Du har også lov at sørge

Enhver form for tab kalder på en sorgproces. Inden for psykologien klassificeres sorg hovedsageligt i to typer: objektive eller konkrete tab som eksempelvis tab af legemsdele eller førlighed og på den anden side symbolske tab, som referer til tab af eksempelvis identitet, forestillinger og fremtidsdrømme. Som tommelfingerregel er de symbolske tab ofte de vanskeligste at få bearbejdet, fordi det er så vanskeligt at identificere, hvad man har mistet, anerkende det og få det anerkendt af omgivelserne.

For mange familiemedlemmer og venner til ulykkesramte er det således med til at komplicere igangsættelsen af en sorgproces yderligere, at de hovedsageligt oplever symbolske tab.

Før i tiden troede man, at alle mennesker oplevede sorg på den samme måde. I dag ved vi, at sorg er en kompleks og dynamisk proces, som bl.a. afhænger af alder, køn og kultur. Ligeledes spiller tidligere tab, og måden disse er blevet bearbejdet på, en væsentlig rolle for sorgprocessens forløb.

Der findes således ikke to personer, som oplever sorgen efter en ulykke på præcis samme måde og i samme omfang. Der vil være visse ligheder, men også væsentlige forskelle.

Sorgen over tabet

For personer tæt på en ulykkesramt knytter tabene sig ofte til tab af identitet hos den ulykkesramte. Det forhold, at den ulykkesramte udenpå fremstår som før ulykken, mens vedkommendes indre er forandret, måske på grund af problemer med hukommelse og overblik eller smerter og udtrætning, kan være vanskeligt at forholde sig til.

En anden form for tab knytter sig til hverdagspraksis, fx at I plejer at være aktive sammen i weekender og ferier på en bestemt måde, som for nuværende ikke er muligt. Endelig knytter en del af tabsoplevelsen sig til fremtidsperspektivet. Det handler både om, hvor meget ulykken kommer til at præge hverdagen, men også om at nogle af de mere eller mindre bevidste fremtidsdrømme, I har haft bliver usikre eller måske slet ikke bliver til noget.

Uanset hvilke former for tab, du som nærtstående til en ulykkesramt har lidt, bearbejdes de ved at pendulere mellem to spor. Dette er en ubevidst proces, hvor du skiftevis opholder dig i det tabsorienterede spor og det genoprettende spor.

Det tabsorienterede spor handler om at mærke og håndtere sorgens smerte. Det er her, du oplever savn, minder og længsel efter det mistede. Det er også her, du kan blive overvældet af voldsomme negative følelser som skyld, skam, vrede, afmagt og håbløshed. De følelser kan melde sig, når ferien til Sydfrankrig ikke kan lade sig gøre, eller du føler, at du er ved at drukne i praktiske opgaver, samtidig med at du er helt udmattet.

Det genoprettende spor handler om at ’holde pause’ fra sorgen og begynde at eksperimentere med at få skabt en ny hverdag, hvor livet forekommer meningsfuldt, og dagligdagen hænger sammen. Det er her, du eksperimenterer med at definere din identitet og rolle som nærtstående til en ulykkesramt, og måske danner du også nye relationer med andre ulykkesramte og deres pårørende.

Det kan eksempelvis være i denne del af processen, at du sammen med den ulykkesramte får afgrænset din rollen: hvad forventes du at gøre eller deltage i, og hvad skal du ikke gøre eller deltage i? Det kan også være, at samvær med andre, der står i en lignende situation, eller at du opsøger noget rådgivning, kan inspirere dig til at gribe hverdagen og hele situationen anderledes an til glæde for alle parter.

Sorg har ikke en udløbsdato

Det er meget individuelt, hvornår man som nærtstående til en ulykkesramt begynder sorgarbejdet. Til tider indser venner og familie ret hurtigt, at hverdagen ikke bliver som før og påbegynder derfor en sorgproces. Til andre tider vil man først begynde at mærke sorgen, når den ulykkesramte er i markant fremgang. Det skyldes ganske simpelt organismens naturlige tendens til at prioritere det vigtigste først. Således at det først er på dette tidspunkt, at du kan finde luft og rum til at bearbejde dine tab.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget ’rigtigt’ tidspunkt at påbegynde en sorgproces, ligesom det heller aldrig er for sent at gå i gang. Det vigtige er, at du lytter til dit indre og er tro mod dine følelser.

Det er ligeledes vigtigt at pointere, at sorg aldrig slutter definitivt. I starten vil alle følelserne og minderne ofte fylde meget, men som tiden går, og du finder dig til rette med den nye situation, vil du få glæden og livsgnisten tilbage. Det kan dog ske, at mærkedage eller andre ændringer i din livssituation, puster til sorgen og aktiverer tanker om, hvordan livet kunne have formet sig uden ulykken. Dette er helt naturligt, og for hver gang du oplever det, vil sorgarbejdet blive kortere og ofte også mindre intenst.