Nervesystemets opbygning

Overordnet set kan man betragte nervesystemet enten anatomisk eller fysiologisk.

Centralnervesystemet og det perifere nervesystem

Anatomisk skelner man mellem centralnervesystemet og det perifere nervesystem.

Centralnervesystemet, der ofte blot betegnes med bogstaverne CNS, består af hjernen og rygmarven. Det perifere nervesystem er de nerver, der er udenfor centralnervesystemet. De udgør altså forbindelsen mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen. Det perifere nervesystem forkortes ofte PNS.

Fysiologisk skelner man mellem det autonome nervesystem og det somatiske nervesystem.

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem er, som navnet angiver, det selvstyrende nervesystem. Det autonome nervesystem styrer alle de funktioner, som vi ikke selv kan styre. Det drejer sig fx om rødmen, sved, blodtryk, hormoner og de indre organer.

Det autonome nervesystem indeholder to modsatrettede systemer: Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er det system, der gør din krop klar til kamp, mens det parasympatiske nervesystem får din krop til at falde til ro igen.
Vekselvirkningen mellem de to systemer er afgørende for, at din krop kan regulere sit stressniveau. Der findes forskellige øvelser som fx åndedrætsøvelser og meditation, som kan hjælpe dit parasympatiske nervesystem med at få ro på kroppen.

Det somatiske nervesystem

Det somatiske nervesystem er det viljestyrede nervesystem. Ordet somatisk betyder, at det finder sted i kroppen. Det somatiske nervesystem styrer vores muskler og sanser, og det er inddelt i det motoriske og det sensoriske nervesystem. De arbejder side om side i to retninger, hvor der bringes sensorisk information fra kroppen og ind til centralnervesystemet, og motoriske kommandoer fra centralnervesystemet og ud i kroppen. Du kan forestille dig det som to ledninger, der løber hver sin vej og bringer information med sig eller genererer aktivitet.

De sensoriske nerver bringer information fra kroppen og ind til centralnervesystemet, mens de motoriske nerver bringer impulser fra centralnervesystemet og ud i kroppen. Forestil dig fx, at du får en splint i fingeren. De sensoriske nerver vil da bringe information til centralnervesystemet om, at der er en faretruende forandring i dit væv, som hjernen skal forholde sig til. Hjernen kan så reagere på det ved at sende information via de motoriske nerver til din krop, så du sørger for at få splinten ud.

Dette materiale er økonomisk støttet af Rådet for Offerfonden.