Gå til hovedindhold
Børn som pårørende

Teenagere og unge voksne: 13 til 18+ år

Her kan du læse om teenagere og unge voksne i alderen 13-18+ år som pårørende. Få overblik over typiske reaktioner efter ulykken og få gode råd til, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn.

Typiske krise- og sorgreaktioner

Netop fordi teenagere og unge voksne ofte er meget private omkring deres tanker og følelser, men alligevel udviser voldsomme reaktioner, kan det som forældre være svært at vurdere sin teenagers reaktion på en ulykke eller alvorlig sygdom. Almindelige tegn på, at din teenager er i mistrivsel, omfatter bl.a.:

  • Fysiske symptomer som mavepine, hovedpine eller hjertebanken
  • Appetitændringer
  • Søvnproblemer og mareridt
  • Vrede, aggression, tristhed og bekymring
  • Overdreven indtagelse af alkohol eller brug af euforiserende stoffer
  • Isolation fra kammerater
  • Ekstrem hensyntagen til familien generelt og den ramte i særdeleshed
  • Forceret udvikling, som betyder at teenageren tager voksenansvar i familien

En ulykke eller alvorlig sygdom i den nærmeste familie kan opleves ekstremt stressfuldt for teenagere og unge voksne, som i forvejen eksperimenterer med at finde deres eget ståsted i livet.

Ønsket om at fremstå voksent og selvstændigt kan være fuldstændig i konflikt med den oplevede sårbarhed og det deraf følgende behov for nærvær og støtte fra de nærmeste omsorgspersoner.

Du kan derfor sagtens opleve, at din teenager det ene øjeblik søger trøst i dit skød, for det næste øjeblik at vende øjne af dig og smække med døren. Det at du kan rumme og anerkende disse modstridende reaktioner uden trang til at opmuntre er i sig selv en stor hjælp for din teenager. 

Teenagere forstår og bearbejder information på samme måde som voksne. Derfor har de brug for at blive inddraget og informeret som ligeværdige. Det er vigtigt, at du giver konkret information om den ramtes tilstand og forløb, og at du løbende orienterer, når der er nyt.

Ligeledes må du eksperimentere med balancegangen mellem at spørge ind til din teenager uden at virke anmassende.

Giv dig god tid til at tale om situationen, og vær opmærksom på, at når din teenager pludselig rejser sig og går på værelset, vil det typisk være fordi, der er behov for en timeout til at fordøje informationerne. 

Teenagere tilbringer almindeligvis mere og mere tid sammen med venner og betror sig også i stigende grad til disse, hvilket er afgørende for en sund løsrivelsesproces.

Det er vigtigt, at du fra et tidligt tidspunkt i forløbet italesætter over for din teenager, at det er ok at tilbringe tid sammen med venner. Du kan eventuelt supplere med at fortælle, hvad du vil bruge tiden på. Det kan i visse tilfælde give ro og tryghed.

Hvis det er den ramte, som forventer, at teenageren bliver hjemme, er det vigtigt, at du støtter op om løsrivelsesprocessen. 

Hvis en nærtstående er indlagt i forbindelse med en ulykke eller sygdom, må teenageren meget gerne komme på besøg og om muligt også overvære behandling eller genoptræning, hvis teenageren selv ønsker det.

Dette giver din teenager en oplevelse af at være inkluderet og mindsker samtidig teenagerens bekymring for, om der er noget, der ikke er blevet fortalt. Det er imidlertid vigtigt, at I forventningsafstemmer, så teenageren også får mulighed for at leve et ungdomsliv. 

Gode råd

  • Teenagere og unge voksne har brug for struktur for at undgå yderligere usikkerhed i en i forvejen kaotisk situation.

    Derfor er det vigtigt at opretholde så meget hverdag som muligt, både når det gælder opdragelse og daglige gøremål.

    Det er således vigtigt at prioritere skole, uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, men også anerkende, at den kaotiske situation kræver meget energi og derfor kan det være nødvendigt med en fridag eller en kort dag ind imellem. 

