Gå til hovedindhold
Behandling af kognitive forstyrrelser
Kognitive forstyrrelser behandles primært ved at håndtere eller behandle årsagen til forstyrrelserne, ved at indlære nye strategier eller ved at lave ændringer i omgivelserne, så de bedst muligt matcher dine aktuelle ressourcer.
Kognitive forstyrrelser behandles primært ved at håndtere eller behandle årsagen til forstyrrelserne, ved at indlære nye strategier eller ved at lave ændringer i omgivelserne, så de matcher aktuelle ressourcer bedst muligt.
Der findes ingen medicinsk behandling målrettet kognitive forstyrrelser. Det kan være muligt at behandle en eventuel tilgrundliggende lidelse, fx smerter eller depression, med medicin. En sådan medicinsk behandling vil, hvis den er virksom, typisk også dæmme op for de kognitive symptomer, der følger med lidelsen. Et særligt forhold gør sig gældende ved depression (se tekst nedenfor).
Udredning og behandling af en underliggende lidelse
Der gælder det samme for kognitive symptomer som for alle andre symptomer: Det er vigtigt at udrede årsagen til symptomet, før en behandling eller genoptræningstilgang planlægges.
Udredningen af symptomerne skal sikre, at det er den mest hensigtsmæssige behandling eller tilgang, der benyttes.
Resultatet af en udredning af årsagen til dine kognitive forstyrrelser kan give dig og fagpersoner et fælles sprog. Det kan bidrage til at normalise det, du oplever. Det kan øge din forståelse og accept af symptomerne. En god forståelse af din tilstand vil typisk styrke din motivation for at følge en behandling eller træne nye strategier i dagligdagen. Dine aktuelle strategier har du sandsynligvis anvendt hele livet, og de "ligger på rygraden", men måske er de ikke virksomme eller hensigtsmæssige lige nu.
En behandling kan fx være samtaleterapeutisk og/eller medicinsk behandling af en depression eller en angsttilstand.
Er der tale om en erhvervet hjerneskade, kan det være relevant at udrede de kognitive følger af skaden. Med udgangspunkt i udredningen kan relevante interventioner planlægges. De kognitive funktioner kan fx udredes ved hjælp af en neuropsykologisk undersøgelse.
Du anbefales i første omgang at henvende dig til egen læge, så I sammen kan undersøge mulige årsager til dine kognitive forstyrrelser.
I enkelte tilfælde er det muligt at få tilbudt en neuropsykologisk udredning via jobcenteret, hvis du har udfordringer, herunder kognitive forstyrrelser, i et omfang, der vurderes at være en hindring for at varetage et arbejde.
Hvad er en neuropsykologisk undersøgelse?
En neuropsykologisk undersøgelse kan anvendes, hvis en person har fået konstateret en hjerneskade eller en hjernesygdom, eller hvor der er mistanke om en sådan skade eller sygdom. Det kan også være en person, der af andre grunde har vanskeligheder i hverdagen og på arbejdet. Undersøgelsen foregår hos en psykolog, der er specialist i, hvordan hjernens funktioner afspejles i tanker, følelser og handlinger. Neuropsykologen undersøger forskellige færdigheder såsom:
- Opfattelse af sanseindtryk
- Koncentration og opmærksomhed
- Tempo og udholdenhed
- Indlæringsevne og hukommelse
- Sproget
- Overblik, planlægning og problemløsning
- Følelser og personlighedstræk (fx angst, temperament, væremåde, depression)
- Evnen til at håndtere eventuelle følger efter hjerneskade, sygdom og anden modgang
- Personens muligheder for at udnytte de evner, som han eller hun nu har
Den neuropsykologiske undersøgelse danner baggrund for en vurdering af, hvilke færdigheder personen har bevaret og hvilke, der måske er forringede. Undersøgelsen kan være et led i at stille en diagnose og kan sammen med øvrige undersøgelser være med til at bidrage til forståelsen af en sygdom eller skade.
I planlægning af genoptræningsforløb kan undersøgelsen være med til at fastlægge, på hvilke områder den enkelte har brug for hjælp, og hvordan man kan lære at klare en tilværelse på trods af svækkede funktioner.
Den neuropsykologiske undersøgelse bruges også til at belyse mulighederne for et evt. arbejde eller en uddannelse. Der kan fx være tale om revalidering, arbejdsophør eller spørgsmål i forbindelse med forsikringssager. I andre tilfælde benyttes undersøgelsen til at belyse, hvordan en persons tilstand ændres, fx som følge af en bestemt behandling.
