Gå til hovedindhold

Værktøjskassen

Savner du inspiration til at tackle smerter og kognitive udfordringer i hverdagen?

Kvinde har ondt i nakken

Der findes et væld af visuelle og illustrative redskaber, som bruges i behandling af patienter med smerter eller kognitive udfordringer.

På listen nedenfor kan du sikkert også finde redskaber, som kan hjælpe dig i hverdagen. Nogle er nemme at gå til derhjemme, mens andre er mere egnede til et decideret behandlingsforløb.

Ens for dem alle er dog, at de gerne skal medvirke til, at du får et andet syn på din tilstand og måske en øget accept af din situation.

  • Trafiklyset er et værktøj, du kan bruge til at illustrere, hvordan du har det lige nu. Det kan for eksempel være, hvor mange smerter du har, eller hvor træt du er.

    Grønt lys indikerer, at du eksempelvis ikke har ret mange smerter, mens rødt lys indikerer, at du har rigtig mange smerter.

    Værktøjet kan bruges som en hjælp til at vise din familie, hvordan du har det, ligesom du kan bruge det til at vurdere, hvordan din fysiske tilstand er, når du har udført en bestemt aktivitet.

  • Mange mennesker med en funktionsnedsættelse trives godt med øget struktur i hverdagen. Gælder det også for dig, kan du for eksempel vælge at skabe dit eget skema, kalender eller dagbog, hvor du noterer, hvad du gerne vil nå i løbet af en dag, en måned eller et år. Det kan også være aftaler, træning, din udvikling, dine smerter eller tanker og drømme, som du samler på skrift.

    I sidste ende kan det skabe en ramme om hverdagen, der passer nøjagtig til dig, og som du altid kan søge tilbage til. Både i fysio- og ergoterapien benyttes dagbøger eller skemaer også til at kortlægge aktiviteter, som du udfører i en bestemt periode. Det kan synliggøre, hvordan konkrete aktiviteter påvirker din hverdag negativt eller positivt, både hvad angår energi, overskud og smerter.

  • Spoon Theory eller Sketeorien udspringer faktisk af en kort novelle, der handler om, hvordan man bruger og sparer på kroppens energi - fortalt i et billedsprog, hvor energi bliver målt i spiseskeer.

    Det er et godt billedværktøj, så både du selv og dit netværk bliver bevidste om, at du kun har den energi, du har, og at du indimellem må bede om eller tage imod hjælp fra andre. Novellen giver også en mulighed for via et billedsprog at fortælle andre, hvordan du har det.

    Novellen, der forklarer teorien, er skrevet af Christine Miserandino, og du kan læse den på www.butyoudontlooksick.com.

  • Bruger du energibatteriet, kan du have fokus på og skrive ned, hvad der giver dig energi, og hvordan der kommer flere af de ting ind i din hverdag, men også hvordan du kan undgå det, der omvendt tapper dig for energi.

  • Boldmodellen kan hjælpe dig med at holde styr på ressourcerne i hverdagen. Du skal forestille dig en kurv fyldt med bolde: Hver bold repræsenterer de ressourceenheder, som du har til rådighed i løbet af en dag.

    Nogle aktiviteter vil koste mange bolde, mens andre vil koste få. Når der ikke er flere bolde tilbage, er det sengetid for i dag.

    Princippet er, at alle dine aktiviteter i en periode, for eksempel en dag eller en uge, vurderes i forhold til, hvor mange bolde, de koster. Når du har fået det overblik, kan du bedre sigte mod at tilrettelægge din dag med både lette og krævende aktiviteter, i stedet for at alle de krævende aktiviteter ender med at ligge på samme dag. Det kan også hjælpe dig med at spotte, hvor du trænger til hvil i løbet af en dag.

  • Et billede af forskellige måder at tilrettelægge sin hverdag på.

    Formålet er, at du planlægger din hverdag, så du ved, hvornår du skal hvile, og hvornår du skal være aktiv. Ideen er, at du finder balancen i aktivitets- og hvilemønster og at leve et aktivt liv samtidigt med, at du respekterer kroppens grænser og signaler og giver den lov til at lade op.

    For at finde den balance skal du kende din krop godt og vide, hvornår det er tid til at træffe et bevidst valg. Hvad er for meget? Hvad er for lidt?

    Det overordnede sigte med brug af døgnrytmebilledet er at få mere energi til hele dagen.

  • Når en aktivitet er udfordrende, særligt energikrævende eller giver øgede smerter, kan det godt betale sig at kigge nærmere på aktiviteten og se, om der er nogle parametre i den, du kan ændre på.

    Hvordan kan aktiviteten brydes ned til mindre dele? Hvad kan du gøre anderledes? Det kan APO-modellen være et redskab til at få overblik over.

    I modellen handler det om at skabe overensstemmelse mellem de tre elementer – Aktiviteten, Personen og Omgivelserne.

    Forestil dig for eksempel, at du skal have middagsgæster. Der er mange aktiviteter forbundet med det: Du skal gøre rent, du skal købe ind, du skal lave mad, og du skal have overskud til at være sammen med dine gæster. Er der nogle af aktiviteterne, du kan ændre i, så du har energi til det, der er vigtigst for dig?

    Du kan også overveje rent personligt, hvad der er din motivation for aktiviteten. Er det fx at servere den ret, du er berømt for, eller er det nærmere samværet med dine gæster? Kan du ændre noget i dine egne vaner eller overbevisninger?

    Kan du ændre i omgivelserne, så du har energi til det vigtigste? Måske du kan købe færdigsnittede grøntsager, få rengøringshjælp eller helt rykke aktiviteten til et andet hjem?

    Er der nogle hjælpemidler, der kan gøre det lettere for dig at udføre aktiviteten? Ofte tænker vi hjælpemidler som noget, der skal sættes ind i stedet for en funktion, men prøv at tænke, om aktiviteten kan blive mindre energikrævende, så du kan opretholde et større aktivitetsniveau i løbet af dagen. Prøv at være kreativ og tænk ud af boksen.