, har du måske brug for et beskyttelsesrum uden trapper. Måske er du helt afhængig af en hjælper, som også skal kunne komme frem til dig. Eller du tager medicin, du ikke kan undvære.

Hvad kan du selv gøre?

1. Forbered dig efter Beredskabsstyrelsens generelle anbefalinger. Du finder dem på www.brs.dk
2. Overvej, om dit handicap medfører særlige behov, som kan være svære at opfylde, hvis du ikke har adgang til strøm, vand, internet, telefon eller butikker. 
3. Hvis du er afhængig af respirator eller andre livsnødvendige elektroniske hjælpemidler:
   Kontakt din kommune og spørg til deres planer for, hvordan de vil sikre adgang til strøm for dig. Kan de udlåne et batteri eller generator til dig? 
4. Hvis du er afhængig af særlig medicin:
   Sørg for altid at have et ekstra lager svarende til 7-14 dages forbrug liggende. 
5. Hvis du er afhængig af fysisk hjælp:
   Lav en aftale med dine hjælpere, alternativt naboer, familie eller venner, som bor tæt på, om hvad de skal hjælpe med, hvis du ikke kan få hjælp fra det offentlige i en periode. Aftal evt. at en pårørende kigger forbi og tjekker, om du er ok i de første dage efter, at krisen er brudt ud. 
6. Hvis du er fysisk begrænset:
   Spørg din kommune om der er et tilgængeligt beskyttelsesrum tæt på dig – og om de kan hjælpe med transporten derhen, hvis du ikke kan transportere dig selv. 
7. Ønsker du afklaring, hvis krisen rammer, og savner du information:
   Kontakt din kommune og bed dem om at henvise til telefonnumre, mailadresser eller hjemmesider, hvor du kan stille spørgsmål og finde mere information. 

Hvad gør UlykkesPatientForeningen for at sikre dig i en krise?

Socialministeren har tidligere understreget, at det er de enkelte kommuner, som har ansvaret for at sikre hjælp til alle borgere i en krisesituation – også borgere med et handicap.

Vi har lavet en stikprøve blandt 15 store, mindre og små kommuner for at få en fornemmelse af, om de var godt forberedt på opgaven.

Mens mange kommuner er i gang med arbejdet, er der ingen af de adspurgte kommuner, som i dag har en plan for, hvordan de vil hjælpe de borgere, som skal gennem krisen med et handicap. 

Vi arbejder fortsat på at hjælpe kommunerne med at forberede sig og for, at der i regeringen laves en national kriseberedskabsplan for alle de danskere, som lever med et fysisk eller mentalt handicap.