Gå til hovedindhold
Et kærestepar sidder i en sofa

Læsset væltede, da han fik tid til at mærke efter

Selvom hans hustrus skader altid vil fylde, har det været vigtigt for Palle Sonne at opretholde et så normalt familieliv som muligt.

Skrevet af
Martin Hungeberg Journalist
Publiceret tirsdag den 15. februar 2022

Hvis han kunne, ville han gerne have trådt på bremsen i de første år af deres forhold. Kort tid inden de blev kærester var Petunia involveret i en trafikulykke, der gav hende hæmmende skader i form af piskesmæld, voldsomme migræneanfald og PTSD. Alligevel fik ægteparret Sonne to døtre i årene efter. Undervejs byggede Palle hus, samtidig med at han i perioder måtte stå for langt det meste praktiske derhjemme.

”Det var også her, hvor jeg virkelig peakede stressmæssigt, men vi klarede os igennem. Jeg kan huske den der følelse af at stå op klokken fem om morgenen, dukke op i børnenes institution, akkurat når de åbnede, og så ellers styrte på arbejde. Ved fyraften var jeg på igen. Jeg har aldrig løbet et maraton, men jeg har set, hvor lidende de ser ud, når de kommer i mål. Det her var nok lidt som at gennemføre et maraton bare på hjemmefronten,” fortæller 48-årige Palle Sonne.

"Selvom tilværelsen kan være kaotisk, så er det bare vigtigt at huske parforholdet og hinanden, for det smitter jo af hele vejen rundt: Både på vores døtre, og hvordan vi tackler livet i det hele taget."

Petunia

I 2000, hvor Petunia kom til skade, var der ikke megen viden om piskesmæld, og det spillede muligvis en rolle i Palles tilgang.

”Så jeg kastede mig ud i det. Jeg var jo bare pisse forelsket, så det var ikke noget, der skulle hindre os i at leve vores liv. Begge mine forældre var invalidepensionister og døde i en forholdsvis tidlig alder. Det har nok været med til at forme mig lidt, så jeg bare kæmper videre til trods for sygdom og modgang. Men det er hårdt at være pårørende, det kan jeg skrive under på,” lyder det fra Palle.

To mennesker uden overskud

Han har set langt de fleste haller på indersiden i miles omkreds fra hjemmet i Husum. På grund af Petunias skader og manglede energi har han kørt sine døtre til sport og meget andet.

”Håndbold, ishockey og standarddans, jo, det er blevet til lidt af hvert. Det har betydet noget for mig, at vi som familie skulle gøre det, vi gerne ville. Det var et voldsomt harmonikasammenstød, som Petunia blev skadet i, så hun har haft meget svært ved at køre i bil efterfølgende, så jeg har været chauffør til alt. Samtidig har hun det ikke rart ved at være i selskab med mange mennesker eller med meget støj, så vi har skåret meget socialt fra og har vel kun to vennepar. Det er ikke noget, der går mig på, for det er vilkårene.”
Palle føler, at han for det meste har kunnet bevare optimismen, selvom der har været store bump på vejen.

”Når den ene er ramt, som Petunia er det, så kommer der en ubalance. I de dårlige perioder, når hun har været helt lagt ned, så har jeg skullet klare nærmest alt. Når man så kommer hjem fra arbejde og har været tidligt oppe og køkkenet stadig sejler, så er der heller ikke mere overskud tilbage i mig. Så er vi to mennesker uden overskud, og så kommer der skænderier,” fortæller han.

"Men det er hårdt at være pårørende, det kan jeg skrive under på"

Palle

Arbejdet var Palles helle

For at kunne navigere i de pressede situationer har Petunia og Palle blandt andet tyet til parterapi.

”Det har været rigtig godt at få sat lidt perspektiv på tingene, for indimellem har det været en form for undtagelsestilstand, vi har bevæget os i. Selvom tilværelsen kan være kaotisk, så er det bare vigtigt at huske parforholdet og hinanden, for det smitter jo af hele vejen rundt: Både på vores døtre, og hvordan vi tackler livet i det hele taget.”

For omtrent ni år siden fik Petunia fleksjob, og ikke lang tid efter gik Palles arbejdsplads konkurs, og det gjorde, at han pludselig havde alenetid. Det satte mange tanker i gang.

”Jeg endte med at gå hjemme i fem måneder, og jeg spurgte mig selv, hvad det egentlig var, jeg havde gennemlevet som pårørende. Der væltede læsset, og jeg fik en depression. Jeg har nok gået og skubbet det foran mig igennem årene,” siger Palle og supplerer:

”Mit arbejde som jord- og betonarbejder er mit helle, hvor jeg kan koble lidt af. Så når arbejdet ikke var der, så mistede jeg noget vigtigt. Jeg gik til psykolog og fik det bearbejdet, for det var der brug for.”

Til trods for sine skader har Petunia Sonne stået for at holde styr på blandet andet familiens økonomi, skriftlig kommunikation med børnenes skoler og ansøgning af handicaphjælpemidler. Hendes skader har naturligvis dikteret dele af deres liv, men hun har altid forsøgt at bidrage så meget som muligt til både praktiske gøremål samt til familiens indtjening.

Gavn af yoga og meditation

At Petunia blev tilkendt fleksjob har dog først og fremmest ført et masse positive vinde ind i deres tilværelse. Pædagoguddannede Petunia fik for ni år siden et fleksjob som klubpædagog.

”Som pårørende var det fantastisk at se, at hun fik meget mere energi. Hun begyndte at lave mad, gøre rent og cykle på arbejde. Hun tør også køre på motorvej igen, så alt i alt har det hjulpet os meget.”
I dag er det stadig et fokuspunkt for Petunia og Palle at gøre ting, der styrker deres relation.

”Vi går til yoga og mediterer sammen, og det har virket for os. Det har været vigtigt for os at gøre noget sammen, for så kan vi meget bedre klare de bump, der kan komme i fremtiden,” afslutter Palle Sonne.