  • En ulykke eller sygdom hos en nærtstående sætter ressourcerne under pres og gør, at det kan være vanskeligt at nå det hele.

    Derfor kan det være nødvendigt, at din teenager for en periode får ansvar for flere praktiske opgaver.

    Mens nogle vil modsætte sig dette som en del af den almindelige teenageadfærd, vil det for andre være en kilde til anerkendelse og afløb for magtesløshed, fordi man rent faktisk gør noget.

    Det er imidlertid vigtigt, at du laver en forventningsafstemning med din teenager, så der ikke opstår yderligere usikkerhed, og det samtidig er muligt at holde pause fra ulykken. 

  • At holde pause fra ulykken giver fornyet energi til at håndtere en vanskelig hverdag og beskytter desuden mod det, der er svært.

    Det er vigtigt, at teenageren får tid og rum til at holde pause fra ulykken alene og dyrke helt almindelige ungdomsaktiviteter.

    Det er imidlertid også vigtigt, at I prioriterer at have hyggelig tid sammen.

    Det er nemlig ofte, når I er kreative sammen, går en tur eller tager på shopping, at stemningen bliver mere afslappet og din teenager måske begynder at åbne for sine tanker og følelser. 

  • Selv om din teenager forstår faktuel information som en voksen, kan du ofte have svært ved at forstå deres egne reaktioner i forbindelse med ulykken.

    Derfor er det vigtigt, at du hjælper dem. Det kan du gøre ved at vise dine egne følelser og være åben om dem.

    Du kan også forklare din teenager, at det er normalt at have voldsomme eller meget begrænsede reaktioner på en svær situation.

    Du kan også finde pjecer eller illustrationer, der viser, hvordan man vandrer ind og ud af sorgens følelser. 

  • Uddannelsesinstitutionen spiller en central rolle i din teenagers hverdag.

    Hvis uddannelsesinstitutionen kender til jeres situation, kan de bedre forstå baggrunden for eventuelle adfærdsændringer samt hjælpe og støtte din teenager bedst muligt.

    Det er derfor vigtigt, at du allerede umiddelbart efter ulykken informerer din teenagers skole om situationen og løbende følger op. 

Hvornår skal mit barn have hjælp?

Det er vigtigt at huske på, at de typiske sorg- og krisereaktioner er sunde og normale reaktioner på en voldsom hændelse som en ulykke eller sygdom. For langt, langt de fleste teenagere vil reaktionerne aftage, efterhånden som omstændighederne omkring ulykken stabiliseres og hverdagen vender tilbage. 

Da børns reaktioner ofte er meget forskellige, er det svært at give et entydigt svar på, hvornår din teenager har brug for professionel hjælp til at bearbejde det skete.

Helt overordnet kan man imidlertid sige, at hvis de beskrevne krise- og sorgreaktioner varer ved i mere end en måned, eller du i øvrigt bemærker vedvarende fysiske, psykiske eller sociale forandringer hos din teenager, bør du rådføre dig med en professionel. 

Hvor kan jeg få hjælp?

Hvis din teenager eller voksne barn er tilknyttet en skole eller et uddannelsessted, kan I søge råd og vejledning her. Klasselærere eller studievejledere bør være bekendt med relevante tilbud. 

Hvis din teenager eller voksne barn ikke er tilknyttet et uddannelsessted, kan I kontakte jeres praktiserende læge og få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog. 

UlykkesLinjen tilbyder gratis rådgivning om reaktioner efter ulykker. Læs mere på www.ulykkeslinjen.dk

 

Tæt på ulykken: Sofie

Sofie var bare 19 år og gik i 3.g, da hendes mor styrter på cyklen. Hun for ...
Kim er ulykkesramt og fortæller om børn som pårørende.

Kims bedste råd: Tal om det

Kim brækkede ryggen, da han for 4 år siden var ude for en ulykke. Gennem he ...

En ulykke rammer hele familien

Når vi taler om børn som pårørende til voksne, der har været ude for en uly ...