Podcast: Forfølg dine livsværdier
I denne episode af podcastserien Viden om livet efter ulykken deler psykolog og ph.d. i sundhedspsykologi Anders Aaby ud af sin viden om accept og livsværdier.
”Hvad er det for et liv, du gerne vil leve? Hvad vil du gerne stå for på denne planet? Hvilken person vil du gerne være – over for dig selv og overfor andre?”
Sådan starter podcasten Forfølg dine livsværdier, for det er i følge psykolog og ph.d. i sundhedspsykologi Anders Aaby nogle af de spørgsmål, du skal stille dig selv, hvis du gerne vil blive klogere på, hvad dine livsværdier er.
Livsværdier kan sætte en retning i livet
En livsværdi kan bedst beskrives som et kompas i livet. Det kan være med til at sætte retning, og det kan hjælpe dig med at navigere i dit liv, så du får fyldt det med indhold, der er meningsfuldt for dig.
Men det er lettere sagt end gjort at finde frem til, hvad dine værdier i livet er – og dernæst at leve efter dem.
Derfor dykker vi i dette afsnit ned i emnerne accept og livsværdier med hjælp fra psykolog og ph.d. i sundhedspsykologi Anders Aaby.
Undervejs i podcasten får du et helt konkret værktøj til at finde frem til dine livsværdier.
Dette materiale er støttet økonomisk af Offerfonden.