Gå til hovedindhold

Moderne Lørdagskylling

Vi sætter fokus på de klassiske hverdagsretter, som vi mindes dem, når vi krydrer dem med et moderne tvist.

Lørdagskylling

En af 80´er favoritterne er lørdagskyllingen, som vi her serverer i en moderne udgave med masser af grøntsager, små kartofler og rosmarin, klar til ovnen og lige til at spise.

4 personer

1 løg
1 squash
3 fed hvidløg
600 g små kartofler
300 g små tomater
4-6 kyllingelår eller 1 hel parteret kylling
Olivenolie
3 kviste frisk rosmarin
Salt og peber
1 bundt forårsløg
Frisk basilikum

Spinatsalat
200 g babyspinat
1 spsk. eddike
1 tsk. sennep
1 tsk. flydende honning
3 spsk. olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde lørdagskylling

Tænd ovnen på 225 grader.

Skær løget i tynde både. Skær squash i små tern. Pres hvidløgene og hak dem.

Skur kartoflerne, tør dem og halver dem.

Fordel kylling, løg, squash, hvidløg, små kartofler og tomater i et stort, smurt ovnfast fad. Dryp olivenolie og hakket rosmarin over og krydr med salt og peber. Sæt fadet i ovnen og steg kyllingen i ca. 40 min. til kartofler og kød er sprødt og mørt.

Fremgangsmåde spinatsalat

Skyl spinaten og slyng den tør. Rør eddike med sennep, honning og olie til en vinaigrette og vend med spinaten. Krydr med salt og peber.

Server lørdagskyllingen toppet med snittet forårsløg, frisk basilikum og spinatsalat.

Opskrift og styling Lone Kjær
Foto Tia Borgsmidt