Overvejer I børn?

Det er vigtigt at slå fast med det samme, at det ikke er funktionsnedsættelsen i sig selv og de fysiske begrænsninger, der følger med, som er bestemmende for, om man bliver en god forælder. Det afgørende er derimod, at du og din partner har et realistisk billede af jeres situation og på forhånd har drøftet de udfordringer, som et forældreskab vil medføre.

Betydningen af de fysiske begrænsninger

De fysiske aspekter af funktionsnedsættelsen har naturligvis en betydning for den måde, man kan udfylde sin forældrerolle på, hvad enten der er tale om, at man sidder i kørestol eller ens dagligdag er præget af smerter og udtrætning.

Derfor er det et rigtig godt udgangspunkt at gennemgå ned i detaljen med sin partner, hvordan en typisk dag ville se ud med et barn. Hvilke praktiske opgaver kan du klare, og hvad kan din partner? Er I nødt til at omstrukturere jeres rutiner, eller måske er det nødvendigt, at én af jer arbejder mindre, arbejder på andre tidspunkter eller måske helt holder op med at arbejde for en periode?

Det kan også være en løsning at få mere praktisk hjælp i hverdagen eller investere i hjælpemidler. Det vigtige er, at initiativerne bliver iværksat på forhånd, så alle ressourcer kan bruges på barnet, når det ankommer.

For de fleste vil betydningen af de fysiske begrænsninger være størst i de år, hvor barnets selvhjulpenhed er på et minimum. Børn, som vokser op i et hjem med funktionsnedsættelse, vil aldrig have kendt til andet og vil derfor hurtigt i samarbejde med forældrene udvikle strategier til at få imødekommet sine behov. Det kan eksempelvis være, at barnet lærer at stå på kørestolens fodstøtte eller måske endda selv kravle op på skødet. Det er selvfølgelig også vigtigt at tænke disse scenarier igennem, så man kan guide barnet til at gøre tingene på en sikker måde.

På den længere bane kan de fysiske begrænsninger især knytte sig til deltagelse i barnets liv på grund af manglende tilgængelighed. Det kan for eksempel dreje sig om forældremøder, skolekomedier eller idrætsaktiviteter. I dag findes der heldigvis gode digitale muligheder for at deltage, og som alternativ kan barnet tage andre betydningsfulde voksne med sig. Pointen er blot, at det er vigtigt, at man i god tid finder ud af, hvordan man i fællesskab vil forholde sig til sådanne udfordringer.

Der kan opstå ny sorg

Uanset hvor godt man forbereder sig på den nye situation, vil det ofte ske, at der opstår følelsesmæssige reaktioner, som har karakter af sorg eller krise. Det er der ikke noget forkert i, og det kan tilskrives, at der naturligvis vil være aspekter af forældrerollen, som man ikke kan udfylde på den måde, som man mere eller mindre bevidst havde forventet og drømt om. Sådan vil det være for alle forældre, om end det kan være mere udtalt for forældre med funktionsnedsættelse.

I disse situationer er det vigtigt, at man får talt med en anden, måske sin partner, ven, eller nærtstående, om sine reaktioner, så man dels får bearbejdet følelserne og dels får fokus på de aspekter af sin identitet, som kan bidrage positivt til forældrerollen. Det kan eksempelvis være, at man ikke kan spille fodbold, men så kan man være den bedste historiefortæller.

Ved børn hvad en funktionsnedsættelse er?

Som udgangspunkt kan børn under cirka otte år kun forholde sig til det, de kan se. De kan derfor godt forstå, at en kørestol er forbundet med fysiske begrænsninger.
Anderledes forholder det sig med usynlige skader som eksempelvis smerter. Her vil det være meget svært for barnet at forstå konsekvenserne af at leve med smerter.

Overordnet set er tilstedeværelsen af en funktionsnedsættelse ikke ensbetydende med, at barnet kan eller skal indordne sig under den. Det er et forældreansvar at finde ud af, hvordan barnets behov kan forenes med de begrænsninger, som funktionsnedsættelsen giver. Når det lykkes, vil mange børn imidlertid udvikle en fin forståelse for de aktuelle begrænsninger, og jo større de bliver, jo mere kreative medspillere vil de blive i forhold til at finde gode løsninger.

Glem andres normer

Vi er flokdyr, og det betyder, at vi instinktivt er drevet mod at gøre det, som andre mennesker på vores alder gør, eksempelvis at få børn. Når man har en funktionsnedsættelse er det imidlertid vigtigt, at man ikke sætter børn i verden ud fra en normativ forventning. At sætte børn i verden er et livslangt og meget krævende projekt, som man skal springe ud i, hvis man virkelig ønsker det og vil opgive alt for det, uanset hvad andre måtte mene.

Problemet omkring normer gælder også i forhold til forældreskabet som helhed, og den måde man løser praktiske opgaver på i særdeleshed. Her er det vigtigt, at I ikke sigter mod at gøre tingene, som I plejer, men at I derimod forventningsafstemmer og er kreative, så I får skabt en hverdag, hvor tingene fungerer optimalt for lige netop jer.

Pas på ressourcerne

I sidste ende er det altafgørende, om ressourcerne rækker, og om du kan forvalte dem godt nok til at rumme at have et barn, som ikke kan tilsidesætte egne behov de første år.
Jeres parforhold vil ændre sig, og begge forældre vil blive presset med et lille nyt familiemedlem. Ressourcemæssigt er det naturligvis drænende at skulle tage sig af et lille barn med alt, hvad det indebærer. Dette gør sig gældende for forældre generelt og for forældre med funktionsnedsættelse i særdeleshed.

Alle bør forventningsafstemme i en eller anden grad, men målrettet kommunikationen om spilleregler og rammer er en tand vigtigere, hvis den ene forælder har en funktionsnedsættelse. Selvom man ikke kommer sovende til at være forælder, så er det værd at have med i baghovedet, at alle de hårde, pressede og frustrerende perioder for mange opvejes af alle de fantastiske ting, der er ved at have et barn. Det kan endda være, at det frigiver ressourcer og giver et helt nyt og mere positivt syn på livet med en funktionsnedsættelse.