Sommerhus Allinge, Bornholm
I Allinge har vi et dejligt sommerhus med fantastisk udsigt over Østersøen, du som medlem kan leje til en fordelagtig pris.
Dette hyggelige sommerhus ligger på en stor naturgrund med udsigt over havet. Huset har en skøn overdækket terrasse, der giver mulighed for at nyde udsigten og den friske havluft i alt slags vejr.
Som medlem af UlykkesPatientForeningen kan du leje det til en god pris.
Se flere billeder af sommerhuset
Indretning
- Et værelse med to sovepladser, den ene seng er en plejeseng med sengeheste og med loftlift ud til badeværelset
- Et værelse med to sovepladser
- Stue med sovesofa, tv og udgang til terrassen
- Et badeværelse med bruseniche, badestol og diverse greb. Hæve/sænke håndvask og toilet med armstøtter. Vaskemaskine og tørretumbler.
- Åbent køkken med hæve/sænkebord ved vask og kogeblus. Opvaskemaskine, service til seks personer.
- Kontorstol på hjul
- Der er internet i huset
Hjælpemidler i huset
- En plejeseng med sengeheste og med loftlift ud til badeværelset
- El-scooter til udendørs brug
- Loftlift mellem det ene værelse og badeværelset
- Almen elevationsseng u/sengeheste
- Hæve-sænke køkkenbord
- Bruseklapsæde på badeværelse
- Armstøtter ved toilettet
- Hæve-sænke vask på badeværelset
Adresse
Æbleplantagen 4,
3770 Allinge
Se feriehusets placering på et kort
Reservation (kun for medlemmer)
Book feriehus i Allinge
Vær opmærksom på, at når du logger på bookingsystemet for at reservere et sommerhus, skal du i brugernavnet skrive din mailadresse, mens kodeordet er den kode, du har fået tilsendt på mail, da du oprettede dig som bruger.
Ved leje uden for almindelig ugebasis
I højsæsonen kan der foretages skæve bookinger 4 uger frem, og i mellem- og lavsæsonen kan der foretages skæve bookinger 6 uger frem.
For en skæv booking betaler du for det antal dage, du lejer huset plus en ekstra dag. Prisen for en skæv booking er altså: normalprisen / 7 x (antal dage + 1).
Pris for rengøring og depositum er uændret.
Priser og praktiske oplysninger
På grund af høj efterspørgsel kan dette feriehus kun lejes af samme medlem/familie hvert andet år i høj- og mellemsæsonen. I lavsæsonen kan huset lejes frit.
Husdyr må ikke medtages.
Vi gør opmærksom på, at man med et gyldigt handicapparkeringskort kan opnå rabat på Bornholmslinjen ved køb af handicapbillet. Der er dog begrænsede antal pladser per overfart.
Nærmere oplysninger om priser, nøgleudlevering, ankomst- og afgangstider samt andre praktiske forhold:
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lone Jørgensen på tlf. 36 73 90 26 eller mail: ljo@ulykkespatient.dk.