Kilde: Selskabet Danske Neuropsykologer
Her kan du læse mere om, hvad en neuropsykologisk undersøgelse er
Kompenserende strategier
Kognitive forstyrrelser kan mindskes betydeligt, hvis du aktivt tager højde for dem i dagligdagen ved hjælp af kompenserende strategier, som er målrettet de specifikke forstyrrelser.
Brug af kompenserende strategier har til formål at muliggøre aktiviteter, som er vanskelige grundet kognitive forstyrrelser, herunder at opretholde et vist funktionsniveau. Et centralt aspekt af dette er at økonomisere med de mentale ressourcer, det vil sige at undgå unødig brug af hjernens energi.
Strategierne kan udgå fra dig selv ved at du tilegner dig nye strategier i dagligdagen og måske gennemfører daglige aktiviteter anderledes eller i et andet tempo, end du gjorde tidligere. Herved tager du relevante hensyn til dig selv, og du vil sandsynligvis opdage, at du hyppigere når dine mål.
Strategierne kan også omfatte, at du tager hjælpemidler i brug, fx kalender eller æggeur/alarm for at sikre, at du husker pauser mm.
Sådan bruger du kompenserende strategier
I det følgende gives eksempler på kompenserende strategier. Nogle af strategierne er generelle og understøtter flere områder af tænkningen, andre er mere specifikke.
For at få glæde af kompenserende strategier er det vigtigt, at de anvendes systematisk og gentages mange gange. Kodeord er struktur, forudsigelighed og automatiserede handlinger.
Den vigtigste strategi af alle er at skabe balance mellem de krav, som du selv og andre stiller til dig, og de ressourcer du har, både energimæssigt og kognitivt i øvrigt.
Rutiner og systemer
Et vigtigt princip, når du skal understøtte din tænkning, er at sikre forudsigelighed og genkendelighed. Dette gøres ved at skabe rutiner og systemer. Rutiner er pr. definition handlinger, der bruges regelmæssigt, og dette medfører, at processer i hjernen automatiseres. Automatiserede processer stiller relativt få krav til hjernen og hjernens energiniveau.
Fx kan du allerede fra dagens begyndelse økonomisere med din mentale energi, hvis morgenen har et fast forløb. Det kan være at tøjet er lagt frem, madpakken er smurt, og pung, nøgler og taske findes på faste pladser.
Hvis du begrænser behovet for problemløsning og stillingtagen de steder, du kan, da vil du alt andet lige have flere ressourcer til rådighed på andre tidspunkter, fx når du starter din arbejds- eller studiedag.
"Indre" strategier
-
Forskellige strategier kan understøtte hukommelsen, for eksempel:
- Lav associationer: Hukommelse for især nye rutiner kan understøttes ved at kæde dem sammen med noget, du allerede gør. Fx at tage ny medicin i forbindelse med måltider eller at tjekke din kalender eller huskeliste fast efter morgenmaden.
- Mental tracking: Har du glemt en besked, eller hvor lagde du dine nøgler? Prøv at gå tilbage i tiden. Forestil dig hvad du gjorde, efter du fx låste dig ind/låste bilen, eller hvor du var, da en besked blev givet.
- Øvelse gør mester – dette gælder også det at huske en bestemt information. Undersøgelser viser, at des oftere man genkalder sig information, des stærkere bliver hukommelsen for informationen. Brug derfor gentagelser.
- Du kan også bruge andre sanser end den sproglige, når du vil styrke din hukommelse for noget bestemt. Information lagres i hjernen ved hjælp af forskellige "indlæringskanaler", både sproglige, motoriske, visuelle og sensoriske (lugt, berøring).
Du kan fx skrive informationen ned.
Du kan forestille dig et mentalt billede af det, du vil huske (se dig selv sidde ved tandlægen kl. 16 i overmorgen og kigge på uret på væggen, som viser at klokken er 16). Du kan også forestille dig en duft med sammenhæng med det, du vil huske.
-
Stop-tænk er en uformel tilgang, der skal minde dig selv om at holde en lille pause og reflektere over, hvad du er i gang med, og om din umiddelbare tilgang er hensigtsmæssig. Formålet er at bedre din evne til problemløsning og beslutningstagning.
