Gå til hovedindhold

Anders

Mød Anders. Anders er frivillig kontaktperson hos UlykkesPatientForeningen og fik en rygmarvsskade tilbage i 1997.

Anders er kontaktperson hos UlykkesPatientForeningen, og så er han selv ulykkesramt.

Jeg hedder Anders og er en voksen dreng på 48 år gift med Dorte på 21. år, og sammen har vi Mattias på 19 år. Jeg er uddannet i butik tilbage i 1994, men kom hurtigt på kontor, og gennem de sidste snart 30 år har jeg beskæftiget mig med isenkrambranchen indenfor indkøb/salg hos bl.a. Imerco, Inspiration og COOP. Jeg har de sidste 10 år måtte erkende, at fuldtidsarbejde desværre ikke længere er muligt, og jeg arbejder derfor på nedsat tid 3 dage om ugen. Heldigvis havde jeg en forsikring, som dækker min nedsatte erhvervsevne, og jeg er derfor ikke en del af det offentlige ”system” jobmæssigt.

Jeg er bosat i Vallø, som ligger 10 km syd for Køge i et hus fra 1925 med en dejlig stor have, hvor jeg nyder de fleste af mine frie timer, så snart temperaturen kommer over 15 grader. Jeg dyrker fitness/styrketræning 3 gange om ugen, varmtvandsbassin i Rødovre hver fredag og så min helt store passion, som er deltagelse i diverse motionsløb såsom CPH Half, CPH Marathon, og meget mere, i min helt traditionelle manuelle kørestol.

Jeg fik min rygmarvsskade tilbage i 1997 som en indsnævring omkring min rygmarv, og min skade er in-komplet. Det betyder, at jeg i eget hjem og til særlige lejligheder benytter mig af min rollator for nem hedens skyld, for jeg elsker min kørestol, og den frihed den giver mig.                

Med min personlige erfaring som mentor og handicappet kan jeg tale med dig om fx:

  • Livet med rygmarvsskade og de udfordringer det giver – intet er tabu for mig
  • Det offentlige system udfordringer og muligheder
  • Sport/motion muligheder
  • Smerter – hvad gør jeg og muligheder

Kontakt Anders

a.beha@ulykkespatient.dk

+45 40 40 00 74

Jeg kan kontaktes på nøjagtig den måde, som du har behov for - altså på mail, SMS, mobil eller personligt, hvor det passer dig.