Podcast: Træn effektivt med mikrotræning
Fysioterapeut Lone Follmann Larsen deler ud af sin viden om mikrotræning. Du får også nogle mikrotræningsøvelser, som du kan afprøve derhjemme.
Mikrotræning er et begreb, der dækker over, at man træner i ganske få minutter dagligt, men til gengæld relativt intenst. En hurtig google-søgning vil vise, at mikrotræning er særlig god, hvis du ønsker – eller har brug for – at tidsoptimere din træning. Altså hvis du ønsker at få det klaret hurtigere, men opnå den samme effekt.
Men kan det virkelig være rigtigt, at du kan klare din nødvendige træning på ganske få minutter om dagen? Er det lige så effektivt som almindelig træning? Hvad siger forskningen? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, hvis du har følger efter en ulykke?
Fysioterapeut Lone Follmann Larsen fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter deler i denne podcast ud af sin viden.
Dette materiale er støttet økonomisk af Offerfonden.