Gå til hovedindhold

For mange langtidsparkeres på stærk medicin, som ikke virker

I foråret spurgte vi UlykkesPatientForeningens medlemmer, hvordan man som smertepatient bliver modtaget i sundhedssystemet. Knapt 1.700 af medlemmerne svarede på undersøgelsen, og gav os en både interessant og foruroligende viden om især den måde, smertepatienter medicineres på. Her giver vi et indblik i undersøgelsens resultater, og hvordan vi har brugt dem til at forsøge at hjælpe flere patienter til at få den bedst mulige behandling.

Skrevet af
Marlene Langbo-Friis Politisk konsulent
Publiceret fredag den 4. oktober 2024

Alt for mange får morfin i alt for lang tid

I vores medlemsundersøgelse Smertepatienternes møde med sundhedssystemet svarede hele 90 % af de adspurgte, at de modtager farmakologisk smertebehandling.

Af dem får knap hver fjerde medicin, som indeholder morfin, mens 37 % har taget smertestillende medicin i mere end 10 år. Kigger man udelukkende på brugere af morfin, er tallet endnu højere: 52 %, hvilket vækker vores bekymring.

For spørger man Sundhedsstyrelsen, skal morfin normalt kun bruges, når man har smerter efter en operation eller i forbindelse med et cancer-forløb. Faktisk virker morfin ikke særligt godt på kroniske smerter.

Sundhedsstyrelsen siger i sin egen Smerteguide, at man kun kan forvente en ”relevant” effekt hos hver 10. af patienterne.

I vores undersøgelse svarer lidt flere (22 %), at deres medicin i høj eller meget høj grad hjælper på smerterne. Det betyder, at 78 % tager stærk, afhængighedsskabende medicin uden at slippe for smerter.

Det tal er naturligvis alt for højt, og denne store gruppe burde få tilbud om at afprøve andre typer behandlinger, som måske hjælper bedre mod smerterne, og som har færre alvorlige bivirkninger.

Indeholder min medicin morfin?

Når vi her taler om morfin, henviser vi til de smertestillende midler, som også ofte kaldes opioider. Ud over morfin kan de også være for eksempel Oxycodon, Buprenorfin, Fentanyl, Dolol eller Tramadol.

Alt for få har en plan for deres behandling, og mange står selv med ansvaret

Når en læge udskriver morfin til en patient, skal han eller hun normalt lægge en behandlingsplan, hvor der er taget stilling til, hvor længe man skal tage medicinen, og hvor ofte man skal følge op på, om den virker.

I praksis sker det dog alt for sjældent, hvilket de nye tal for vores undersøgelse også viser:

  • 55 % af de medlemmer, som får morfin, har ikke nogen behandlingsplan.
  • 30 % har ikke fået gennemgået deres medicin af lægen inden for det sidste halve år, selvom det ifølge reglerne er det absolutte minimum af opfølgning.
  • 51 % er ikke blevet orienteret om bivirkninger og effekt af langtidsbrug af morfin.
  • Kun 11 % blev tilbudt en udtrapningsplan, da medicinen blev ordineret

Mange føler, at de selv ender med ansvaret for deres smertebehandling.

Hver tredje på morfin fortæller endda, at de selv er primære ansvarlige for koordinationen af deres behandling.

Villighed til andre behandlingsmuligheder

I de senere år er der i forskningen kommet en ny forståelse af kroniske smerter og et større fokus på andre behandlingsmuligheder end de rent medicinske.

Desværre kan det i dag være svært både at få overblik over mulighederne og råd til ikke-medicinske behandlinger, som der typisk ikke er tilskud til.

I undersøgelsen fortæller 11 %, at de helt dropper andre behandlingsformer, fordi de er for dyre.

Hele 77 % ville være mere tilbøjelige til at vælge andre behandlinger end den medicinske, hvis der var et offentligt tilskud.

Jeres svar er bragt videre

Med de nye tal i hånden og ny viden om jer, der modtager smertebehandling, er vi gået til politikerne. Tallene er blevet sendt til alle partiers sundhedsordførere, og vi har efterfølgende haft møder med flere partier, hvor vi har drøftet, hvordan vi sikrer en bedre behandling til smertepatienter.

Vi har desuden delt resultaterne med de interesseorganisationer, som repræsenterer de alment praktiserende læger.

Få mere viden om smerter

Du kan læse mere om smertestillende medicin, behandling af smerter og den nye smerteforståelse på vores hjemmeside. Her finder du også en række podcasts og interviews med eksperter på området.

Pas på panodilerne

Det er ikke kun de stærke medicintyper, som kan have uheldige bivirkninger. Også mange af de midler, vi frit kan købe på apoteket eller endda i supermarkedet kan være skadelige, hvis vi bruger dem for længe eller ofte.

Paracetamol (Panodil) kan f.eks. medføre dødelig overdosis, og er i forskellige studier kædet sammen med både leverskader og hjerte-kar-sygdom.

NSAID-midler (f.eks. Ibuprofen) giver ved langtidsbrug en øget risiko for hjertetilfælde og slagtilfælde.

Har du i forvejen problemer med lever eller hjerte, er det en god idé at lade pillerne ligge på hylden

Om undersøgelsen

Undersøgelsen blev gennemført af UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen i april-maj 2024. Respondenterne er alle medlemmer af foreningerne. Knapt 1.700 respondenter deltog i undersøgelsen.