Kærlighed og parforhold
Når den ene part kommer ud for en ulykke, kommer parforholdet under pres.
Den ulykkesskadede er som oftest meget opmærksom på at få hjælp, støtte og genoptræning, mens partneren ofte er den, der skal få hverdagen til at hænge sammen, være stærk, sørge for børnene, indkøb mm.
Når alt pludselig hænger på den ene part, kommer der en uligevægt i parforholdet, og det kan blive meget svært at komme tilbage til en fornemmelse af at bære i fællesskab.
Måske konfronteres I med spørgsmål som: kan vores forhold holde og hvordan skal vi finde os selv og hinanden igen som kærester, par og forældre?
Hvis forholdet knager efter en ulykke
Ikke alle parforhold kan overleve et traume, men vælger man at gøre et helhjertet forsøg, er der flere veje til at få det nye til at fungere.
Vi bearbejder sorg forskelligt
Vores forskellige måder at bearbejde sorg, kan nogle gange give problemer i et parforhold.