Lev bedre med en usynlig skade

De belastninger, som er knyttet til at leve med en usynlig skade, udgør kun den ene vægtskål i den samlede stressoplevelse. Den anden vægtskål indeholder alle de ressourcer, som giver dig mulighed for i nogen grad at ændre på situationen. Det kan være indre ressourcer som din generelle tilgang til modgang i tilværelsen, men det kan også være ydre ressourcer i form af den værktøjskasse, du råder over til eksempelvis at lindre dine symptomer.

Generelt forholder det sig sådan, at jo større udvalg, der er i værktøjskassen, jo mere oplever vi at have kontrol over en vanskelig situation. Det skaber igen forøget mod til at eksperimentere med forskellige løsningsmodeller.

Nedenfor bliver du præsenteret for en række værktøjer, som måske kan inspirere dig til at leve bedre med din usynlige skade.

Kommunikation

Tilpas det du fortæller til situationen

Det vigtigste værktøj til at mindske mistænkeliggørelse omkring usynlige skader er kommunikation og tydelig forventningsafstemning. For at du ikke skal bruge alt for mange ressourcer på at tænke over, hvordan du nu skal beskrive dine udfordringer, kan det være nyttigt at formulere en række standardsætninger, som på bedste måde beskriver din situation og er afpasset til modtageren.

I denne sammenhæng er det først og fremmest vigtigt, at kommunikationen tilpasses til omstændighederne. Lad os tage et par eksempler:

For at Per og Lise kan føre en samtale under en middag hos et fælles vennepar, behøver Lise ikke en detaljeret beskrivelse af de udfordringer, som præger Pers hverdag efter hans ulykke. Ligeledes er det næppe relevant for samtlige 100 medarbejdere i virksomheden at vide, at Dorte fra marketingsafdelingen har kroniske smerter efter en ulykke og er ansat i fleksjob og derfor er fritaget fra at deltage i lukkevagten fredag eftermiddag.

I sådanne tilfælde vil der være tale om meget overordnet kommunikation omkring din skade, hvis det overhovedet opleves naturligt at bringe det på bane. Et eksempel på, hvordan du kunne formulere dine udfordringer overfor folk, du møder første gang kunne være:

”Efter min ulykke har jeg mange smerter, og det sætter nogle begrænsninger i min hverdag. Det er træls, men jeg prøver at fokusere på de ting, som stadig er mulige”.

Vær helt konkret

Det er vigtigt, at nære familiemedlemmer og venner samt chef og nære kollegaer eller læge har et noget mere nuanceret perspektiv, hvor det bliver tydeligt, hvori dine begrænsninger består. Hvis du eksempelvis kommer til lægen med en detaljeret beskrivelse af dit smertemønster, så har lægen en helt anden forudsætning for at vurdere din tilstand, end hvis du siger, at du oplever smerter dagligt.

Når det gælder familie og nære venner samt arbejdspladsen, bliver tydeliggørelsen endnu mere vigtig, idet der ofte skal finde en form for forventningsafstemning sted. Når du skal formulere dine begrænsninger, er det vigtigt, at det bliver så konkret, som overhovedet muligt. I visse situationer giver det også god mening at sammenligne med en almenkendt situation for at etablere en fælles forståelse. Et eksempel kunne være:

”Når jeg kommer hjem fra arbejde, trænger jeg til en kop kaffe, men min krop er udmattet, som om den havde løbet et maraton, så det føles som en uoverkommelig opgave”.

Her bliver det klart, hvordan den udtrætning, man kan opleve som ulykkesramt, adskiller sig væsentligt fra almindelig træthed.

Eller:

”Når jeg vågner om morgenen er min krop så stiv og smertepræget, at jeg ikke kan få tøj på, før jeg har fået morgenmad og piller og ventet en time på, at pillerne virker”.

Med en sådan sætning får du relativt klart illustreret overfor venner eller familie, hvorfor en brunch kl. 9 ikke er en praktisk mulighed. Det kunne også være:

”Sidst på dagen er mine kognitive skader så udtalte, at det føles, som om jeg er fuld. Derfor tilbringer jeg ofte det meste af eftermiddagen på sofaen”.

Med andre ord gælder det om, at du i korte sætninger får beskrevet, hvordan simple aktiviteter kræver mange ressourcer. I forlængelse heraf er det ofte hensigtsmæssigt at fokusere på de muligheder, der stadig findes.

Et eksempel kunne være:

”Min morgenrutine tager tre timer. derfor kan jeg ikke nå til morgenmad på kontoret. Til gengæld går jeg all in på mandagskage”.

Her behøver kollegaerne ikke at overveje, hvorvidt det er manglende lyst til samvær, der er skyld i fraværet.

Eller:

”Det provokerer mine smerter meget at stå i køkkenet. Derfor er det mig, der henter ungerne i børnehave, mens min partner står for madlavning”.

En væsentlig forudsætning for, at du kan kommunikere dine begrænsninger tydeligt overfor dine nære omgivelser er, at du selv er bekendt med, hvad de forskellige hverdagsaktiviteter samlet set koster for dig. Her tæller alt med. Mange ulykkesramte er tilbøjelige til ganske ubevidst at gøre brug af den ressourceberegning, som de brugte før ulykken. Det betyder, at der opstår et betydeligt underskud på ressourcebalancen, fordi aktiviteterne koster flere ressourcer end tidligere.

For at modvirke dette kan du f.eks. bruge bold- eller ske-modellen og trafiklyset som en måde at få et overblik over, hvor mange ressourcer hverdagen med en skade reelt koster og hvilke aktiviteter, der er særligt krævende.