Gå til hovedindhold
Småbørn: 0 til 5 år
Her kan du læse om småbørn i alderen 0-5 år som pårørende. Få overblik over typiske reaktioner efter ulykken og få gode råd til, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn.
Typiske krise- og sorgreaktioner
Småbørn har en dårlig tidsfornemmelse, og derfor kan de reagere voldsomt på selv kortvarige adskillelser. Barnet kan fx:
- Udvise separationsangst og have udtalt behov for at have en tillidsvækkende voksen indenfor rækkevidde. Dit barn vil fx gerne sove sammen med dig eller sidde på skødet af yndlingspædagogen i institutionen
- Blive klynkende, pylrede og søge opmærksomhed
- Have svært ved at overvinde frustrationer
- Græde meget og have svært ved at falde til ro
- Have søvnproblemer og mareridt
- Gå tilbage i udvikling og fx begynde at tisse i bukserne eller have behov for sin sut eller bamse
Sådanne ændringer i adfærd og væremåde er et udtryk for, at dit barn fornemmer den forandrede stemning, der følger efter en ulykke eller sygdom og føler sig utryg i den nye situation. Når dit barn atter føler sig tryg, vil det gradvist vende tilbage til sin sædvanlige væremåde.
Det er vigtigt for dit barns oplevelse af tryghed, at det bliver inddraget på en hensynsfuld og alderssvarende måde.
Småbørn forstår kun det, de kan se, og de er meget konkret tænkende. Derfor er det vigtigt, at du bruger korte sætninger uden brug af metaforer, som kan misforstås og uden alt for mange detaljer. En god tommelfingerregel er at have fokus på det, I konkret ved og håber på, fx ”mor skal opereres i benet, og så håber vi, at hun bliver helt rask”. Spørg ind til, hvad barnet har forstået og vær opmærksom på at rette eventuelle misforståelser.
Småbørn kan kun kapere meget begrænsede mængder af information, derfor er det vigtigt, at du lader barnet gå, når det igen søger andre aktiviteter.
Når den nærtstående er indlagt i forbindelse med ulykken eller alvorlig sygdom, er det som udgangspunkt en god ide, at du tager barnet med på korte, hyppige besøg. Dette vedligeholder tilknytningen og giver barnet mulighed for at se, hvad der sker.
Besøgene skal selvfølgelig forberedes, så de finder sted i rolige perioder, og dit barn skal forberedes inden besøget, gerne med billeder af, hvordan fx stuen eller den ramte ser ud. Det er vigtigt, at dit barn under besøget følges med en voksen, som det har tillid til, og som kan rumme barnets tanker, følelser og spørgsmål på en hensigtsmæssig måde.
Det er desuden en god ide, at I medbringer tryghedsobjekter som sut eller bamse samt legetøj, som kan gøre stemningen mere uformel.
Gode råd
-
Småbørn har brug for rutiner og forudsigelighed i alle henseender, da det giver en følelse af tryghed.
I tilfælde af ulykke eller sygdom er det derfor særlig vigtigt at være opmærksom på at opretholde så mange af hverdagens rutiner som muligt, hvad enten det handler om, at dit barn kommer i institution, at I spiser sammen, at du er hjemme til at putte dit barn osv.
Hvis dit barn skal passes af andre, er det ligeledes vigtigt, at det er så få nære voksne som muligt, der varetager denne opgave.
-
Når du og dit barn går ned og fodrer ænder, leger dit barns yndlingsleg, læser yndlingsbogen eller tager en tur i svømmehallen, skaber I en tiltrængt pause fra alt det, som er svært og får ladet batterierne op igen.
-
Selv helt små børn mærker stemninger omkring sig med hele deres nervesystem, og barnets evne til følelsesregulering udvikles gennem synkronisering med forældrenes modne nervesystem.
Derfor er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det, barnet ser (din mimik) og de kropslige fornemmelser, som formidles via nervesystemet.
Når du formår at vise dit barn, at negative følelser er ok i en svær situation, og at de nok skal gå over igen, lærer du dit barn at udvise og regulere sine følelser optimalt.
-
Småbørn har generelt meget svært ved at give udtryk for deres tanker og følelser gennem det talte sprog.
Derfor er nonverbale aktiviteter et rigtig godt værktøj til bearbejdning af voldsomme oplevelser.
Småbørn udtrykker således deres tanker og følelser omkring ulykken eller sygdommen, når de leger rollelege, tegner eller får læst børnebøger.
-
Vuggestuen eller børnehaven kender dit barn rigtig godt, og kan spille en vigtig rolle i forhold til at hjælpe dig og dit barn igennem en svær tid.
De kan fx observere relevante ændringer i dit barns trivsel, de kan hjælpe barnet med at forstå sine tanker og følelser.
Desuden kan de hjælpe dig og andre voksne omkring barnet til at håndtere situationen bedst muligt.
Det er derfor vigtigt, at du allerede umiddelbart efter ulykken informerer dit barns institution om situationen og løbende følger op.
Hvornår skal mit barn have hjælp?
Det er vigtigt at huske på, at de typiske sorg- og krisereaktioner er sunde og normale reaktioner på en voldsom hændelse som ulykke eller sygdom. For langt, langt de fleste småbørn vil reaktionerne aftage, efterhånden som omstændighederne omkring ulykken stabiliseres og hverdagen vender tilbage.
Da børns reaktioner ofte er meget forskellige, er det svært at give et entydigt svar på, hvornår dit barn har brug for professionel hjælp til at bearbejde det skete. Helt overordnet kan man imidlertid sige, at hvis de beskrevne krise- og sorgreaktioner varer ved i mere end en måned, eller du i øvrigt bemærker vedvarende fysiske, psykiske eller sociale forandringer hos dit barn, bør du rådføre dig med en professionel.
Hvor kan jeg få hjælp?
Hvis dit barn er under et år, kan du spørge din sundhedsplejerske om råd og vejledning.
Hvis dit barn er over et år, kan du i første omgang rådføre dig med en pædagog fra dit barns institution. Pædagogen bør vide, hvilke tilbud kommunen råder over.
Du kan også tale med din læge om en henvisning til en privatpraktiserende børnepsykolog.
UlykkesLinjen tilbyder gratis rådgivning om børns reaktioner efter ulykker. Læs mere på www.ulykkeslinjen.dk
