Følger af kognitive forstyrrelser
Følger af kognitive forstyrrelser kan vise sig på mange forskellige måder.
I oversigten nedenfor er tænkningen beskrevet ved hjælp af en opdeling i følgende funktioner: Mental energi og forarbejdningstempo, opmærksomhed og koncentration, indlæring og hukommelse samt styringsfunktioner.
I oversigten gives også eksempler på, hvordan forstyrrelser på de forskellige områder kan vise sig.
-
Betydning:
Hjernen kan sammenlignes med et batteri, og den mentale energi handler om, hvor meget ”strøm” der er på hjernens batteri. Tempoet henviser til hjernens effektivitet ved opgaveløsning.
Hvordan kan forstyrrelser vise sig:
Et nedsat tempo kan komme til udtryk ved, at det tager længere tid og kræver større indsats at tilegne sig information. Du kan opleve vanskeligheder med at følge med i samtaler, og at det går langsommere, når du skal løse opgaver.
-
Betydning:
Opmærksomhedsfunktionen spænder over flere processer, herunder evnen til at udvælge relevant information i situationen, at skifte fokus, at dele samt at fastholde sin opmærksomhed over tid.
At kontrollere sin opmærksomhed forudsætter, at man kan hæmme impulser og undlade at lade sig distrahere eller aflede under aktivitet. Det er også nødvendigt at kunne sortere i de sanseindtryk, man udsættes for og kun fokusere på det, man beskæftiger sig med.
Opmærksomhedsfunktionen er helt grundlæggende for vores tænknings effektivitet, og forstyrrelser her kan påvirke alle områder i tænkningen herunder indlæring, hukommelse, overblik og evne til problemløsning.
Hvordan kan forstyrrelser vise sig:
Opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelser kan komme til udtryk som vanskeligheder med at komme i gang med en opgave og at koncentrere sig om den samme ting over tid, særligt når opgaven er kedelig.
Måske bliver du afledt af andre opgaver eller irrelevante stimuli under aktiviteter.
Du kan have svært ved at beskæftige dig med mere end én ting ad gangen og at skifte mellem aktiviteter, fx at have flere opgaver i gang på dit arbejde på samme tid eller at lave mad og føre en samtale samtidig.
-
Betydning:
For at huske noget, skal det først indlæres. Altså skal det "lagres" i hjernen (indlæring). Kun da kan informationen eller færdigheden senere hentes frem, altså huskes.
Indlæring og hukommelse baserer sig på forskellige sansemæssige indtryk, fx lyde, som når vi taler sammen eller modtager en besked. Der kan også være tale om visuelle indtryk via vores synssans, som fx når vi lærer et nyt ansigt at kende. Indlæring og hukommelse understøttes også af andre sansemæssige stimuli som fx dufte, temperatur og smerter.
Hvordan kan forstyrrelser vise sig:
Forstyrrelser kan vise sig ved, at det er svært at indlære information eller nye færdigheder. Det kan være svært at huske fx beskeder. Måske opleves det som om, at en lille forstyrrelse er nok til at glemme det, som lige er blevet sagt.
Du kan have en oplevelse af, at du bedre husker ting, der ligger længere tilbage i tiden end det, som er sket for nylig.
Du kan opleve, at du glemmer navne og ansigter, og at du har svært ved at huske de ord, du skal bruge.
Du kan også opleve vanskeligheder med at bevare overblik i samtaler og aktiviteter.
-
Betydning:
Styringsfunktioner omhandler evne til styring og regulering af tænkning, følelser og adfærd. Det er fx evnen til at formulere et mål eller en aktivitet og at planlægge og igangsætte handlinger mod dette mål. Det omfatter også evnen til at tilpasse sig de skiftende omstændigheder og krav, som man kan møde, dvs. skifte strategi, når dette er hensigtsmæssigt.
Begrebet omfatter også evnen til at regulere følelser og adfærd i en given situation.
Hvordan kan forstyrrelser vise sig:
Forstyrrelser i tænkningens styringsprocesser kan vise sig som nedsat evne til at igangsætte aktivitet samt at fastholde sit engagement.
Du kan have svært at udtænke en strategi, blive "på sporet", tænke fleksibelt og skifte imellem strategier.
Du kan have nedsat overblik og nedsat evne til at vurdere konsekvenser af handlinger.
Du kan have vanskeligt ved at regulere følelser, tanker og adfærd, fx have tendens til at" tale før du tænker" eller have en kort lunte.
Kognitionsmodellen
Nedenfor vises Kognitionsmodellen. Modellen illustrerer, hvorledes tænkningens funktioner er indbyrdes afhængige.
Den illustrerer også, hvordan nogle mere simple funktioner er grundlæggende for, at andre og mere komplekse funktioner fungerer effektivt.
Endelig tydeliggør modellen, at der er tæt sammenhæng mellem vores tænkning og vores følelser.
Kilde: Bruun, LM & Hauptmann, LK: Skarpe tanker. Dansk Psykologisk Forlag, 2017. Modellen er gengivet med tilladelse fra forfatterne.
Fx forudsætter det at lære noget nyt (indlæring), at du er tilstrækkeligt koncentreret og opmærksom i situationen. Og evnen til koncentration og opmærksomhed er afhængig af, at der er tilstrækkelig energi og tempo (hvilket kan betragtes som mængden af ”strøm på hjernens batteri”).
Således er flere faktorer nødvendige for at indlæring kan finde sted. Indlæring og hukommelse hænger naturligt sammen. Fx skal en besked være indlært og lagret i hjernen for overhovedet at være tilgængelig for hukommelsen på et senere tidspunkt.
Eksempel: Du har en fast ugentlig aftale med din gode ven. Hun ringer en time inden I skal mødes og fortæller, at hun gerne vil mødes et andet sted, end der I plejer at mødes. I må hurtigt sige farvel, da det ringer på din dør. Du afledes fra indholdet af samtalen, og beskeden fra din ven bliver ikke lagret. En time senere står du på det vanlige mødested og venter på din ven.
Evne til overblik og problemløsning er funktioner, som typisk påvirkes og reduceres, hvis den mentale energi er lav.
Udover at have tilstrækkeligt ”strøm på hjernens batteri”, så forudsætter det at løse et problem effektivt også, at du har adgang til dine erfaringer, dvs. din hukommelse for, hvordan lignende situationer er forløbet og hvilke strategier, der kan være relevante at gribe til. Det kan også være nødvendigt at skabe et overblik over den sammenhæng, du befinder dig i, og hvilken betydning den konkrete kontekst har for dine handlemuligheder (fx vejr, tidspunkt på døgnet, tilgængelige ressourcer).
Kognitionsmodellen betoner, hvor centrale følelser er for tænkningen. Hvem genkender ikke oplevelsen af nedsat overblik i lyset af en pludselig stressende begivenhed? Tænk på hvordan det kan opleves at blive syg på dagen for noget vigtigt som fx en jobsamtale eller en eksamen? Eller at blive forsinket på vej til lufthavnen med risiko for ikke at nå sin fly-afgang?
På samme vis kan tilstande som angst, depression og længerevarende stress også påvirke tænkningen, der kan blive dårligere fungerende. Man kan opleve koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder og nedsat overblik. Dette beskrives nærmere i afsnittet ”Årsager til kognitive forstyrrelser”.
Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen.