Kærlighed, humor og hobbyer giver Susanne overskud
Susanne er pårørende til sin mand, Jan, som er paraplegiker. For Susanne betyder det enormt meget, at Jan og hun husker deres kærlighed til hinanden, deres humor og deres individuelle hobbyer i hverdagen. Det giver dem nemlig den ekstra energi, de har brug for. Susanne fortæller her om livet som pårørende og nogle af de erfaringer, hun har gjort sig.
Susannes mand, Jan, blev på grund af en tropesygdom lam fra navlen og ned. For Susanne og Jan er det vigtigt, at de husker hinanden, selvom de er blevet udfordret til det yderste og nogle gange står i nogle rigtig hårde situationer.
- Kærligheden kan i hårde situationer føles som pizzadej. Der kan godt gå nogle huller i den, men så handler det om at få dejen æltet godt sammen igen. Fortæller Susanne med et smil.
Det betyder meget for hende, at Jan er positiv og bruger meget humor. Det gør, at de kan tale alvorligt om problemerne, men at de også kan lave sjov med det, og det får det til at føles mindre sørgeligt.
For Susanne er det vigtigt, at hun som pårørende husker sig selv og sine egne behov. Hun holder af at synge i kor og spille musik, og det giver hende den energi, hun har brug for for at komme hjem til Jan med følelsen af at være ladt op igen.