Gode råd til en bedre kommunikation
Psykolog Mette Nyrup deler her ud af sine gode råd til at opnå en bedre kommunikation og tale om det, der er svært.
Accepter, at det er naturligt at reagere
Såvel intensiteten som nuancerne i kriserelaterede følelser er yderst individuelle. Det er vigtigt, at man respekterer denne forskellighed, og at ingen tanker og følelser bliver forbudte. I modsat fald gives der næring til en oplevelse af at være forkert, som kraftigt reducerer lysten til at kommunikere.
Anerkend, at tiden ikke altid er til at tale om det, der er svært
Nogle gange kan stress- og krisereaktioner være så stærke, at det ikke er hensigtsmæssigt at snakke om svære ting. I sådanne situationer er det bedre at tie, da ethvert forsøg på kommunikation, som ender med et uhensigtsmæssigt resultat, skaber en dårlig erfaring, som ligger i hukommelsen som udgangspunkt for næste samtale.
Tal med dine venner og familie, men også med andre
Det kan af og til være rigtig godt at tale med andre ulykkesramte og deres pårørende. Her har man nemlig ofte en unik mulighed for at opnå en ’insider’ forståelse af de udfordringer, som mange, der står ulykkesramte nær, oplever. Desuden er der også her en god mulighed for at trække på andres erfaringer og lade sig inspirere til at håndtere livet som nærtstående til en ulykkesramt.
Husk, at livet er andet end ulykken
Selv om det er vigtigt at opnå en god kommunikation omkring ulykken og dens følger, er det mindst ligeså vigtigt at huske på, at livet er andet end ulykken. Når I snakker om alt mulig andet eller foretager jer ting, I godt kan lide, så reducerer det stress og giver overskud og energi at tage med ind i de vanskelige situationer. Dette gør sig gældende uanset om det er de små ting som en hyggelig kop kaffe, en film, socialt samvær med gode venner eller familie eller kulturelle oplevelser. Det er blot vigtigt at understrege, at sådanne aktiviteter skal tilrettelægges ud fra de aktuelle muligheder, så de ikke skaber en forventning om, at det kan ske på samme præmisser som før ulykken.
Søg råd hos fagprofessionelle
Dette gælder hvad enten du er i tvivl om hvorvidt en given reaktion hos dig selv eller din pårørende er hensigtsmæssig eller du ønsker input til hvordan I kan forbedre jeres situation.
Det er vigtigt at kunne tale om de svære ting
Når ulykken rammer, er det ofte ensbetydende med væsentlige ændringer i hve ...
Pas på dig selv
For mange pårørende kan det være svært at finde en balance mellem på den en ...
Ring til UlykkesLinjen
Foreningens rådgivningstelefon, UlykkesLinjen, tilbyder gratis og uvildig v ...