"Stop-tænk" strategien kan også have en positiv effekt, hvis du oplever at agere for impulsivt i dagligdagen. Når du genkender en følelsesmæssig reaktion i dig selv, så kan "stop-tænk" strategien hjælpe dig med at få stoppet op og give dig selv mulighed for at genvinde ro. Dermed giver du også mulighed for øget aktivitet i de dele af din hjerne, som underligger logisk tænkning, strategidannelse og konsekvens-analyse.
Se også afsnittet "Tænkningen og følelserne er tæt forbundne" ovenfor.
-
Hvis du oplever vanskeligheder med at igangsætte og gennemføre aktiviteter, så kan du måske blive hjulpet af at gå systematisk til værks lige fra det øjeblik at ideen til aktiviteten opstår.
Nedenfor er der et eksempel på en problemløsningstilgang, som har til formål at styrke evnen til planlægning, beslutningstagning og problemløsning i forhold til at nå i mål med en given aktivitet.
Eksempel på problemløsningstilgang med seks trin:
- Formulér: Hvad er mit mål?
- Hvad er mulige tilgange til at nå målet?
- Gennemgå fordele og ulemper ved de forskellige tilgange
- Udvælg en tilgang og planlæg trin i opgaveløsning (Hvilke trin er nødvendige for at nå målet? I hvilken rækkefølge skal trin udføres? Hvilke strategier skal anvendes?)
- Udfør! Tjek undervejs: Følger du planen? Skal du gøre noget for at komme tilbage på sporet?
- Evaluér: Hvad lærte du af aktiviteten? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede ikke?
"Ydre" strategier
Eksterne strategier er strategier, du kan se! Du kan anvende din smartphone, en tavle, en kalender, notesbøger mm. Vælg en metode du kender, og som passer til din livsstil og dagligdag, og udbyg evt. denne. Fx kan du udbygge din kalender ved at sætte alarmer til, når du skal begynde at gøre dig klar til at komme ud ad døren.
-
Ugeskemaer eller kalender er vigtige hjælpemidler, der kan understøtte rutiner. De er særligt nyttige, hvis du skal tilegne dig nye rutiner. Ugeskemaer og kalender hjælper dig med planlægning og struktur i forbindelse med dagens aktiviteter. De hjælper dig med at huske og understøtter, at du faktisk får gennemført dagens aktiviteter. Ved at planlægge dine aktiviteter fremadrettet, kan du bedre forebygge, at du kommer til at planlægge for meget og overforbruge din energi.
Selvforstærkende mekanismer
Oplever du kognitive forstyrrelser over længere tid, og er de enten ikke erkendte eller er der bare ikke mulighed for at tilpasse krav til dine ressourcer, da kan en negativ udvikling opstå.
Det er derfor vigtigt at være vidende om kognitive forstyrrelser og deres årsag. Dette giver dig mulighed for at iværksætte tiltag for at håndtere dem. Med den relevante viden kan du dæmme op for en selvforstærkende, negativ effekt på dit funktionsniveau og din mentale trivsel.
Et eksempel på selvforstærkende mekanismer kan illustreres med følgende eksempel i form af typiske reaktioner hos en person med kroniske smerter: Er du trist og bekymret, vil du opleve dine smerter som mere belastende og uhåndterbare, end når du er i psykisk balance og trivsel. Er du i trivsel, vil du bedre kunne abstrahere fra og håndtere smerter, opretholde humørmæssig balance og undgå samme negative effekt på dine kognitive funktioner. Samtidig vil du sandsynligvis også have et større overskud til at tage relevante hensyn til dig selv.
Nedenstående figur illustrerer mulige selvforstærkende mekanismer.
Klik på figuren, hvis du vil se den i en større udgave.
Behandling af kognitive forstyrrelser eller kognitiv remediering
Der kan være flere årsager til kognitive forstyrrelser, og de kognitive forstyrrelser kan være forbigående eller mere eller mindre varige.
Inden for de senere år er der kommet øget fokus på kognitive forstyrrelser som en del af symptombilledet ved tilstande som fx stress, angst, depression og kroniske smerter samt ved en række psykiske lidelser i øvrigt.
Det er vigtigt at belyse og behandle kognitive forstyrrelser, da forstyrrelserne på den ene side kan medvirke til at vedligeholde og forværre en eventuelt udløsende tilstand, fx en depression. På den anden side kan kognitive forstyrrelser medvirke til udviklingen af tilstande som netop stress, angst og depression.
I det psykiatriske system benævnes behandling af kognitive forstyrrelser "kognitiv remediering" eller "kognitiv remediation".
Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen.
