Skal hjælpeordninger søges inden en bestemt alder?
Publiceret
14. juni 2022
Spørgsmål:
Er der hjælpeordninger, der skal søges inden en bestemt alder?
Jeg fylder snart 60 år og overvejer, om jeg skal søge min kommune om at få personlig hjælp i dagligdagen.
Svar:
Der er ingen aldersgrænse i forhold til at søge om personlig og praktisk hjælp, også kaldet hjemmehjælp.
I forhold til at søge om en hjælpeordning (BPA - Borgerstyret Personlig Assistance) er der heller ingen aldersgrænse.
En såkaldt ledsageordning skal derimod søges inden folkepensionsalderen. Men det er også umiddelbart den eneste paragraf efter Serviceloven, hvor alderen har en direkte betydning.
Venlig hilsen
Bente Elton Rasmussen
Socialrådgiver